Gæstebog

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagbog 2010, 1. januar til 31. marts

Se dagbogen del 2 her!!!

28. marts

Dagen startede med en omgang hundetræning. Ginger fik to figuranter i ruinen og den første gik rigtig fint, men på vej mod den næste, så løb hun ud af ruinen, for at løbe af sted langs ruinen i stedet for gennem ruinen. Det ville jeg ikke have, så jeg sendte hende op i ruinen igen.

 

Det var helt tydeligt, at hun ikke helt forstod, hvorfor jeg blandede mig og hvad jeg ville have hende til, så hun blev lidt frustreret oven min indblanding, så hun nærmest gik lidt i stå. Men så forholdt jeg mig helt passivt og så begyndte hun igen at søge og fik hurtigt færten.

Figuranten lå i et langt betonrør, som faktisk bestod af flere rør som er sat sammen, så der kommer selvfølgelig også fært op, der hvor de er samlet. Og det var naturligvis der, at Ginger fik færten, så der stod hun ivrigt og gav hals, men der kunne belønningen jo ikke komme opL

 

Men jeg roste hende og fik så lokket hende et par meter ind mod ruinen, hvor der var en revne, hvor bidepølsen kunne stikkes ud til hende og så var der jubel.

 

Men da jeg nu havde forstyrret hende så meget, så ville jeg gerne have at hun lige fik en figurant mere, hvor jeg blandede mig helt uden om det, så hun fik lov til at arbejde i fred. Så Søren rendte ind i ruinen og i et af rummene er der en ”sort” trekant, hvor hundene ikke kan se figuranter og hvor de typisk render lige forbi, indtil de får færten.

 

Jeg var faktisk lidt spændt på hvordan hun ville klare det, for hun har ikke fundet så mange figuranter inde i krybekælderen. Men jeg slap hende og hun fløj gennem ruinen og forsvandt da også ind i bygningen, og så gik der ikke så lang tid, så gøede hun også. Super!!

 

Søren fortalte bagefter, at hun ganske rigtig var kommet ind i rummet og var gået ca. 1 meter forbi ham, hvorefter hunde stoppede og kom tilbage og gøede af ham. Godt gået Ginger….dig kan man ikke lige snyde!!!

 

Bagefter trænede jeg lidt lydighed med Ginger og så fik hun også lige et par ture med bidestyret. Hun bider stadig ikke særligt fast, men hun synes helt sikkert at det er rigtig sjovt.

 

Så røg Ginger i buret og så fik jeg lige en til at holde Vanilla, mens jeg gemte mig bag jægerhytten. Det var lige noget hun kunne brugeJ

 

Bagefter fik hundene lige lov til at lege, og lige pludselig så var Ginger væk, for hun havde fundet en ny legekammerat. En Vizla på ½ år og de hyggede sig bare med at løbe og lege.

27. marts

I dag kørte jeg en tur forbi mine forældre med hundene, og bagefter kørte jeg forbi min søster og hendes familie, og jeg fik lokket min søster og niece Iben med på en gåtur med hundene.

 

Vi startede med at gå forbi dyreklubben, hvor vi hilste på både hestene og kaninerne. Jeg holdt dog hundene lidt væk, så kaninerne ikke blev forskrækket.


Bagefter gik vi en lang tur ud på de helt små veje i Marbæk. Dejlig tur langs markerne og med udsigt til fjorden. Super hyggeligt og hundene nød i hvert fald turen rigtig meget.

 

De fik selvfølgelig også lov til at rende fri noget af turen, og Vanilla sank hurtig bagud, mens Ginger løb i fuldt firspring omkring os.

Vanilla tuller stille og roligt rundt og snuser i baggrunden, hvorimod Ginger er over alt og i fuld fartJ

26. marts

Hvor mange lam kan der stå på et får??

Ja, jeg kunne da se, at der i hvert fald er plads til 2 lam oven på mor-får. For på vejen hjem fra arbejde, så kører jeg lige forbi en lille fold med 4 får, og det ene får har fået 2 små søde lam.

I dag da jeg kørte forbi, så vupti så hoppede det ene får op på mor og bagefter kom det andet! Hun lå godt nok ned…..men alligevelJ De så i hvert fald ret søde ud, da de stod der og tronede og havde det helt store overblik!

Da jeg kom hjem, så tog  jeg fat i hundene og så kørte jeg forbi min mor og far, og jeg fik lokket min far med på en gåtur. Og da det nye Center i Frederikssund lige er åbnet, så aftalte vi at gå en tur rundt om det. Hold da op med mennesker og biler. Vi havde nemlig glemt, at der i anledningen af åbningen koncert med Medina, så der var en masse mennesker over det hele.

Hun sang stadig da vi nærmede os og en lille pige kom hen til os og sagde ”I skal altså ikke gå forbi med hundene, for de spiller bare så højt, og det er altså synd for hundene!!” Hun var bare så sød og betænksom. Men så stoppede musikken og så fortsatte vi.

Det gik også rigtig fint, men hundene røg tæt ind til os, for der var bare mange mennesker, men det er jo også en god træning for Ginger.  Begge hunde klarede det dog fint, og lige pludselig kom Iben min niece og fulgtes med os noget af vejen. Rigtig hyggeligt!!

25. marts

Da jeg kom hjem, så tænkte jeg at både hundene og jeg sikkert trængte til en god gåtur, så jeg kørte hjem forbi mine forældre, til lidt hygge og snak, og så gik jeg en tur med hundene.

Mine forældre bor forholdsvis tæt på fjorden, så der gik turen naturligvis til og hundene fik lov til at løbe fri, og det var lige noget de kunne lide.

Vi fortsatte turen langs stranden og Vanilla sank som altid i baggrunden, og Ginger løb i forvejen, dog afbrudt at en tur tilbage til Vanilla og så frem igen.

Ginger er altså en lille damp hund lige for tiden, så hun var bare lige i sit es og kunne rigtig få brugt noget krudt. Det blev straks endnu bedre da vi nåede til den fine sandstrand….for så måtte hun bare løbe, så hun tog bare den helt store tur, hvor hun bare løb alt hvad hun kunne!!

På turen kommer vi forbi en kilde, og efter sådan en løbetur, så kastede Ginger sig bare ned i vandet og drak på livet løs. Vanilla var nu ikke trængende, men lige pludselig så sprang hun over kilden og løb af sted, for hun havde lige fået fært af en død fugl. Men jeg fik hende dog fra den igen. Bølle!!!

Vi fortsatte turen og gik op i klitterne, som består af rester fra det gamle skalleværk, dvs. knuste skaller fra fjorden. Uhhh, hvor var det sjovt synes Ginger.

På grunden hvor det gamle skalleværk har været, der er de ved at anlægge en park, så der gik turen selvfølgelig forbi før turen gik hjem igen. Og vi rundede lige kilden igen, for nu trængte begge hundene altså til noget at drikke! Pragtfuld tur!

24. marts

Jeg havde fri fra arbejde i dag, for vi skulle til Stenlille og fejre Winnie, som havde fødselsdag og der var jo også lige nogle hvalpe som skulle nusses og krammesJ

Så Anja, Vanilla og Ginger fik rigtig fejret Winnie og vi fik dejlig frokost, nybagte boller og kakao, og så pizza til aftensmad, så nu er der ingen fare for at benene rasler når vi gårJ

Ihhhh hvor var hvalpene altså søde….ca. 2,5 uge gamle og ingen tænder. Dvs. at man kunne sætte sig ned i hvalpegården og hygge med dem uden at blive bidtJ De var bare så søde og de kunne knurre af hinanden og de kunne bide, dog heldigvis uden tænder. Når de gøer….så vælter deJJ For man kan ikke både gø og sidde/stå endnu!

Tænk nogle af dem var allerede begyndt at bide forholdsvis fast med gummerne og så var de begyndt at forsøge at ruskeJ Hvor bliver man altså i godt humør af sådan nogle små vapser.

Winnie holdt naturligvis et skarp øje med om alle nu blev nusset for der var jo ikke nogle der skulle føle sig uden forJ Og tænk de små vapser kunne give de herligste små hvalpekys…ihhh, de var bare slet ikke til at stå for.

Om eftermiddagen gik vi en tur i skoven med alle hundene, og det var pragtfuldt vejr (naturligvis), så det var rart at komme ud og gå en dejlig tur.

Da vi kom hjem, så var der boller og kakao, og bagefter skulle hvalpene jo krammes igen og i mens havde Peter lagt sig inde i stuen på en madras, og Vanilla havde straks lagt sig helt op af ham, så der var bare hygge i stuen.

Tak for en super hyggelig dag og tak til Winnie fordi hun ville dele den med os!

20. marts

I dag kl. 13 var der gåtur på Amager Fælled, arrangeret af LAU, med Nette som tur guide.

Det var dog lidt bekymrende at køre dertil, for det regnede!!! Men belæsset med regntøj, så skal det jo nok gå. Men vejret var dog ikke helt så slemt, da vi først kom frem. Det dryppede lidt og var ret tåget, men vi klarede turen uden regnbyger!

Hundene synes, at det var herligt med sådan en tur, og de var vist ret ligeglad med at udsigten ikke var helt i top. De skulle dog gå i snor med det gik nu fint! Der blev lystigt snakket om både hunde…og måske lidt andet….selv om jeg ikke lige kan forstille med om hvadJ

Der er ingen tvivl om, at det også ville være en pragtfuld tur i strålende solskin, så måske turen skulle gentages en anden gang?? Så vi kan få lov til at nyde den gode udsigt og det fantastiske område.

Efter turen gik vi tilbage til bilerne og hentede kaffe og kage…masser af kageJ Så gik vi et kort stykke tilbage til et shelter, hvor vi kunne side rundt om bålet…som dog ikke var tændt.

Shelteret var nærmest i en halvbue omkring bålet, så det var ideelt at sidde der og nyde kaffen og kagerne. Ja, det var nemlig kagerne for der var flere som havde tilbud at bage kage, så der var bare ren hygge og masser af kagespisningJ

Kagerne blev placeret i shelteret mellem et par stolper…lige ved siden af Ginger og Vanilla. Så der kom næserne rigtig i gangJ Jeg måtte dog lige holde øje med dem, for de skulle jo nødig i et ubevogtet øjeblik stikke af med en kage…eller bare begynde at guffe det hele i sigJ

Begge hunde synes at det var hyggeligt at sidde/stå i shelteret, så kunne man nemlig overskue det hele! Ginger havde dog lidt svært ved at holde sig i ro, og hoppede og sprang frem og tilbage. Mens Vanilla stille og roligt overværede alt postyret!

Det lykkes og Ginger og få lagt op til noget leg med flere af hundene, og det lykkes hendes også i kampens hede at få lagt sig ned i mudderet under legen. Bagefter kastede hun sig over en pind, som hun lagde sig ned i mudderet og bed i. Så da vi gik derfra, så lignede hun næsten Vanilla i farverne for hun var mere sort end zobelJ Men hun havde haft det herligtJ

Da vi kom hjem, så måtte jeg jo lige vurdere hvad der skulle ske med Ginger. Enten skulle jeg lukke øjnene og lade som ingen ting, og så ville Ginger sikkert hoppe op i sofaen og sove, og når hun så vågnede og hoppede ned, så ville sandet drysse af og ligge sig på sofaen og på gulvet. Ellers skulle hun have et bad??

Jeg valgte det sidste, så ud i brusekabinen med hende, og så var der store badedag! Hun lignede nu ikke en som synes, at det var en fantastisk god ide. Men det gik nu fint, og hun blev vasket efter alle kunstens regler. Det var faktisk hendes første bad!! Hun har selvfølgelig fået vasket poter og den slags, men havde aldrig været i bad før.

Da jeg var færdig, så kastede jeg et håndklæde over hende og skyndte mig gennem huset, og så røg hun i haven, for så kunne hun lige få lov til at ryste noget af alt vandet af sig.

Efter en kort tur ude i kulden, så var det tilbage til badeværelse, og så var det med at få gang i føntørreren. Hun vandrede rundt mens jeg jagtede hende med føntørrerenJ Så engang i mellem måtte jeg lige spærre med min ben, så jeg kunne få tørret hende. De er bare så sjove, når de er nyvaskede og render rundt og gnider sig op af møbler, vægge, tæpper og migJ

Bagefter lagde jeg et lammeskind op i sofaen og vupti, så lå Ginger på skindet og så fik hun et tæppe over sig, for hun var jo ikke helt tør og hun måtte jo ikke fryse.

18. marts

Da jeg kom hjem fra arbejde, så skyndte jeg mig lige ud og træne med Ginger, for hun skulle jo være alene hjemme om aftenen.

