Lavinehunde kursus i Østrig 2012
Skrevet af Helle Heidi Jensen
Jeg har været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år, som jo tidligere har lært at søge efter mennesker, da hun er uddannet redningshund.
Jeg ville helst have deltaget med min anden collie Ginger, da det er hende jeg træner til redningshund nu. Men hun havde desværre forstuvet sit forben, og det duer ikke at løbe i høj sne, og at grave sig ind til figuranterne, med et dårligt ben. Ærgerligt da hun træningsmæssigt kunne have fået en masse ud af sådan et kursus.
Men jeg valgte alligevel at tage af sted med Vanilla som egentlig var gået mere eller mindre på pension. For jeg var sikker på, at jeg stadig kunne få noget ud af kurset og nu var muligheden der, og så var det bare med at komme af sted!
Lavinehundekursus
Kurset foregik i Hohentauern i Østrig i januar 2012, og vi var 2 deltagere med redningshunde fra Danmark.
Kurset forgik på tysk og varede ca. 4 dage og sluttede med en lavinehundeprøve den 5. dag.
Det var rigtig hårdt at gå i sneen, specielt fordi man hele tiden sank i. Nogle gange forsvandt hele mit ben ned i sneen! En anden ting som gjorde det hårdt var, at vi er ca. 1.740 meter oppe…så man skulle næsten intet lave, før man hev efter vejret. Hundene klarede det dog forbløffende godt!
Lavinehundetræningen
Skjulene, som var blevet bygget sommeren før, var en slags trækasser med en lille åbning, så man kunne kravle ind i skjulet. Da vi ankom, var skjulene dog helt gemt af sneen i landskabet og de var derfor markeret med en 2 meter høj og tynd træstamme.
Hundene blev stille og roligt introduceret til lavinehundetræningen og træningen blev, af vores instruktør Rolf Häusermann, bygget op, så man var sikker på, at hundene fik succes.
Første gang Vanilla skulle på, var det faktisk mig der gemte mig, så hun lige kunne finde ud af, at hun bare skulle løbe ud og finde mig og gø af mig. Så blev det stille og roligt sværere og sværere og efter omkring 3-4 løbe ture, så blev åbningen af skjulet dækket til med mere og mere sne.
De første ture gik super med Vanilla, og da vi nåede til at åbningen blev dækket med lidt sne, så løb hun bare af sted, gøede og kravlede helt ind til figuranten med logrende hale.
Til sidst blev åbningen helt dækket af sne, men det var Vanilla da ligeglad med. Hun løb ud og begyndte straks at grave i sneen, indtil hun fik gravet et lille hul, som hun så maste sig ind gennem og helt ind til figuranten.
Hold da helt op hvor Vanilla overraskede mig…hun var bare super god og bare så glad! Hun løb så godt hun kunne i sneen og havde en fin halsgivning ved alle figuranterne. Hun blev faktisk flere gange rost for hendes hurtige og vedvarende halsgivning.
Det var en lidt pudsigt fornemmelse at se Vanilla smutte gennem et lille hul i sneen, for så at forsvinde helt. Men sikkerheden var selvfølgelig helt i top, så hverken hunde eller førere var i fare.
Når de andre hunde arbejdede, så fik Vanilla sin overall med fleece foer på, og hun havde et underlag at ligge på! Hun var nemlig i fæld og havde smidt en stor del af underulden, og jeg ville ikke have, at hun skulle ligge og fryse.
Senere brugte vi andre skjul, og så begyndte vi at sende hundene mod et tomt skjul, hvorefter de blev sendt videre hen til næste skjul, hvor figuranten så var.
Vanilla var godt nok træt sidst på dagen og hun lå på underlaget, lænet op af min taske og havde små bitte øjne. Men da jeg kom over, så kom hun alligevel op på benene og så lavede hun lige lidt fjolle ballade, så helt død var hun da ikkeJ Men rigtig godt at hun kunne slappe af i pauserne.
Det var helt tydeligt, at Vanilla bare synes, at det var så godt at være af sted på sådan en tur helt alene sammen med mig. Jeg havde helt sikkert en lykkelig hund medJ
Transport
En af øvelserne til prøven var, at hundene skulle transporteres i et transportmiddel som f.eks. en lift, snescooter, helikopter.