Jeg har købt et bidestyr til Ginger som vi gik ud og legede med. Så får hun en dæk eller sit kommando og så går jeg 10-15 meter væk og vender mig. Så er en del af kunsten jo at hun skal blive liggende indtil jeg giver hende fri….uh hvor er det altså svært…når man så gerne vil!! Men hvis hun snyder og løber, så får hun ikke bidestyret.

Når jeg siger fri til hende, så løber hun ud til mig og giver hals, og så får hun på et tidspunkt lov til at hoppe op og gribe bidestyret. Hun har dog ikke et kraftigt bid, men vi leger lidt med den og når hun er ved at være færdig, så nupper vi en tur mere. Ihhhh hvor hun synes, at det er sjovt!!!

I dag var det Vanillas tur til træning. Vi plejer jo godt nok at følges med Bente og Yoki, men de kom desværre ikke i dag, så Ginger kom med i bilen….så er hun jo også lidt medJ

Det var sandelig endelig blevet tøvejr og derfor også ret mudret og det er altså ikke Vanillas kop te. Hun er ellers ikke normalt så sart, men hun synes altså at den have er ret væmmelig, sikkert fordi der kommer så mange hunde og sikker både gør det ene og det andet. Og så mudder oven i det!!

Så allerede før Helle kom, så gik vi i gang med at træne sit og plads. Jeg valgte at tage rallyøvelserne, hvor hunden fra plads skal sætte sig foran og så enten den ene eller anden vej rundt på plads bagefter.

Vanilla var lidt sløv, men det gik egentlig okay. Faktisk opdagede jeg, at hun havde lavet en ny kombination, for når hun kom foran, så bakkede hun lige et par skridt før hun satte sig……hov det var altså ikke meningen. Det gjorde hun altså ikke, da jeg trænede det sidst, for et par år sidenJ

Men så kom der lige lidt fokus på det, og så gik det hurtigt bedre. Det er bare fordi hun så gerne vil tilbyde bakke øvelsen, så hun selv fletter den ind, hvor hun synesJ

Helle synes dog, at Vanilla burde komme mere lige ind foran, så det gik vi i gang med at arbejde med. Det fungerede rigtig godt og Vanilla fandt hurtigt ud af systemet, så nu skal det bare trænes noget mere så det sidder på rygraden.

Efter træningen kørte vi ned på rehu træningspladsen….hold da op hvor var der mørkt, men vi gik da en tur, så hundene lige kunne få leget lidt!

17. marts

Efter gymnastik så var det lige hurtig forbi og lyn støvsuge bilen og så hjem og få varmet noget mad, og i mens kikkede min mor lige forbi. Ret hyggeligt!

Senere gik jeg en lang tur med hundene, for Ginger trængte helt sikker til at komme ud og få løbet lidt. Vi gik en tur ned i ådalen og gik en god tur, hvor hundene bare kunne rende fri og lege som de ville.

Jeg har medbragt en lommelygte, for så kunne jeg forsøge at undgå de allerstørste mudderpøleJ

Men det var nu nok næsten ligegyldigt for hold da op, hvor var bunden blød. Vi gik nærmest i mudder…og så var det endda også mørkt! Nå, men vi havde i hvert fald en dejlig tur og hundene nød det i fulde drag.

Vanilla er dygtig til at forsvinde længere og længere bagud og tuller stille og roligt af sted, og har bestemt ingen hastværk. Hun har slet ingen bekymringer om at jeg muligvis kunne forsvinde…det rager hende en papand…..Jeg kan da bare forsvinde, hvis jeg har lyst til det.

Ginger løber derimod gerne foran mig og alt gang foregår i løb. Så render hun tilbage til Vanilla og så frem igen!! Men hun har heldigvis lært at holde øje med mig, så selv om hun er et stykke væk, så har hun alligevel styr på hvor jeg er!! Det har vi heldigvis trænet rigtig meget da vi gik til hvalpetræning og hold da op hvor er jeg glad for det.

Jeg kom hjem med et par sorte hunde, så det var bare med at sende dem i bad, så de røg lige ind i brusekabinen en af gangen. Først Ginger og hun fik fine rene poter og så ud og blive tørret.

Bagefter var det Vanillas tur og hun fik også den store vask og strygning, og blev fin ren igen. Men hold da op hvor var sandet svært at få ud mellem tæerne. Selv med bruseren lige på, så ville det fine sand ikke væk. Som min kollega sagde….vi havde faktisk sanditæer problemmerJJ

14. marts

Så var det tid til GF i Redningshunden Danmark og denne gang var det ikke lige i nærheden, for det foregik nemlig på Fyn, så det var bare med at pakke hundene i bilen og så komme af sted. Jeg er kasserer i foreningen, så jeg kunne jo ikke så godt blive vækJ Det gik nu også fint og hurtigt og GF var så efterfulgt at møde med repræsentantskabet. Jeg kunne dog ikke blive så lang tid, da jeg havde andre aftaler.

 

På tilbageturen kørte jeg forbi Winnie på Kennel Lassie, for vi skulle lige se alle de dejlige hvalpe som Dee Dee og Mason har fået……HOLD DA OP HVOR ER DE SØDE!!!!! Det var lige før, at jeg listede et par ned i lommerne, men jeg tror altså at det ville være blevet opdagetJ

 

Dee Dee er bare så sød en mor og passer på fint på alle de små, og så bare så glad og stolt ud…og jeg undlod jo heller ikke at fortælle hende hvor fantastisk hun klarer det, og at det naturligvis er nogle skønne hvalpe hun har fåetJ

13. marts

Hold da op et pragtfuldt vejr….man kan jo slet ikke holde sig inde, på sådan en dag.

 

Så jeg startede med at gå i haven og få forårsklaret lidt af min baghave. Jeg fik revet gamle blade og lignende sammen og med løvriven kunne jeg sagtens klare bedene selv om der var fine vintergækker. Og hovederne røg ikkeJ

 

Jeg fik også klippet lavendlerne ned, og man kunne sagtens se, at de var begyndt at skydeJ

 

Jeg fik også revet gamle blade væk under mine roser i forhaven og det lykkes mig faktisk at fylde 2 sække med have affald, som blev kørt på containerpladsen.

 

På et tidspunkt sad jeg i døråbningen ved havedøren, og det var bare så dejligt, at sidde der i solen, med hundene futtende omkring. Så døren stod faktisk åben det meste af dagenJ Men så snart solen ikke lige skinner, så er det altså stadig ret koldt!

 

Om eftermiddagen lokkede jeg min far med på gåtur med hundene, for det er jo bare om at nyde det gode vejr, når det nu er der. Vi gik en tur ned i ådalen og over på den anden side af åen, til den gamle grusgrav. Super god tur og hundene nød det…næsten lige så meget som osJ

12. marts

Jubii jeg fik de dejligste kødben i dag fra Anne Egede. Det var lige noget hundene kunne bruge, så de fik straks ben, da jeg kom hjem med dem. Hold da op hvor der blev guffet. Resten røg i fryseren til en anden gang.

8. marts

Hurtig hjem fra arbejde og så til træning med Ginger. Ih, hvor er det altså svært at gå uden VanillaL Hun ville bare så gerne med! Nå, men hun fik en tur da jeg kom hjem!

Hundene fik lige lov til at leg med ”hvalpene” på holdet før. Hold da op hvor de dog gror!!!! Det er altså utroligt så hurtigt det går! Men det kan jeg jo også huske fra Ginger for hun var jo kun en lille hvalp i 8 dage….nåh ja overdrivelse fremmer forståelsenJ Men det går bare så stærkt.

Vi havde en super træning, hvor vi bl.a. trænede sit og dæk med skjult fører. Hold da op hvor er de bare gode!!!! Ginger er dog lidt for ivrigt, så hun begyndte at tilbyde at sætte sig op før jeg nåede helt tilbage til hende….underligt for jeg har stort set aldrig trænede at hun skal på plads, når jeg kommer retur til hende. Så hun er åbenbart bare kreativ, og så tror jeg også at hun er ret hurtig til at fange tingene og så tager hun r…. på mig, før jeg når at lægge mærke til detJ Er det ikke herligJJ

Jeg fandt dette citat: ”Owned and operated by a collie” (ejet og drevet af en collie) Det passer vist meget godt på mine collie piger, som vist styrer mig med hård håndJ

Se desuden nogle pragtfulde karikaturer af collier:

Collie karikaturer!!

Jeg er vild med flere af billederne, se lige det hvor collien har fanget et får og er ved at sætte snor påJ Eller agility collien der flyver gennem slalom så fårene flyver omkringJ Gid jeg dog boede i USA, så ville jeg sikkert bestille de fleste af demJ Så det er måske alligevel meget godt, at de ikke sender til DKJ

Vi fik naturligvis lynhurtigt styr på det med, at hun tilbød at sætte sig på plads. Men det er jo bare fordi hun så gerne vil og hun er jo så sød, når hun gør det. Så nogen gange tror jeg også, at hun slipper af sted med lidt for meget, bare fordi hun er så sød og charmerendeJ

Det samme gælder når hun skal dække, for hun har en super flot dæk, meeeennnn havde i dag en tendens til ikke at ryge helt ned i dæk, selv når jeg troede at hun var nede, så var hun ikke nede i den side jeg ikke kunne se….Orm! Men hun havde det herligt og det havde jeg også, og resten er jo bare småting som nok skal komme på plads. Men det er jo stadig vigtigt at være opmærksom på tingene, for ellers kan man jo ikke ændre dem….hvis man vil ændre dem.

En del af ”problemerne” er nok, at godbidderne var for gode…men så må hun jo bare lære, at hun ikke får nogle af de gode godbidder, hvis hun ikke hører efterJ Det er altså hårdt at være hundJ

Vi lavede også nogle indkald, og det synes Ginger bare er sjovt, så det kunne hun godt lide. Derudover var det krydret med en masse leg, selv om vi skulle passe på at det ikke gik for stærk, så de kom til skade pga. isen.

7. marts

I dag gik turen til Korsør til GF i Collieklubben, og jeg plejer ellers ikke at skrive om andre personer på min hjemmeside….Men der er altså en grænse for hvad jeg vil finde mig i!!!

 

Tænk vi blev kaldt diverse meget lidt flatterende ord (os væmmelige personer der træner med vores hunde), og fik kaldt vores hunde for heste, som ikke engang lever op til standarten! Det må jo i hvert fald gælde mine hunde, da de ligger i den øvre ende af standarten, altså mht. højden! Tænk at et voksent menneske kan tale så grimt om andre og andres hunde, og i næste øjeblik kan tale for, at vi skal opføre os ordentligt og tænke over hvad vi skriver på vores hjemmesider???? Denne person var for øvrigt den eneste som talte grimt om andre, og det blev også forsøgt at stoppe hende…men det lykkes naturligvis ikke. Den slags mennesker elsker jo at høre sig selv.

 

Vanilla er for øvrigt avlsgodkendt og har fået en 1.præmie (excellent)…og vi blev da ikke smidt ud af udstillingen, så hun må da have levet op til standartenJ Ginger bliver sikkert også udstillet på et tidspunkt, så må vi se om hun bliver buet ud, men det tvivler jeg påJ

 

Jeg er dog helt tilfreds med mine heste…men har dog visse bekymringer! For skal jeg nu til at købe sadler til dem? Hvad med hundemaden, hvad spiser sådan nogle heste egentlig?? Jeg har prøvet at give dem gulerødder, men det var de ikke imponeret over! Og skal de nu på græs om sommeren?? Er der overhovedet LP for heste, eller er det så dressur i stedet for. Og tænk, jeg har en rednings-hest, men skal de så vrinske, når de finder en figurantJ

 

Ud over det så gik det fint og forslaget om, at der nu kan komme arbejdstitler, UHM mv. på hvalpelisten blev stemt igennemJ

 

Lang dag og jeg havde de stakkels hunde med og de måtte sidde i bilen og vente. Men da vi var færdige, så gik jeg en pragtfuld tur med hundene, og de fik også lige lov til at løbe og lege inden turen gik hjem igen! 

 

En engel eller en hest...det afhænger vist af øjnene der ser!    Lykken er at ligge i solen i haven i sin sækkestol!

Se lige en sne skulptur. Hvorfor er sneen ikke smeltet?           Er naturen ikke fantastisk?

6. marts

I dag startede vi træningen i Frederikssund kl. 8 og der fik de unge hunde 4 figuranter i dybe huller. De var bare så gode alle sammenJ

Bagefter kørte vi til Nordisk Stål og hold da op et spændende værksted. Der var godt nok udfordringer for Ginger. Det er helt tydeligt at hun trænger til flere af den slags steder, hvor hun skal lave en masse problemløsning.

Den første figurant sad bag en træplade, men Ginger skulle finde vej hen til figuranten og skulle op og ned af flere ting. Men hun fandt fint færten, da hun kom derover.

Den anden figurant sad op ad en lille trappe, hvor der bare var helt sort. Der var hun altså ikke meget for at gå op af trappen uden af kunne se noget. Så vi må have mere af den slags træning, for det var godt nok spændende!

Det var sjovt at se hende søge efter den anden figurant, for hun stod faktisk ude midt på gulvet og løftede næsen og stod bare der og søgte efter fært. Så det var helt tydeligt, at hun vidste at hun var tæt på og så skulle hun bare lokalisere figuranten.

Super træning.

Bagefter fik de ”gamle” hunde et par figuranter uden for og det klarede de selvfølgelig fint, selvom vi havde drillet dem og havde lagt en figurant oppe, og de skulle næsten ud forbi figuranten for at få færten.

Bagefter tog jeg lige en tur mere med Ginger i garagen, dog uden figurant, men hvor vi bare gik rundt og jeg lige gemte mig lidt. Det gik meget bedre end før!

Så var det hjem og gøre rent og lave mad, for jeg havde været så letsindig at invitere familien til fødselsdag.

Menuen stod på tunmouse og små bitte ristede toastbrød til forret. Hvilket det spiste det hele af….og mig som havde satset på en rest til dagen efterJ

Til hovedret var der bagte kartofler, ristede grønsager, agurk, gulerødder, peberfrugter og så havde jeg grillet et par cuvettestege. Og så lavede jeg en rigtig god sauce bagefter. Uhm, det blev rigtig godt! Men det kunne de dog ikke helt spise sig igennem.

Til dessert havde jeg lavet en stor skål med blandet frugt, med råcreme til og lige lidt mørk chokolade til at drysse over. Det forsvandt også rub og stub og det gjorde chokolade til kaffen ogsåJ Men det er jo dejligt at de kunne lide det og der var bestemt ikke nogen der manglede nogetJ

Hundene var lige i deres es, og de havde det bare herligt. Selvom Vanilla på et tidspunkt vist havde gang i noget hypnose, da hun forsøgte at lokke noget mad fra JoakimJ Men den gik ikke, men til gengæld fik de lidt ekstra dejligt i deres mad, så de fik også fødselsdagsmenu!

5. marts

Jeg havde en fridag i dag, og om formiddag kørte vi en tur til ruinen hvor vi mødtes med Bente og hende Border Collier, Yoki og Kevin. Hold da op hvor de bare hyggede sig og de løb bare af sted og til sidst var det lige før at Ginger tunge blev slæbt hen af jordenJ

Bagefter fik hundene lige et par figuranter i ruinen. Super dejligt!

Da vi ikke gad mere, så satte vi os i solen og spiste lidt kage og drak en sodavand. Så kan det da næsten ikke blive bedre, end at sidde der i solen og nyde det mens hundene rendte rundt og havde det herligt!

4. marts

Her til aften skulle jeg til træning med Vanilla. Endelig for de sidste par gange har vi ikke været det fordi vi ikke turde at køre turen.

Vanilla synes at det var herligt at være med igen og vi startede med at træne stillingsskift, hvor vi skulle kikke på hinanden og se hvilke tegn vi gav hundene…udover dem vi troede.

Bagefter gik vi lidt fri ved fod, og Vanilla har af en eller anden årsag fået for stor afstand til mit ben, og sidste gang var hendes fri ved fod helt elendig. Men jeg har trænet en lille smule hjemme i stuen og i dag gik hun bare så flot og var så opmærksom, så det var en hel fornøjelse.

Da vi kom hjem fra træning, så skulle jeg jo også ud med Ginger, så vi gik en lang tur, selv om vinden bare var pivende kold. Men hunden nød det og løbe og legede til den helt store guldmedalje.

3. marts

I dag var det min fødselsdag og hold da op et godt vejr. Man kan godt mærke at solen har mere magt nu og at foråret trods alt nærmer sig.

Jeg skulle til gymnastik lige efter arbejde, men mine forældre havde lovet at kikke forbi med en lille kageJ Så de var der allerede da jeg kom hjem kl. 19. Det var lige noget hundene kunne lide, med hyggeligt selskab. De havde dog også sat næsen op efter lidt lagkage…men den gik altså ikkeJ Stakkels hunde…de har det så hårdt.

1. marts

Hov jeg glemte lige at skrive om Vanillas nummer i går. Den børste!!!!

 

Da vi ankom til Hundested, så gik jeg en tur med begge hunde indtil de andre kom. Så gik vi en tur mere sammen med Iben og hendes Demon. Ginger røg dog i bilen, så det var kun Vanilla som var med og vi gik naturligvis og små sludrede lidt og lige pludselig kikkede jeg efter Vanilla…..og hun var væk????

 

Jeg kikker rundt omkring og væk var hun. Så jeg kaldte og føjtede, men der kom ingen Vanilla??? Hmm, så begyndte jeg at tænke på, at egentlig var vejen forholdsvis tæt på og ventede næsten at høre hvinende bremser!!

Hmm togbanen var også lige foran, men intet tog endnu! Jeg kaldte igen og igen og spekulerede som en gal over, hvor hun var blevet af….hun var der jo lige før?


Men efter set stykke tid, så mærkede jeg et forsigtig prik på siden af mit knæ…..og der stod Vanilla, og jeg kunne næsten forestille mig tankeboblen over hendes hoved, hvor hun tænkte: Hvorfor står du der og råber…og hvad kikker du efter??? Sådan en rotte!

 

I mens stod Iben og grinte for det viste sig, at Vanilla var gået ind i et betonrør og stod åbenbart derinde og snuste…mens jeg brølede efter hende igen og igen og blev mere og mere bekymret!

 

Den var dog aldrig gået med Ginger for hun er rigtig god til at komme, når jeg kalder, hvorimod Vanilla da kommer, hvis hun har lyst og ikke lige står og snuser til noget spændende. Og jeg har gentagende gange forsøgt den der med, at man gemmer sig og så skulle hunden efter sigende blive bekymret og begynde at holde mere øje med en….Ja, det virker bare ikke på Vanilla!

 

Faktisk har jeg prøvet at gå så langt væk og i så lang tid…uden at hun kom, så jeg endte med at blive rigtig bekymret og begyndte at gå tilbage til hende, og hun havde slet ikke savnet mig. Ja, jeg tror egentlig slet ikke, at hun havde opdaget, at jeg var væk i hele 10 min.!!

 

Nå, men jeg var jo til træning med Vanilla her til aften og det gik rigtig fint. Vi trænede bl.a. dæk og sit, med skjult fører og alle hundene var bare super gode!!

 

Bagefter skulle vi lige vise en stå under gang….øh, hvad er det dog for en øvelse….den havde jeg vist lige glemt eller fortrængt. Så den skal vi vist til at træne lidt mereJ

 

Bagefter skulle vi lige vise et LP1 spring..øh, hvordan er det nu lige at det er, og det har vi da heller ikke trænet i det sidste ½ år. Hm, det skal vist også lige trænes engang eller toJ Men måske vi lige skal have sneen væk fra haven!

 

Bagefter rendte hundene og legede og lige pludselig kom Kevin med en stor øhhhh gren, eller måske skal vi hellere sige et lille træJ Det legede han selv lidt med og så kom Ginger!

Hold da op hvor var de søde, de rendte bare i så lang tid og hyggede sig med at trække om kap og der blev altså lagt kræfter i. Det er sgu det hele værd, at se dem hygge sig sådan.

28. februar

I dag gik turen til Hundested, hvor vi havde lånt områderne i både Hundested og Halsnæs. Begge anlæg er forholdsvis små, men de er anderledes end det område som hundene er vant til.

 

Vi delte os i 2 hold og jeg startede med de ”nye” hunde i Hundested. Vi startede med at lave en fremadsendelse ind i området, for hundene kender jeg ikke området, og så skal det endelig ikke være for svært. Hver hund fik nok 4-5 figuranter i ruinen alt efter deres niveau.

 

Ginger synes at det var rigtig sjovt og hun klarede der rigtig fint…synes jegJ

 

Da alle hundene havde været igennem så kørte vi til Frederiksværk, til de andre og så byttede vi område.

 

Området i Frederiksværk ligger forholdsvis højt, så man skal op af trapper eller stiger for at komme op i området. Hver hund fik vist 2 figuranter, men så havde de også gjort det godt og vi synes ikke at de skulle have mere. Så det blev til lidt hyggesnak for resten af tiden.

 

Det var tydeligt at flere af hundene helt sikkert havde rigtig godt af at prøve nogle andre anlæg end det de plejer. Så super god træning!

Se der var bare ren hygge fra morgenstunden, hvor hundene lå tæt og så så søde ud! Vanilla insisterer på at Ginger skal have et morgenkys. Selvom Ginger nu ikke se helt så begejstret ud!

27. februar

Vi skulle selvfølgelig ud og træne i dag og turen gik til ruinen i Frederikssund.

Ginger fik 3 figuranter i ruinen og alle ned i huller, og der er rigtig godt for hende, for hun har nogle gange reageret lidt på de store sorte huller, hvor der sidder mennesker i. Men det gik rigtig fint og hun fik søgt fint omkring før hun fandt figuranterne.

 

Da Barco også havde været igennem, så fik begge lige en tur mere med 3 figuranter. Og det gik også rigtig fint, for begge to.

 

Så var det de ”gamles” tur, og de skulle løbe på tværs af flyvepladsen, gennem sneen og ikke mindst al vandet der lå lige under sneen. Det er lige før at hundene skulle have haft gummistøvler påJ

 

Vanilla skulle løbe først og Kirsten havde taget 3 bidepølser med ud, så de kunne få 3 løb.

 

Vanilla startede flot…men sagtnede fart lidt da hun havde løbet et stykke tid….det var nærmest som om hun tænkte at nu rablede det da for os, når vi forventede at hun løb så langt og gennem både sne og vand!!!!! Men så steg hastigheden igen og hun løb helt ud til Kirsten. Da hun fik bidepølsen, så løb hun ret hurtigt tilbage til mig, og så legede vi lidt med bidepølsen. Men så skulle hun jo derud igen.

 

Hun lignede mere og mere en som mente at vi var parate til den lukkede, men hun løb dog derud, og for at understrege hendes utilfredshed, så nægtede hun at løbe fra Kirsten. Næhh nu skulle der leges og hun plejer altså ikke særlig tit at ville lege med figuranterne. Men i dag skulle der leges…sikkert for at udsætte tiden, før turen gik tilbage igenJ

 

Nå, men hun kom da tilbage…kun for at blive sendt af sted igen. Hun tog også 3. tur fint uden for mange protester. Det var tydeligt at det var ikke pga. manglende kondi, at hun ikke gad…det var nok mere hendes stædighed. Hun kom nemlig fint løbende tilbage og virkede slet ikke forpustet. Men hun endte vist alligevel med, at synes at det var meget sjovt.

 

Hen på eftermiddagen kikkede min søster og Iben forbi. Rigtig hyggeligt og Ginger skulle straks putte og hygge hos Iben. Det var bare sagen!

 

Senere gik turen til Hårlev hallen, hvor der var fejring af årets lydigheds- og rally collier. Jeg er jo med i LAU (Lydighedsaktivitetsudvalget), så jeg skulle jo være med til at overrække alle de ting vi havde fået sponseret.

 

Jeg har Ginger med ind i hallen og det lykkes heldigvis at få hende passet, vi skulle i ringen og overrække tingene. Tak!

Det er bare ren hygge, men hvor skal jeg sidde?                   Så kom min far forbi og så skulle er hygges.

 

Ren hygge                                                                       Det er vist et par hygge-trolde som jeg har!

22. februar

Jeg fik lige købt flere piller mod mit forhøje stofskifte i dag og fik dem til billig pris, lige under kr. 100 i stedet for kr. 650 som de koster uden tilskudJ Tænk på bonen stod der, at i morgen så er det et år siden jeg startede på pillerne? Hold da op hvor tiden dog går!! Jeg er nu nede på 2 piller mod de 6 som jeg startede med, og har pt. ingen problemer med pillerneJ 

Jeg mærker heller ikke rigtig noget til selve sygdommen i det daglige bortset fra, at jeg stadig får lidt hjertebanken, hvis jeg lægger mig på venstre side, lige når jeg skal til at sove. Men det kan jeg jo bare lade være medJ

Jeg får heller ikke taget blodprøver hver måned mere, først gik vi over til hver anden måned og denne gang er der 3 måneder til. Så det slipper jeg heldigvis også for at rende til så titJ

Så alt i alt er helbredet mere eller mindre som det skal være, og så kan man jo ikke forlange meget mereJ

Her til aften skulle jeg så til træning med Ginger og vi snakkede en del om kommandoer…både dem vi er bevidste om og dem som vi ikke rigtig tænker over. Ret sjovt at prøve at få fokus på det.