Vi skulle køre med snescooter med en ”slæde” bagefter, hvor vi kunne sidde med hunden. Vores chauffør startede med at køre stille og roligt for at se, hvordan hunden tog det. Vanilla tog det helt fint, og da han så det, så var det bare ned ad bakken, rundt en tur og fuld gas op af bakken igen! Hold da op det var bare med at holde fast på både hund og snescooter…men ret sjovt og vi fik heldigvis lov til at prøve det flere gange i løbet af kurset!
Følg skispor
Vi prøvede også ”Spurgehen” hvor man skal starte med hunden på plads, og så skal den på kommando gå om bag en og skal så bliver der omme, mens man går gennem sneen med snesko på.
Det klarede Vanilla bare med det samme. Det havde jeg nu også forventet, for det er jo helt naturligt, at gå bag mig, da sneen jo blev trådt ned og derfor var nemmere at gå i.
Pieps (lavinebippere)
Vi prøvede også at søge med pieps en enkelt gang.
En lavine pieps er noget man kan bruge så andre kan finde en, f.eks. i en lavine. Den udsender et signal, som en anden bipper så kan finde.
Der blev gravet en pieps ned et sted og så skulle vi finde den. Det kræver lidt træning at lære det ordentlig.
Lydighed/færdighed
Vi trænede selvfølgelig også lydigheds momenterne i løbet af ugen, da det jo også var med til prøven.
Der er bl.a. en øvelse som kaldes allé-banen (en dirigeringsbane). Hvor man sender hunden ud til en kegle, og derfra skal hunden så løbe ud og op på 3 borde, et af gange selvfølgelig. Bordene står ca. 40 meter væk i en trekant rundt om keglen. Hunden skal så løbe ud til et bord af gangen, i den rækkefølge, som man får af dommeren. Vi fik dog at vide at i stedet for borde, ville der til prøven blive brugt 3 tasker. Hmm, det var nok en god ide at prøve det, for det have Vanilla aldrig prøvet.
Vanilla løb dog fint ud til en taske i stedet for en kegle. Og da jeg ikke lige havde 3 taske hun skulle løbe ud til, så lagde jeg 2 vanter og en uldsok ud. Hun løb super flot ud til ”keglen” og videre ud til første vante…greb den og kastede den op i luften…før hun hørte min stå kommando! Videre til næste og det samme gentog sig, og det gjorde det selvfølgelig også ved tredjeJ Bølle…men man må da sige, at hun forstod at gøre øvelsen sjov! Nå, men tasker smider hun vel ikke op i luften!
Prøven
Desværre var jeg lidt uheldig med Vanilla, for i starten af ugen fik hun en voldsom hoste og hostede det meste af natten. Vi regnede med, at det var en infektion i halsen og heldigvis var der en der havde noget antibiotika og urtete med, som hun fik. Hosten blev forholdsvis hurtig lidt bedre, men det gjorde, at hun helst ikke måtte ligge ude i snevejret og i den kraftige vind. Så efter den først dag, røg hun tilbage på værelset, så snart hun havde fundet figuranterne.
Kort tid efter vi kom hjem viste det sig faktisk, at Vanilla havde hjerte/lungeorm, på trods af en behandling lige før vi tog af sted. Men den iltfattige luft oppe i bjergene har formentlig gjort, at lungerne har skullet arbejde hårdere end normalt for ilten, og det har de sikkert ikke kunne pga. hjerte/lungeormene. Så det har sikkert været medvirkende årsag til hosten.
Vi deltog desværre ikke i prøven, da Vanilla natten før prøven fik rigtig dårlig mave, sikkert pga. medicinen og urteteen som hun fik pga. dårlig hals. Til prøven skulle hundene bl.a. ligge i dæk, mens en anden hund gik lydighed, og det ville ikke være i orden at lægge en hund med så dårlig mave i den kolde sne i ca. 5 minutter.
Vi havde en rigtig dejlig og lærerig uge og fik en masse gode oplevelser i en hel fantastisk natur. Hvis jeg spurgte Vanilla, så ville hun helt sikkert være klar til endnu et lavinehundekursus.