Bl.a. så blev jeg spurgt om hvad jeg gør, når Ginger skal lave en dæk øvelse.  Øhh! Jeg kikker skråt ned på hende og siger kommandoen…tror jeg nok. Jeg havde faktisk en fornemmelse af, at jeg også ville give et lille bitte nik med hovedet når jeg afgav kommandoen. Det gjorde jeg også og før jeg afgav kommandoen, så tog jeg også lige en vejrtrækning. Og jeg synes egentlig ikke, at jeg er slem til at komme med mange forskellige og unødvendige kommandoer. Men ret sundt at bliver bevidst om nogle af de ting man gør…uden at vide det.

Det er jo ikke nødvendigvis alt man vil og skal fjerne. Men vi kunne erfare at nogle gange, så forvirrede alle de forskellige signaler faktisk hundene. Jeg ved f.eks. at mine verbale kommandoer er meget forskellige fra gang til gang, og det gør det altså ikke nemmere for de stakkels hunde. Så er der jo 2 muligheder enten må jeg lære at lave dem mere ens, eller hundene må lære at de kan forvente alt fra migJ

Vanilla er et godt bevis på, at alt ikke bare er sort/hvidt mht. træning for Vanilla har faktisk lært fremadsendelsen helt uden håndtegn. Men efter at hun flere gange først løb på 2. kommando til prøverne, så tog jeg konsekvensen og brugte altid håndtegn til prøverne…men aldrig til træning. Ja, det er jo ikke alt man forstår!!!  

21. februar

Dagen startede med, at vi lige lå og lumrede lidt i sengen før vi gad stå op. Vældig hyggeligt med 2 hunde i sengen som absolut forstår at hygge.

Senere skulle vi til rehu træning og det var i snevejr og hold da op hvor var det koldt!! Jeg havde ikke lige fået min dragt på og støvler på og bare i den korte tid det tog at få den på….der var fingrene nærmest ved at fryse af.

Vi startede lige med en luftetur med hundene og bagefter tog vi lige et lille ”møde” inde i klubhuset i varmenJ

Nå, men der kom efterhånden flere og flere, så vi måtte hellere komme i gang.

Der blev gemt 3 figuranter i ruinen, og jeg skulle lægge i et langt betonrør. Jeg lå godt nok på en plade lige i starten af røret…men det var jo ligesom ikke der at hundene gøede!

Næ nej jeg måtte kravle helt ned i den anden ende, hvor hundene gøede helt inde ved væggen. Så let og elegant fløj jeg ned i den anden endeJ Det var godt nok en kold fornøjelse at sidde der i det kolde rør, men der var et par flamingostykker, så jeg fik lige placeret en balle og noget af ryggen på flamingoen, så gik det uden at jeg frøs fastJ

Bagefter var det Gingers tur. Hun plejer nu ikke at have 3 figuranter i træk, helt uden hjælp. Men engang i mellem må man jo prøve sig frem, for ellers rykker man sig jo heller ikke. Så jeg besluttede at prøve at se hvordan det gik, og det var jo ikke værre end at jeg kunne stoppe eller ændre under vejs.

Hun blev sendt ind i anlægget og så havde den ene figurant faktisk ingen bidepølse, så jeg måtte lige kalde hende ud igen. God start!!!

Nå, men af sted igen og hun løb straks ind i området og søgte ivrigt af sted. Hun fik forholdsvis hurtigt færten af første figurant, som lå nede i et hul og var dækket til af sne. Hun begyndte selv at grave og gø, og så gik jeg tættere på og vi hjalp hinanden med at grave figuranten frem. Super flot klaret og så med sne på!

Så sendte jeg hende af sted igen, og hun løb næsten direkte op i det ene hjørne, hvor den næste figurant lå. Hun havde en flot halsgivning, og hun fik faktisk lov til at gø i ret lang tid, før Søren åbnede låget og gav hende bidepølsen. Dejligt at hun er så selvstændig og slet ikke er afhængig af mig, når hun søger. Der er bare om at komme derudaf.

Så blev hun sendt af sted efter den sidste figurant, og hun løb af sted og rundt om huset i ruinen. Jeg kunne se hende gennem huset og hun hoppede ind af et lavt vindue (næsten lige så stort som en døråbning), men vendte straks om og hoppede ud igen. Det var tydeligt at hun havde fært, og at den forsvandt da hun hoppede ind af vinduet. Lige uden for vinduet lå det betonrør som jeg startede med at ligge gemt i og det lå helt ind til væggen, ved siden af vinduet.

Hun hoppede over på den anden side af røret og retur igen. Det gjorde hun flere gange og så begyndte hun at give hals, men det var helt tydeligt, at hun ikke rigtig forstod at der var fært. Der var jo ikke nogen? Men så fandt hun ud af, at der lige var en lille sprække, og der var figuranten! Hun fik bidepølsen ud gennem sprækken og så skulle der leges igen. Sådan!

Flot problemløsning, for hun blev ved færten, selv om hun ikke rigtig kunne forstå det. Det var helt tydeligt, at hun ikke har prøvet, at der lå en figurant der. Så det var bare så flot, og hun tog de 3 figuranter helt uden at gå ”død” og der var ingen problemer med at sende hende videre til de næste figuranter.

Det er helt tydeligt, at jeg har valgt rigtig ved, at jeg har prioriteret, at hun skulle have det forholdsvis nemt og motiverende, så hun fik succes efter succes, i stedet for at komme til at gå for hurtigt frem.

For nu synes hun bare at det er sjovt, men så er kunsten jo også at huske at gå tilbage i indlæringen engang i mellem og ikke bare fremad. Svært at ”huske” fordi man meget nemt tænker, at nu er hun nået til det stadie, så er det bare om at komme videre. Så to skridt frem og et tilbage!

Senere gik turen til Sorø for Winnie havde arrangeret en dejlig gåtur i skoven. Se mere om turen her!

20. februar

Lørdagens morgentræning foregik på Nordisk Stål og ihhh hvor var det godtJ

Mine hunde fik lige lov til komme indenfor og kikke sig lidt omkring. Men det tog de nu rigtig fint.

Så blev der gemt 2 figuranter. Den ene sad bag ved en maskine, hvor hundene skulle op af en lille trappe, hen af gulvet, hoppe over en sprække på ca. 30 cm. Og over på en metalplade og så videre over endnu en sprække og så var figuranten der.

Den anden figurant sad gemt bag en presenning. I mens hundene gik og søgte, så gik der faktisk en og arbejdede med at svejse, men det tog hundene slet ikke notits af. For han hørte jo ikke med til legen.

Vanilla blev først sendt af sted og hun løb logrende derudaf. Hun synes bare, at det var sjovt. Hun synes dog ikke, at sprækkerne hun skulle hoppe over var så spændende. Men hun kom dog over og gav flot hals.

Så af sted og finde næste figurant og hun fik ret hurtigt sporet sig ind på hvor det var. Ih hvor var hun bare glad og stolt, da hun løb af sted med bidepølsen.

Så var det Gingers tur, og hun fik også ret hurtigt færten, men kunne ikke helt placere hvor det kom fra.

 Men så sendte jeg hende op af trappen og så var den der. Men det var sprækkerne også, og de var altså lidt ubehagelige synes hun. Men hun kom dog over og gav hals af figuranten. Vi tog selvfølgelig turen over sprækkerne flere gange, og da hun først var kommet over, så var der ingen problemer. Vi fik at vide at de fleste hunde faktisk reagerede sådan, første gang de kom der, og det er jo meget rart at vide. Det vigtigste er jo også at de lærer af deres erfaringer, for det er jo også dumt at kaste sig ud i noget og komme til skade.

Nå, men videre til næste figurant. Jeg havde faktisk taget kamera med, men Ginger havde så travlt, så jeg næsten ikke nåede at tage nogle billeder. Hun fløj bare af sted, helt uden at tage at tage hensyn til mig…og kameraet.

Hun fik også tydeligt færten og arbejde sig ind på hvor det var. Hun hoppede faktisk op af væggen lige ved siden af presenningen, og hoppede hun ned og borede næsen ind gennem presenningen til figuranten. Ih hun var bare så god!

Så fik de unge hunde lige lidt miljøtræning, for mens Backo og Ginger var inde, så legede Niels lige lidt med en kran, som blev kørt frem og tilbage og op og ned. Men det opdagede de nærmest slet ikke, for de løb bare og legede tagfat på jernpladerneJ

Bagefter gik vi udenfor og hundene fik en enkelt figurant hvor de skulle løbe ret langt væk for at finde figuranten og det klarede de også rigtig fint, selv om de tog forskellige ruter til figuranten.

Da Ginger havde fundet figuranten og fik bidepølsen, så løb hun selvfølgelig retur mod mig og da hun dukkede op, så var det uden bidepølse?? Nå, men hun kom selv i tanke om at hun vist havde glemt noget, så ca. 10 m. tilbage og hente den og så af sted til mig. Super hundepige!

Til sidst fik hundene en figurant som var gemt rigtig langt væk. Vanilla søgte fint derudaf og søgte også ind omkring alle mulige ting og til sidst fik hun færten og fik sin bidepølse.

Det gik dog noget stærkere med Ginger. Hun fløj af sted og kom ret hurtigt langt væk og drejede dog lidt til højre, i stedet for venstre hvor figuranten lå. Men hun kom dog hurtigt tilbage og søgte så mod vestre og fandt figurant.

Alle hundene var faktisk ret gode, specielt fordi vinder var modsat, så den kunne faktisk ikke hjælpe dem så meget.

Super god træning for alle hundene, som bare var så gode!!!!

Da vi kom hjem gik hundene dog i dvale, for det trætter altså noget mere, når man er et fremmed stedJ

18. februar

Hundene kastede sig ud i leg, da jeg kom hjem fra arbejde og de havde pløjet alt sneen op i min forhave. Pudsigt for de har egentlig ikke rigtig gidet lege der, fordi sneen er så dyb. De havde dog lavet nogle stier rundt i haven, men det var det. Men i dag bestemte de sig åbenbart for, at den sne bliver sgu nok liggende, så kan vi lige så godt få det bedste ud af det.

 

Cirka kl. 22 gik jeg tur med hundene og det var pragtfuldt. Vi gik ned omkring den lokale skole og så snart de blev sluppet fri, så kastede de sig ud i leg.


Ind i mellem legen fik de dog også snuset lidt
J

 

Da vi kom til fodbold banen, så plejer de altid at kaste sig ud i leg og det gjorde de også i dag, men hold da op hvor var sneen blevet dyb. På et tidspunkt smed jeg mig i sneen og lavede en engel og det kunne som sædvanlig tænde dem helt af og de kastede sig over migJ

 

Så rendte vi op af lille bakke, mest fordi Vanilla sneg sig af sted ind mellem buskene og fuldstændig overhørte mig, da jeg kaldte. ORM! Nå, men så kunne vi jo lige så godt tage den på rumpen ned, så jeg satte mig og gled ned af bakken. Ginger løb ved siden af mig og lignede et stort spørgsmålstegn? Hun lignede en der mente, at jeg var parat til indlæggelseJ Ih hvor er det sjovt at drille/overraske hundene!

 

Så begyndte vi den tunge tur hjemad, for der var godt nok meget sne, men på et tidspunkt kom vi alligevel til et sted, hvor sneen ikke var særlig dyb og så kastede de sig ud i leg igen. Denne gang gik det i løb rundt om mig, og de nåede at få lavet en tydelig cirkel, før vi gik videreJ

 

Så var det væk fra fodboldbanen, og de kom i snor over vejen. Men vi nåede ikke langt før Vanilla begyndte at prøve at hugge min vante…og det fik hun så lov til. Så de blev sluppet igen og så gik den vilde jagt på vanten og den blev vist trukket lidt længere end den plejer at væreJ Men hvad gør det, når bare hundene har det sjovt.


Pudsigt som de bare legede hele tiden i dag. Men det var vist også lidt siden de havde fået lov til at løbe fri og det er altså ikke det samme at løbe hjemme i haven.

 

Men hold da op hvor de fik samlet sne i fanerne. De havde store snebolde hængende, så da vi kom hjem, så røg de lige ud i brusekabinen og fik skyllet benene, så sneen kunne smelte.

Ginger står og kikker på hvordan de har fået pløjet sneen op i forhaven, med en masse vild leg.

Her havde jeg allerede fjernet de store snebolde.                 Men så se hvordan Vanilla så ud!!!

15. februar

I dag var det så Gingers tur til træning og vi trænede sit og dæk i gruppe, og fik en rigtig god snak om, hvordan vi meget nemt laver rutiner i træningen, uden selv at være klar over det.  

 

Hvor lang går man fra hunden og hvornår går man tilbage? Og lige gyldig hvor meget man forsøger at variere det, så gør man det som regel meget ens, hvis man ikke er meget bevist om det.

 

Jeg fortalt om, hvordan jeg nogle gange bevist forsøger at sætte papirklips forskellige stedet på nogle papir. For hvis alle sidder i samme hjørne, så er der ikke plads til meget i en mappe. Så hvis jeg skal samle mange sæt i en mappe, så forsøger jeg meget bevist at sætte klipsene forskelligt.

 

Med det resultat, at hvis jeg bagefter samler en flok papir, så sidder alle klipsene 3 forskellige steder. Dvs. i stedet for at sætte dem præcis et sted, så ender jeg med at sætte dem alle sammen 3 ens steder. Hvorfor kan man ikke bare fordele dem over hele papiret? Og jeg er endda bevist om at forsøge at sætte dem forskellige steder…men det går alligevel galt.

 

Jeg vil vædde på, at det ofte er her det går galt i vores træning af hundene, hvis man selvfølgelig ikke er bevist om det og f.eks. laver træningslog/dagbog.

 

Bare sådan en ting som stillingsskift, der er stor forskel på om man står med en seddel i hånden og skal kikke på den, eller om man skal kikke på dommeren for at få tegn eller om man bare selv finder på nogle skift. Det ene er ikke nødvendigvis svære end det andet. Men hvis hunden ikke har oplevet det før, så er det ikke sikkert at den forstå hvilken øvelse man er i gang med.

 

Der er naturligvis stor forskel på hvor ”følsomme” hundene er på den slags, men det må man jo selv prøve af på sin egen hund.

 

Vi lavede faktisk også stillingsskift og Helle gav tegnene til skiftene og Ginger tog alle 3 skift til UG. Hun var bare så god!!

 

Bagefter gik vi lidt fri ved fod og det var også lige til UG. Jeg gik i et godt tempo til Ginger og hun var bare så koncentreret og så ivrig. Dygtig pige!! Ret flot, når man tænker på, at vi faktisk ikke træner meget fri ved fod, for det er ikke så nemt med alt den sne!

14. februar

I dag skulle vi til rehu træning i Frederikssund og vi var 5 der mødte op trods vinterferie og faren for at sidde fast i sneenJ

Vi lavede lidt snetræning igen, så et af hullerne blev dækket med sne og så skulle hundene finde figuranten under ”lavinen”.

Det gik faktisk rigtig fint for de fleste, selv 2 forholdsvis nye hunde løste opgaverne fint….selvfølgelig med hjælp. Nogen gange af føreren og andre gange af en hjælper.

Men hundene fandt faktisk hurtigt færten….selv om man kunne se på de nye hunde at der ikke var så meget fært. Men det var tydeligt, at de brugte asketeorien og gik ud af færten og ind i færten igen, flere gange for at prøve at afgrænse det rigtige sted.

Der er helt tydeligt forskel på, hvordan man skal hjælpe/støtte en hund. Nogen lader sig forstyrre, hvis føreren hjælper og andre, hvis det er en anden der hjælper. Nogen kan man hjælpe ved at rose verbalt og andre skal man slet ikke sige noget.

Da vi var ved at være færdige med træningen, så synes jeg lige at Vanilla også skulle have lov til at komme lidt ud, så begge hundene røg ud af bilen til lidt leg sammen med Dimon…gad vide om det er stavet rigtigt??

Vi kastede lidt guffer ud til dem som de kunne rende rundt og søge efter i sneen og i mens sad vi i det dejligste solskinsvejr. Hold da op et vejr. Helt stille og så dejligt solskin!

Da vi kom hjem valgte jeg at rydde sne væk fra græsset omkring stigen, som jeg bruger til træning af Ginger. Eller dvs. den har jeg ikke brugt i mange måneder…for der har jo ligget sne.

Så første ryddede jeg ved siden af, og bagefter væltede jeg stigen og ryddet under. Vupti, så kunne vi igen træne stige…Dejligt. Selv om man føler sig lidt tåbelig, når man går og rydder sne…på græsplænen!!

Her kan man lige skimte stigen i sneen.                             Så har jeg ryddet lidt sne ved siden af og under stigen.

Ginger komme selvfølgelig straks op på stigen.                      Bagefter får de guffer i sneen.

Så er det bare med at dykke...og snuse!!

13. februar

Op og til træning kl. 8, og selv om der kun lige var kommet et lille bitte drys, så blev jeg alligevel overrasket over hvor meget sneen have føget ude på de små veje.

Nogle steder lå der så meget, så jeg blev helt i tvivl om jeg kunne komme igennem.  Men det gik heldigvis og jeg kom da frem, men vi kunne desværre ikke køre i lunden…ja det kunne vi sikkert godt…men så ville vi ikke komme tilbage igen.

Så hundene fik to figuranter i to kasser for enden af marken og lige bagefter blev de sendt af sted igen, og så havde figuranterne lagt sig bag kasserne.

Det var så sjovt at se Vanilla for i anden omgang løb hun af sted ud til kassen hvor Kirsten lå før og kikkede ned i kasse….og hun lignede bare et spørgsmålstegn. Hey hvor er hun hende?? Men så fandt hun hende og løb ud og gav hals af hende.

Man kunne tydelig se, at hundene også synes, at det var tungt at løbe i sneen, for tempoet blev lige sat lidt ned. Men det var godt nok også hårdt…jeg troede næsten, at jeg skulle dø af at gå gennem den hårde og tunge sne, og så op af bakkeJ Det der med kondi er vist en by i RuslandJ

Bagefter fik Ginger også en tur og hun var helt overbevist om, at hun skulle gå spor???? Hun løb bare af sted med næsen i jorden og det gik først op for hende, at der var en figurant, da hun nåede ud forbi kassen. Men så gøede hun fint og Niels legede med hende med bidepølse…uha det var lige noget hun kunne lide. Resten af figuranterne gik rigtig fint, for nu vidste hun hvad hun skulle.

Bagefter lavede vi lidt standhals med de unge hunde, og så blev der rigtig leget med Ginger. Super godt…det var lige det hun trængte til. Hun kan godt være lidt slemt til at når hun kommer tilbage til mig med bidepølsen, så smider hun den lige før hun når mig….og hopper op og bider mig i armen. Bølle!! Men pga. legen så gik hun faktisk det meste af vejen tilbage til bilen med bidepølsen i munden, mens vi hyggede.

Sagen er nok at Ginger faktisk er mindst lige så glad for at finde figuranten som for at få bidepølsen. Så faktisk er bidepølsen ikke det bedste i hele verdenen. Så bidepølsen skal have en højere værdi og det skal nok gøre med leg og med byttedriftstræning.

Til sidst fik de ”gamle” hunde en enkelt figurant og hold da op hvor var der høj sne….Vanilla kom helt ned i fart pga. sneen og det gjorde hun også på tilbagevejen for det var godt nok for svært at løbe i. Men hun synes alligevel at det var rigtig sjovt.

Vi kørte hjem ved 11 tiden og så var der jo gåtur til de tre ege kl. 13. Så lige hjem og holde en lille pause og så på med tøjet igen og af sted med hunde og ikke mindst kagen.

Selv om der var rene veje i går, så var sneen dog føget en del til…specielt på den sidste strækning…men vi kom dog frem.

Men pga. vintervejret var vi ikke så mange som vi plejer, men det havde jeg heller ikke regnet med. Årstiden er nok lidt i mod os…med alt den sne.

Men der var mødt 9 collier og deres ejere op og vi havde en fin tur, som dog føltes lidt længere og tungere end normalt pga. sneen. Efterhånden som vi havde gået i længere og længere tid, så blev der mere og mere snak om kaffen og kagenJ Så de nåede bestemt af få opbygget en kage-sult, for vi kom retur til bilerne og kagen.

Vi havde en super dejlig tur synes jeg og hundene så også ud til at hygge sig rigtig meget. De fik heldigvis også lige lov til at løbe og lege et øjeblik før og efter skovenJ

Da vi kom hjem fra turen, så fik hundene og jeg lige en lille pause, før vi skulle videre igen, for vi var inviteret på mad og det var min niece Iben, der stod for den 3 retters menu, med lidt hjælp af lillebror Joakim. Super dejlig mad og hyggelig aften, hvor Ginger bl.a. fik lavet fletningerJ Hun var så yndig.

Men så hentede de dynerne, som Ginger straks indtog. Senere kom Vanilla dog også til og de endte med nærmest med at ligge i arm, med dynen over. Ih hvor var de altså bare søde.

Se billederne fra dagens gåtur her!

12. februar

I morgen har Lydighedsaktivitetsudvalget (LAU) et udvalg i collieklubben, som jeg bl.a. er med i, arrangeret en gåtur til de tre Ege i Jægerspris. Men lige pludselig slog det mig….gad vide om vejen og parkeringspladsen er ryddet? Man kører nemlig ud af en lille vej, med marker på hver side og ender så på en stor parkeringsplads.

Så jeg skyndte mig hjem fra arbejde og fik lokket min far med på turen. Så vi kørte af sted med hundene i bilen og vejene var helt fine og parkeringspladen var helt ryddet. Puha….det var heldigt. Det ville ikke være sjovt hvis man skulle være bange for at sidde fast i sneen.

Hundene fik sig så lige en lille gåtur, når vi nu var der. Det var lige noget de kunne bruge, og de fik også lige lov til at løbe og lege lidt i sneen, før vi kørte hjem igen.

Om aftenen bagte jeg så banankage, for den skulle jo være klar til næste dag. Og hold da op hvor hele huset duftede godt at kage…men ikke noget med at lave en smagsprøveL

10. februar

Jeg var til tandlæge i dag…uhh ha. Jeg var lidt bekymret for jeg synes, at der var en tand som var lidt irriteret. Men jeg blev overrasket.

Hun kikkede det hele igennem og sagde, at det så jo fint ud. Hun sagde, at tandhalsen var lidt irriteret på den tand, fordi jeg sikkert havde været lidt for effektiv med tandbørsten. Så i en uge skal jeg ligge lidt tandpasta på den tand, før jeg går i seng, så det kunne for lov til at arbejde hele natten.

Jeg havde en lille bitte smule tandsten, men det var så lidt så hun skrabede lige lidt i det. Hun synes ikke, at det var nødvendigt med en tandrensning, for det så så fint ud. Så jeg slap med kr. 141,00. Det tror jeg altså er den billigste tandlægeregning som jeg nogensinde har fået. Men det var så også en ret dyr omgang sidst.

I dag var der fasan på menuen hos min mor og far. Jeg var først til gymnastik og kørte lige forbi mine forældre på vejen hjem og fik fasen. Der var heldigvis for meget, så jeg fik lidt med hjem til hundene og jeg fik også lidt fasansovs. Uhm det var lige noget hundene kunne bruge!!! Der var jeg godt nok populær.

9. februar

Efter at jeg havde været ude og gå med hundene i dag, så ville jeg lige vaske salten af Vanillas poter.

Jeg tager bare et litermål og dypper poten i, og så bliver de tørret bagefter. Hun plejer at finde sig fint i det, men da jeg havde nået de 2 forpoter, så fløj hun lige pludselig af sted? Jeg nåede slet ikke at reagere, før hun var smuttet. Jeg undrede mig, men så så jeg, at hun kastede over en politistav, som Ginger lige havde ligget og tygget i. Ginger havde lige rejst sig, og så så Vanilla muligheden.

De havde begge to fået en politistav og havde begge bidt i dem, men Ginger fortsatte længere end Vanilla, og da Vanilla lige øjnede, at Ginger rejste sig og gik. Så skulle hun bare have benet, før hun vendte tilbage. For nu havde Ginger lavet det rigtig dejligt, blødt og lækkert.

Men jeg måtte jo over og have fat i hende, så vi kunne få klaret de sidste. Så hun fik vasket de sidste 2 poter med et ben i munden. For hun skulle i hvert fald ikke slippe det, for så ville Ginger jo bare tage det igen.

Ginger stod og lurede lidt på ”hendes” ben…men så tog hun ”Vanillas” ben og lagde sig og bed i det.

7. februar

Søndag skulle vi jo til træning og jeg havde lovet at vi skulle prøve lidt snetræning med hundene.

Til et par af de nyeste hunde, startede vi med at grave ejeren ned under sneen. Dvs. de lagde sig bare ned i sneen og vi dækkede dem til. Man kan godt blive overrasket over hvor tung sådan noget sne er, så det fik jeg lige forberedt dem på…før de blev gravet til.

Så blev en figurant sat ned i et hul, låget kom på og vi dækkede det til med sne. Det var helt tydeligt at det var altså et helt nyt billede, og selv rutinerede hunde havde faktisk svært ved det.

Men hundene fik så 2 gange lige efter hinanden og det var tydeligt, at hundene 2. gang var meget bedre. For nu kunne de faktisk koncentrere sig lidt bedre om selve opgaven, uden at blive for forvirret af alt sneen.

Det var sjovt at se hvordan de borede næserne ned i sneen for at få fært.

Vi ville gerne have at de skulle grave efter figuranten og for at få bedre fært. Bagefter skulle de selvfølgelig begynde at gø.

Jeg synes faktisk, at alle hundene klarede det rigtig godt, men man skal være opmærksom på at hjælpe hundene hvis det bliver for svært. Specielt første gang, for det er meget anderledes end når vi normalt søger. Selve opgaven er jo naturligvis forholdsvis ens, nok bortset fra lidt mindre fært.

Men der er meget miljøtræning over det, for det er så uvant for hundene at skulle kikke/søge i en masse sne. Men så snart de prøver det, så er opgaven jo egentlig forholdsvis ens.

Det var sjovt at se, hvordan de fleste af hundene naturligt begynde at grave i sneen for at få mere fært.

Det pudsige var at se hvordan nogle af de hurtigere hunde, faktisk stressede lidt op af det, hvor imod nogle af de lidt langsommere hunde, faktisk havde nemmere ved opgaven. Det virkede som om de stille og roligt gik i gang med opgave og med mere fokus.

Det var også tydeligt at se at hundene helt sikkert prøvede grænserne af. Dvs. at de gik ud af færten og tilbage igen, for via asketeorien at blive sikker på, hvor figuranten rent faktisk var. Det kan de jo også gøre i den normale træning, men det var meget tydeligere her.

Bagefter proppede vi Bjarne ned i et tyndt sort rør, for der kunne vi dække rørets ende til med sne, for så havde hundene mulighed for at kunne grave ind til figuranten. Hold da op hvor gik det fint for alle hundene. Det var helt tydeligt, at det var nemmere og nu havde de også lidt mere styr på selve teknikken og de fik mere fært. Super træning!

6. februar

Af sted til træning omkring kl. 7:30, for vi skulle jo starte kl. 8.

Pragtfuld tur på vej dertil i et smukt landskab, og jeg så 2 harer som fik travlt med at komme væk, da de hørte bilen. Men de havde altså lidt svært ved at gemme sig i snelandskabet.

 

Vi startede med at køre i lunden, for i dag stod programmet igen på lavinetræning af hundene. Det er jo bare om at udnytte sneen mens den er her.

 

Jeg havde taget mit kamera med og hold da op, hvor jeg fik skudt mange billeder af alle hundene. Tænk jeg fik for første gang fyldt mit kort i kameraet…..Jeg synes ellers, at jeg tidligere har taget mange billeder….men slet ikke i forhold til i dagJ Men til gengæld er der også flere tilfælde hvor man nærmest kan følge hundene i bedste tegneserie stil. Men det kommer vist til at tage lidt tid at sortere og slette i billederne.

 

Nå, men vi fik startet træningen og Ginger er helt sikkert den der er forsigtigst mht. at grave, men til gengæld er hun ret hurtig til at begynde at give hals. Men hun er jo også den yngste….det skal man jo også lige huske.

 

Men hun finder ret hurtigt figuranterne, men skal lige hjælpes lidt med at komme ind til figuranterne. Men hun synes, at det er rigtig sjovt, og det var tydeligt at hun udviklede sig meget i dag. I starten stod hun bare og gøede at figuranten, mens hun stod uden for snehulen. Men hun endte med at kravle helt ind til Pernille, som dog lokkede med lidt godbidder. Jeg blev da helt bekymret for om hun slet ikke ville ud igen, for hun hyggede sig åbenbart derinde. Hun nåede kun lige at komme ud…så forsvandt hun derind igenJ

 

Vanilla fik naturligvis også en tur og det var lidt underligt med sådan et snebjerg og en snehule, men hun er meget hurtig til at begynde at grave sig ind. Og hun er bare så glad når hun får sin bidepølse, så hun fik lige en masse leg med den før hun røg i bilen igen.

 

Jeg var desværre nødt til at gå kl. 11, for jeg havde lige et bestyrelsesmøde i grundejerforeningen. Og om eftermiddagen skulle jeg lige til en børnefødseldag. Så gik den dag!

5. februar

Hurtig hjem fra arbejde, for jeg skulle ud og lege med hundene. Vi var inviteret til snetræning igen.

 

Niels og Kirsten havde fået kørt en masse sne sammen i 2 store bunker, så før jeg kom i dag, så havde de gravet huller ind i sneen, så man sagtens kunne ligge derinde.

 

Jeg startede med at være figurant for Ginger, for når det er noget nyt, så er det altid bedst, at hunden skal finde føreren. Så ind gennem hullet og så blev det dækket til. Ginger løb op oven på snebunken, for der kunne hun bedre få færten. Og så begyndte hun at gø, men hun var stadig ikke meget for at grave ind til mig.

 

Hun fik 3 gange og hun blev hver gang bedre og bedre og gravede også mere og mere, og hun kravlede til sidst næsten helt ned til migJ Hun synes, at det var super sjovt.

 

Så var jeg figurant for et par hunde mere, og da jeg skulle ud igen, så hentede Niels Whiskey, for så kunne han trække mig ud. Ganske rigtig så kom han flyvende over til mig, og så var det bare med at give ham bidepølsen og på samme tid…holde godt fast i den. Han trak mig nemt ud af sneen, og jeg fik en ruche tur ud af sneen. Det var næsten som at være på Bakken eller i TivoliJ

 

Bagefter fik hundene en figurant i hver snebunke med en åben figurant, det synes de bare var sjovt.

 

Bagefter fik de "gamle" hunde en tur, og det var sjovt at se Vanilla for hun synes faktisk, at det var lidt underligt. Men så fandt hun ud af det og hun logrede bare vildt meget med halen, mens hun søgte tættere og tættere på figuranten.

 

Så blev snehulerne gravet lidt mere ud, så de er klar til i morgen, hvor vi skal træne igenJ

4. februar

I dag skulle vi have været til træning med Vanilla, men det blev aflyst for det var næsten ikke til at gå i alt sneen. Så jeg bagte en drømmekage og inviterede min mor og far på besøg til nybagt kage.

 

Hundene var dog ret misundelige og synes altså at kagen duftede rigtig godt. Men de måtte ”nøjes” med tørmad, og så fik de lige en skefuld brun flæskestegssovs, som røg i et lille glas med lidt vand i og så 10 sekunder i mikroovnen. Så duftede det dejligt og hundene så virkelig ud som om de nød det….næsten lige så meget som en bid drømmekageJ

 

Til gengæld fik de lov til at smage gul kiwi frugt. Vanilla var nu ikke umiddelbart tilfreds med serveringen, men Ginger var dog lidt mere interesseret.

 

Når jeg så stod og gav dem lidt hver, så var der jo ingen af dem der ville gå glip af noget, så hele kiwifrugten forsvandt. Men det var nu Ginger der spiste det meste, men det havde jeg også regnet med, for hun spiser også en del pærer og andet.

3. februar

I dag var vi ude og lege i sneen og vi lavede noget lavinehundetræning, hvor hundene helst skal kunne grave ind og finde os.

 

Vi fik lavet en snehule rundt om en grøn container, som var lagt ned. På den måde kunne hundene bedre komme til at grave ind til os, når vi gemte os. Men det krævede dog lidt snilde at få lukket åbningen til….uden at fylde containeren op med sneJ Vi endte med at sætte en træplade for, og så dækkede vi til med sne og så kunne vi forsigtigt trække træpladen op igen.

 

Hundene havde dog flere forskellige teknikker til at få lavet en åbning ind til figuranten. Nogle satte bare forbenene på, så ramlede det heleJ

 

Ginger synes ikke, at det er helt naturligt at grave endnu, men hun begynder til gengæld forholdsvis hurtig at give hals. Til gengæld virker hun ikke utryg over at skulle stikke hovedet ind af åbningen.

 

Vanilla har helt tydeligt mere erfaring og hun synes, at det er meget naturligt at begynde at grave, så hun fik hurtigt lavet en åbning, så hun kunne se figuranten.

 

Bagefter fik de også lige en figurant i en kasse, som også blev begravet i sneen. Super træning og hundene synes bare, at det er så sjovt.

2. februar

Her til aften skulle jeg have været på kursus i hundefører redning, men det blev aflyst pga. snestormen. Men det passede nu hundene rigtig godt, for ellers skulle de have været alene hjemme.

 

Ginger forstod straks at gøre det hyggeligt og smed sig i sofaen i et lammeskind. Så kan man da næsten ikke få et bedre hundelivJ

Ja, så kan livet da ikke blive bedre!                           Og dog....det her er vist lige en tand bedreJ

1. februar

Her til aften gik turen så til træning med Ginger. Puha hvor var det koldt! Jeg synes ellers, at jeg havde taget meget tøj på, men ikke helt nok. Men så er det jo bare med at holde sig i gang, for så går det jo.

 

Vi startede med at give hundene en sit kommando, lige så snart vi kom ind af lågen. Hvalpeholdet før kunne jo sagtens fungere som distraheringJ Det gik faktisk ret flot, specielt når de plejer at blive sluppet til fri leg, sammen med hvalpene.

 

Bagefter havde vi både sit og dæk og jeg havde åbenbart lidt for gode godbidder med, for Ginger var godt nok ivrig. Så det måtte vi lige træne lidt, for hun skal jo selvfølgelig blive selv om jeg har de bedste godbidder. Men hun fandt da også hurtigt ud af, at det ikke kunne betale sig.

 

Så skulle vi træne dæk fra sit, på afstand. Ihh det synes Ginger altså er sjovt. Vi har nu godt nok ikke træne med særlig lang afstand, men det var helt ligegyldig. Jeg tror, at min grænse blev nået før hendesJ

 

Vi endte på 10-15 meter tror jeg….det er da ret flot, når vi ikke har trænet det andet end forholdsvis tæt på. Det var så nemt at se i sneen hvor langt fra man stod før, så det var bare et lille skridt mere hver gang og Ginger fløj bare ned i dækJ

 

På et tidspunkt fik de andre at vide, at hvis de kunne få hunden til at tilbyde dækken selv, så skulle de belønne det, for det giver fart. Men det skulle vi ikke gøre, for hun har fin fart på. Men da jeg efterhånden havde taget en del skift med lidt leg ind i mellem, så synes jeg alligevel, at nu skulle vi lave noget andet.

 

Det blev til lidt fri ved fod og lidt tempoændring. Bare helt korte sekvenser og det synes Ginger også var rigtig sjovt.

 

Helle gentog igen fra sidste gang, at vi jo skulle huske på, at hun ikke er så gammel, men man glemmer det af og til, fordi hun på så mange punkter er så god. Super med en træner som virkelig har fod på hundene og kan se, at alt ikke bare skal ske med lynets hast. Hundene skal have tid til at følge med. Så må det heller tage lidt længere tid, for det kommer ikke skidt tilbage senere. Derudover laver Ginger jo også så mange andre ting, som hende lille hoved jo også skal rumme.

31. januar

Jeg var ikke helt sikker på om vi kunne komme til træning i dag, for gad vide om der var for meget sne på pladsen, så vi ikke kunne køre ned på pladsen.


Jeg prøvede at køre derned og der var spor ud på pladsen? Så jeg listede lidt frem og kikkede….og jo der holdt nogle biler ved flyveklubben, så jeg vovede mig ud på pladsen og kørte stille og roligt af sted.

 

Det gik dog fint og så kom hundene lige ud til lidt leg i sneen. Det var lige noget de kunne bruge, så sneen fløj omkring ørene på dem.

 

Bagefter fik Ginger lige lov til at finde et par stykker i ruinen, og det klarede hun rimeligt. Hun havde en meget hurtig halsgivning, men dykkede helt sikkert i tempo ved 2. figurant, men der var altså også en del sne, så måske det forstyrrede hende lidt. Men hun reagerer meget flot, lige så snart hun får færten og giver meget hurtig halsJ

 

Bagefter tog vi hjem og fik varmen igen, men om eftermiddagen blev jeg inviteret ud til lidt sne træning hos Niels og Kirsten. Så kl. 16.30 kom vi til træningJ

 

Vi startede med Ginger, og det var mig der skulle gemme mig…under sneen!

Så jeg fik at vide hvordan jeg skulle lægge mig, så jeg stadig kunne få vejret, når jeg nu blevet dækket til. Hold da op hvor bliver sådan noget sne dog tungt, og lidt ubehageligt, når man sådan bliver dækket helt til. Godt at man vidste at der jo trods alt kun kom et lille lag sne på….i forhold til en lavine.

 

Da Ginger jo ikke havde prøvet det før, så ville Kirsten hjælpe hende med at grave mig fri, hvis hun ikke lige kunne finde ud af det. Det er jo noget helt andet at skulle søge i sneen, når hun jo ikke har prøvet det før.

 

Men jeg kunne da mærke at Ginger bestemt gjorde en indsats for at finde mig. Hun skravede mig nemlig godt og grundigt i hovedet….flere gange og hun blev meget glad, da hun fik gravet mit hoved frem og så blev hun naturligvis rost rigtig meget.

 

Bagefter blev Niels gemt i en kasse som stod på jorden og så var der fyldt sne op omkring. Da låget var blevet lukket helt, så blev der læsset endnu mere sne ovenpå, så man slet ikke kunne se kassen.

 

Ginger begyndte straks at søge omkring, men interesserede sig ikke umiddelbart for snebunken. Men da hun havde søgt et stykke tid, så gik jeg hen til snebunken og så blev hun interesseret. Hun hoppede op på snebunken og stod ovenpå låget og begyndte at grave. Jeg gravede sammen med hende og så kom Kirsten med sneskovlen og hjalp til. Ginger begyndte at også at gå og til sidst kunne Niels åbne låget og Ginger kunne få bidepølsen. Hun blev bare så glad og stolt over at have hjulpet med at grave fri.

 

Bagefter var det Vanillas tur og det var tydeligt, at hun har mere erfaring, for da hun blev sluppet, så fik hun helt tydeligt fært fra snebunken og begyndte straks at bore sin spidse næse ned i sneen og fnyste, og begyndte at grave.

 

Det var helt tydeligt at hundene nærmeste blev meget mere glad for det end normalt. Min tanke er, at det har noget med, at de rent faktisk er aktive for at få figuranten ud. De graver faktisk figuranten ud, i samarbejde med os.  

 

Super træning! Det var rigtig sjovt at prøveJ

 

Desværre var det jo ved at være mørkt og det var ret koldt, så billederne blev ikke så gode. Men kan dog alligevel give en ide om hvordan det foregik.

Så er Niels ved at hoppe i kassen.                                     Så skal kassen bare dækkes.

Snif snif!                                                                         Jo, der er altså et eller andet her!

Grave grave!                                                                   Hele næsen ned i sneen!

Jo han er altså hernede!                                                   Så må jeg hellere hjælpe til, så vi kan få ham ud!

 

Se lige hvem jeg har gravet frem!                                      Kom nu op og giv mig min bidepølse!

30. januar

Kl. 7 blev dagens træning aflyst, men det havde jeg jo også regnet med.

 

Ind på nettet og på fjernsynet og kontrollere vejene! Det så nu egentlig fint ud. Senere kom min far forbi og han fortalte også, at vejene var ryddet, så man skulle bare køre forsigtigt, så gik det nok.

 

Næsten alle mødte op til dagens foredrag om redningshunde, hvilket jeg synes var ret flot, når man nu tænker på vejret i går aftes.

 

Jeg havde lavet lidt power point med nogle billeder og lidt om det jeg skulle fortælle og det fungerede vist fint. Der var da ikke nogen der udvandrede i protest eller bad mig om at holde mundJ

 

Jeg havde selvfølgelig begge hunde med, men Gingers tålmodighed var altså ikke så stor, så når hun ikke tiggede efter kage, så rendte hun rundt og bjæffede lidt og sørgede for at vi ikke glemte hende. Men ellers gik det nu fint med hundene.

 

Da jeg havde fortalt en hel masse, så sluttede vi udenfor hvor Erik havde taget en stor kasse med, hvor man kunne gemme sig.

 

Først satte vi kassen op og så drillede vi lidt og gemte faktisk Erik bag et træ ikke så langt fra kassen. For det skulle jo ikke være sådan, at Ginger bare løb over til kasse med det samme, fordi den ikke ”passede” ind i området. Ginger løb fint ud og fandt hurtigt Erik og gav hals, og så fik hun sin brandslange.

Bagefter blev han gemt i kassen, men der var Ginger altså lidt ukoncentreret, men det er jo også en tåbelig hundefører som tager hunden med ud, efter at have været inde i lang tid, og så skal hun bare i gang.  Måske hun lige skulle have været luftet. Dårlig hundefører!!

 

Nå, men det tog lige lidt af hende koncentration, men så løb hun dog ud igen og løb selvfølgelig om bag træet, men så snart hun kom derom, så fik hun færten af Erik i kassen og løb over og gav hals.

 

Mens vi lige stod i kulden og snakkede færdig, så fik Vanilla og Ginger lov til at lege i sneen og det var lige noget de kunne brugeJ

Er de ikke søde, når de står og kikker ved lågen!         Se lige Gingers stige, den er forsvundet i sneen!

 

Så kom min far forbi til stor glæde for Ginger

29. januar

Hold da op hvor sneen bare væltede ned her til aften!! Da jeg lige åbnede døren og skulle se hvor meget der var kommet, så blev jeg godt nok overrasket. Jeg tror at der lå 25 cm. sne på min flisegang, som kort tid før havde været helt ryddet. Og det sneede stadig!!

 

Gad vide hvad det ender med. Jeg skal jo ud og træne kl. 8 i morgen…men det bliver da sikkert aflyst.

 

Kl. 13 skal jeg holde et foredrag om redningshunde i DKKs lokale i Solrød for DCK (Dansk Collie Klub). Gad vide om vi kan komme frem i morgen??

28. januar

Vanilla var meget utilfreds med servicen i huset!! Hun synes altså, at hun får aftensmad alt for sent! Hun gøer og gør mig tydeligt opmærksom på, at nu har det altså været madtid i laaaang tid!

Stakkels hunde! De har altså ikke et nemt liv!

 

Senere sad jeg og forberedte et PowerPoint show, for jeg skal holde et foredrag om redningshunde for Collieklubben på lørdag. Men det blev efterhånden ret svært, for jeg sad med min bærbare på skødet i min sofa. Men så synes Ginger altså, at der skulle hygges! Så hun kravlede nærmest op på skødet af mig, og jeg måtte lige skynde mig at skubbe den bærbare væk, før hun fik skubbet den på gulvet.

 

Men det var nu alligevel rasende hyggeligt, når hun sådan kommer og mænger sig og insisterer på, at nu skal der altså hygges for alle pengeneJ

 

Så blev der hygget og mit PowerPoint show måtte vente. Der er jo også lang tid til lørdagJ

 

Ved ni tiden synes jeg dog, at jeg hellere måtte få gået en tur med hundene.

 

Det var en pragtfuld tur. Månen og sneen lyste hele landskabet op, og med en masse tøj på, så fryser man jo heller ikke. Vi gik en lidt længere tur end normalt og det var lige noget at hundene kunne bruge. De kastede sig straks ud i leg, da de blev sluppet.

 

Jeg har ikke gået så mange lange ture i din sidste tid, for jeg har haft en uge med massiv hovedpine det meste af tiden. Men efter en tur omkring kiropraktoren, så er det heldigvis blevet bedreJ Men det var helt tydeligt, at hundene nød turen ekstra meget……og det gjorde jeg ogsåJ

26. januar

Jeg har stadig hovedpine og det er desværre så slemt, så diverse piller ikke rigtig hjælper. I dag blev jeg så hjemme fra arbejde for jeg kunne nærmest ikke komme ud af sengen i morgen. Jeg sov i ca. 12 timer, så det trætter åbenbart ret meget. Men jeg havde alligevel stadig hovedpine.

Jeg fik dog en tid hos kiropraktoren for jeg havde en ide om, at det kunne hjælpe. Og det virker det også til at have gjort. Men nu må vi se hvordan det går i morgen. En ting er jo at sidde/ligge herhjemme og sumpe hele dagen. Noget andet er at gå på arbejde.

 

Men til gengæld fik jeg tage nogle billeder ved 10 tiden af mit hegn. Det frøs jo omkring 8-10 grader og solen fik isen på hegnet til at dampe og det så så flot ud. Det lignede nærmest røg i forskellige farver. Imponerende!!

Er det ikke flot? Naturen er altså mageløs!

24. januar

I dag gik turen til Optimera i Ringsted, hvor vi havde en super træningsdag…..selv om den var meget kold!!!

 

Jeg er ved at skrive om træningen, så det kommer der mere om senereJ

23. januar

Op og til træning kl. 8..og vi kom endda lidt før, for så kunne hundepigerne jo lige blive luftet lidt sammen, så de kunne få leget lidt sammen.

 

Det var lige noget de kunne bruge og efter en lille gåtur, så gik vi i gang. Unghundene fik først 2 figuranter i dybehuller i hver sin ende af ruinen.

 

Ginger fik lov til at se figuranterne gå ind i ruin, hvorefter jeg trak hende ud af ruinen og slap hende. Hun løb af sted i god fart, men var ikke sikker på hvor de var. Pudsigt som de alligevel har svært ved at bedømme hvor figuranterne egentlig bliver gemt. Men så fik hun jo brugt næsen og det er jo også det hun skalJ

 

Hun er blevet bedre til at gå tættere på kanten af hullerne. Tidligere holdt hun en del afstand, for hun skulle ikke falde derned, men det går meget bedre nu. Rent faktisk bliver hun også mere og mere ivrigt efter at komme i gang. Så det er jo en fornuftig udviklingJ

 

Efter at alle unghundene havde været igennem en gang, så fik de lige en tur igen. Denne gang en i et hul og den anden inde i et langt rør, med en presenning foran.

 

Ginger fandt først den figurant i hullet og løb i fuld galop ud med bidepølsen til mig bagefter.

Så skulle hun finde den anden og der blev hun altså lidt forvirret. Det var helt tydeligt at hun havde fært, men hun havde rigtig svært ved at lokalisere præcis hvor det kom fra. Men det lykkes til sidst.

Hun gik dog næsten lige forbi røret og jeg tænkte på om det var presenningen der forstyrrede hende? Men det var det ikke for hun vendte straks om og joggede over presenningen for at kravle ind i røret til figurantenJ

 

Vanilla fik også lige en løber, og hun troede altså ikke på, at hun skulle løbe så langt. Hun rendte lige over til en terrasse ved flyveklubbenm og så måtte figuranten da være der!!

Men han var altså løbet hele vejen ned omkring hjørnet af bygningen. Så jeg måtte sende Vanilla af sted nogle gange…for hun troede ikke rigtig på mig.

 

Men så blev hun bare så glad da hun fandt hamJ Hun løb i fuld fart tilbage til mig og kastede bidepølsen op i luften gang på gangJ Hun fik lov til at lege med den i rigtig lang tid, før hun var færdig.

 

Det er pudsigt for Vanilla synes, at det er rigtig hyggeligt at lege med bidepølsen når hun kommer tilbage…både alene og sammen med mig.

 

Men Ginger løber lige tilbage til mig, smider bidepølsen og hopper op og bider mig i armen…..Killer-collie! Men så leger vi sammen, men hun er ikke så god til selv at springe rundt og hygge sig med den som Vanilla er. Men det kommer måske?

 

I dag er det så Max og Lesters fødselsdagJ Tænk at der allerede er gået 2 år, siden Vanilla fødte de 2 små pus. Jeg ringede naturligvis og ønskede Max tillykke, men han var dog lige ved at nuppe en lur, så jeg talte med hans ”mor”.

Det er så rart at høre, at de er så glade for ham. Han er så god til at lege med andre hunde og der er bare ikke skabt ondt i hamJ Ja, det kan man da kun blive glad over at høre. For alt andet kan jo være så lige gyldigt hvis bare hunden fungerer i familienJ

 

Max skulle for øvrigt have et dejligt kødben i dag i anledning af fødselsdagenJ

Mine hunde fik så også kødben for at fejre ”hvalpenes” fødselsdag.

 

Lester måtte dog nøjes med en mail for der er jo så langt til Holland! Men mon ikke han også bliver forkælet i dag:-)

19. januar

Øv en tur på arbejde…bilen drillede! Der var periodisk ingen trækkraft og den gik i stå flere gange.

Sidste gang den gik i stå var næsten lige ud for mit arbejde…så der kunne jeg jo nok have klaret at gå de 40 meterJ Men den startede alligevel med det samme.

Det pudsige var, at dagen før, så var der sprunget en blinklys pære….men den var ikke sprunget her til morgen?? Det viste sig, at ledningerne var helt ødelagte? Men det var kun en del af problemet.

Derudover var der også noget med et potentiometer som skulle skiftes, og det skulle bestilles hjem. Nå, men bare den bliver god igen, så går det jo nokJ

Så ingen hunde i bilen indtil jeg får min egen tilbage igen…forhåbentlig snartJ

Energiniveauet var dog ikke helt i top, da jeg kom hjem, så jeg fik lige ordnet lidt mails mv. og så blev det bare til lidt fjernsyn. Men jeg havde jo egentlig haft en plan om, at jeg skulle have gået lidt spor i sneen.

Nå, men ved 9-10 tiden tænkte jeg, at nu måtte det altså være tid. Så det blev både til sne og mørkesporJ

Jeg lagde 2 små spor på ca. 100 og 150 skridt på de fællesarealer. Jeg bor jo i rækkehus og der er nogle grønne græsarealer. Ikke så store men bedre end ingen ting.

Så der kom både buer og knæk på. Der var endda afledningsfært, da vi gik gennem en sti af fodspor i sneen.

Da jeg havde lagt sporene så hentede jeg hundene, og vi gik en luftetur ned omkring den lokale skole. For sporene skulle jo lige ligge i en times tid.

På legepladsen nuppede jeg lige en tur på rutchebanen, og Ginger gik helt amok, da jeg kravlede op på klatrestativet. Det var bare sjov synes hunJ

Senere gik vi over fodboldbanen på vejen hjem, der elsker hundene at lege. Men i dag var de mere i snusemode.

Hvordan får man dem så til at lege, så de ikke vil lege tagfat hjemme i stuen, så møblerne flyver omkring?? Jo, man ligger sig ned i sneen….og laver en sneengelJJ

Hold da op hvor det satte gang i hundene. De angreb mig straks og bed i både arme og ben…men kun indtil jeg lå stille, så kunne de slet ikke nære sig, og de kastede sig ud i leg med hinandenJ Godt at man har en ”kravledragt” på som er både god og lunJ

Da de så havde leget færdig, så gik vi videre. Men lige pludselig opdagede jeg, at de var helt hvide på ryggen? Jeg havde slet ikke lagt mærke til at snefnuggene var blevet større? Nå, men så var det bare med at komme hjem i en fart, inden sporene sneede helt til!

Selv om jeg havde lidt dårligt samvittighed over for Vanilla, så fik Ginger altså begge spor. Så må Vanilla få en anden dag.

Jeg startede med det spor, som jeg havde lagt til sidst. Jeg havde desværre sporselen i min bil…på værkstedet, så det blev bare i alm. snor. Så Ginger forstod ikke lige, hvad jeg ville have hende til, så jeg måtte lige pege lidt ned, og så fattede hun det og fandt straks sporet.

Det gik faktisk rigtig godt, og det var sjovt at se, at hun faktisk flere gange flyttede næsen fra det ene fodspor til det andet. Det havde jeg egentlig ikke opfattelsen af, når vi ellers har gået spor.

Hun har måske brugt øjnene lidt, men hun kunne sagtens gå ½ meter ud til siden, for så selv at søge tilbage i sporet igen. Så det kan altså ikke være meget, hvis hun har brugt synet. Hun snød dog en lille smule i et af knækkene og skråede over. Så det skal jeg være obs på i træningen. Men her havde vinden altså også en betydning.

En af fordelene ved snespor, er at man meget bedre se, hvor det går godt og hvor der skal sættes ind med træningenJ

Det andet spor gik også rigtig fint, og der var en del forskel på snedybden på sporet, men det var Ginger helt ligeglad med. Hun gik bare derudaf. Super sportræning. Det må vi gøre igen….og så skal Vanilla selvfølgelig også prøve igen.

18. januar

Lige hjem fra arbejde og så af sted igen, for der stod Ginger træning på programmet. Ih hvor har jeg dårlig samvittighed over Vanilla, men min far ville komme forbi med noget, og så havde han lovet lige at tage sig lidt af Vanilla.

Vi trænede selvfølgelig dæk og sit i gruppe….det er jo altid godt!

Bagefter trænede vi dæk fra stå og fra gang. Det synes Ginger er rigtig sjovt, men man skal lige huske at variere det med lidt andet ind i mellem, så det ikke bliver for kedeligt…for os begge to!

Bagefter skulle vi lige træne lidt fri ved fod, og det gik også fint. Ginger er meget på og synes at det er sjovt. Men igen ikke for lang tid af gangen.

Helle kom lige forbi på et tidspunkt og ville lige høre hvor gammel hun nu var. Nå, men så er hun jo ikke så gammel. Man bliver bare lidt snydt af, at det ser så fint ud. Pas på med at forlange for meget af hende, lav en masse sjov og ballade, og træn korte sekvenser. Husk at hun ikke er så gammel, var rådene.

Det synes jeg også selv, at jeg har været meget opmærksom på….men det skader aldrig at få en lille reminderJ Og så skal jeg måske være lidt mere opmærksom på det i den næste tidJ

17. januar

I dag stod der så rehu træning på programmet og da der var en der skulle op til forprøve, så gik der noget tid med det. Vanilla fik lov til at hjælpe med dækøvelsen, da der skal lægge mere end en hund. Det klarede hun selvfølgelig fintJ

Bagefter gik vi lige ind i klubhuset og fik en lille en, mens vi hørte resultatet. Prøven var selvfølgelig gået fintJ

Bagefter fik Ginger 2 figuranter i ruinen i dybe huller, og det klarede hun bare med bravourJ Hun er rigtig god til at starte med halsgivningen lige så snart hun kommer frem, og det fik hun ros for. Men dem som kender hende, vil sikkert også give mig ret i, at hun generelt godt kan lide at høre sig selvJ

Bagefter var vi nogle stykker som lige gik en tur med hundene og det var bare noget de kunne bruge! Men hold da op hvor var det koldt. Det blæste rigtig meget og vinden gik bare gennem marv og ben!! Så det var godt at komme hjem i varmenJ

16. januar

Kl. 8 var vi til træning og hundene startede med 2 figuranter i dybe huller, med lidt åbne låg. Ginger har her på det sidste været lidt ufokuseret…sikkert på grund af løbetiden i julen. Og derudover har hun ikke ville gå helt tæt på figuranterne når de lå i de dybe huller. Så figuranterne fik at vide, at de helst skulle sørge for, at hun kom helt tæt på, f.eks. ved at give bidepølsen ved kanten.

Men det var slet ikke noget problem, hun fløj ind i ruinen og fandt dem lynhurtigt og havde en fin halsgivning og stod tæt på. Sådan min pige, så er du på rette vej igen.

Jeg har været ret opmærksom på at gå tilbage i indlæringen i den sidste tid, indtil hun fandt ind på rette vej igen. Og nu begynder det at køre igen. Sjovt som de unge hunde altså har nogle perioder hvor det kører op og ned….og så er det bare så vigtigt at give dem tid, til at komme igennem de perioden uden at presse eller stresse dem. For så går det lige pludselig stærkt fremad igen.

Bagefter gemte vi 2 figuranter mere. En i et langt betonrør med lukket låge for og en inde i kælderen i ruinen.

Hun fandt hurtigt den første i røret, da hun gik over det og så måtte hun lige søge ned hvor færten var størst.

Bagefter skulle hun finde en i kælderen. Det var meget tydeligt at hun fik færten uden for bygningen. Men hun havde lidt svært ved at lokalisere figuranten. Hun gik ind af et par forskellige indgange for at søge rundt. Det var tydeligt, at hun havde lidt svært ved at finde ud af det. Det skal lige siges, at der er mørkt inde i kælderen, så hun kan ikke se figuranten. Men til sidste lykkes det dog. Så det skal måske lige trænes lidt mere, så hun bliver mere sikker på det.

Men en rigtig god træning i dag, hvor både Ginger og jeg nødt detJ

Bagefter gik vi naturligvis lige en tur på flyvepladsen med hundene.

Senere på dagen gik turen til Stenlille for vi skulle på familiebesøg hos Kennel Lassie. Ihhhh hvor var det hyggeligtJ

Jeg havde medbragt en grønsags-kartoffelssuppe og lidt brød, så det fik vi til frokost.

Da vi var færdige med at spise, så sad vi lige ved spisebordet og snakkede lidt. Jeg så ud af øjenkrogen, at Ginger stod lidt væk fra mig….jeg tror vist, at der lå en hund ved siden af mig, så hun ikke lige kunne komme helt tæt på mig. Men det kom hun!

For lige pludselig lavede hun et flyvespring og vupti, så sad hun på skødet af mig. Godt at jeg greb hende…selv om jeg slet ikke var forberedt på, at hun kunne finde på det. Men hun trængte åbenbart til lidt kontakt og lidt nus. Og det fik hun selvfølgeligJ

Hun er da ikke til at stå forJ

15. januar

Tænk så skulle man lige slumre lidt efter vækkeuret havde ringet og vupti så blev pladsen optaget.

Mit vækkeur står så jeg næsten er nødt til at sætte mig op i sengen for at slukke eller sætte den til 10 minutters slumretid. Men da jeg så ville lægge mig ned på min gode hovedpude…..så var pladsen optaget. I et brøkdel af et sekund, så havde Ginger rejst sig og havde lagt sig godt til rette på min NYE hovedpude. Sådan en bisse!!

Nå, men jeg nuppede nu alligevel de 10 minutter på et lille hjørne af hovedpudenJ Det er jo synd at flytte hende…når hun nu er så sødJ

Bagefter måtte jeg da stå op og Vanilla lå i sin favorit sækkestol i stuen. Hende skulle der naturligvis også siges godmorgen til.

Der var en morgen for ikke så lang tid siden, hvor jeg vanen tro kom ind og sagde godmorgen til hende. Jeg plejer at sætte mig ned, og så kan vi lige hygge lidt. Hun har den dejligste varme mave, og den skal naturligvis nussesJ Så plejer hun at læne sig lidt tilbage, så jeg rigtig kan komme til. Men denne gang var det åbenbart ekstra dejligt, for hun trak tydeligt mundvigene op i et smil….af velværeJ Hun var bare så sød, så hun fik straks lidt mere nus og hygge.

Min gamle Collie Dina, så jeg faktisk smile flere gange, når f.eks. min storebror kom på besøg. Hun var meget tydelig i ansigtet, så der var man slet ikke i tvivl, når hun smilte.

Vanilla har også gjort det nogle gange…men ikke nær så tydeligt som den morgen.

13. januar

I dag fik hunden de dejligste lammeribben. Der var en masse dejlig kød på og hundene nød det.

 

Ginger fik dog i et ubevogtet øjeblik hugget Vanillas kødben. Jeg ved ikke hvad der lige skete, men Vanilla havde ikke nået at ligge sig ned med det og vupti, så var det væk. Ginger vidste udmærket godt, at det ikke var nogen god ide, for hun vidste godt, at jeg ville komme og tage det fra hende. Bandit!!!

 

Normalt må de selv finde ud af det, men jeg gider ikke uro mellem dem og Ginger skal heller ikke hugge fra Vanilla og det gælder også modsat…naturligvis.

 

Hvis de først forlader et ben, så må den anden naturligvis gerne tage det, men ikke hugge.

 

Problemet var jo, at Ginger allerede var færdig med sit kødben. Men jeg skar et lille ben fra til Ginger, og så fik Vanilla sit igen. Så gik det fint igen, men Ginger var igen hurtigere færdig end Vanilla, og så gik hun i gang med at nedstirre Vanilla. Hun rykkede stille og roligt tættere og tættere på Vanilla. Til sidst gik hun helt tæt på for at samle lidt rester op fra gulvet…men hun nærmede sig med stor forsigtighed, for hun vidste godt, at hun var på tynd is. Vanilla stivnede i kroppen, og Ginger fangede den med det samme og fløj væk.

 

Det hindrede hende dog ikke i at forsøge igen….langsomt nærmere og nærmere…men så stivnede og knurrede Vanilla igen og Ginger fløj væk igen. Så var hun alligevel klar over, at den nok ikke gik igen! Bølle bandit!!

 

Bagefter kom de glad over og tørrede snuderne af i min sofa. Dejligt!

11. januar

I dag stod programmet så på træning med Ginger og det gik super fint. Ginger synes bare at det er så sjovt og specielt legen i frikvarteretJ

 

Vi trænede de forskellige stillingsskift og Ginger var så godJ Men hold da op hvor skal der mange godbidder til. Vupti, så måtte vi tage fat i reserverne.

 

Så snart jeg kom hjem, så var det bare om at tage fat i Vanilla og så ud og gå en lang tur med hundene, for stakkels Vanilla skal jo også ud. Men hold da op hvor er det svært at finde steder at gå, hvor der ikke er saltet….det er nærmest umuligt! Godt man ikke skal gå på bare tær som hundene!!

 

De fik heldigvis løbet og leget en masse og så kan man jo gå hjem med god samvittighedJ

10. januar

Dagen startede med en tur på Café Skodsborg (Orangeriet) for vi skulle til fødselsdag. Hold da op hvor var det lækkert. Der var bare alt muligt lækkert..pandekager, røræg, bacon, laks, frugt, croissanter, gulerødder, agurker mm. Så var der selvfølgelig også kaffe, the, friskpresset æble og appelsin juice. Jeg overvejede om man lige skulle lave en lille doggy bag med hjemJ

 

Jeg havde taget hundene med, for så regnede jeg med at gå en tur i skoven…men på vej hjem ombestemte jeg mig, for jeg havde egentlig mere lyst til en tur ved fjorden. Så jeg kørte lige hjem forbi mine forældre og lokkede min far med på en tur over Kalvøen og tilbage langs fjorden.

 

Det var lige noget hundene kunne bruge, og jeg havde taget mit kamera med og fik taget billeder af en pragtfuld solnedgang. Dejligt at komme lidt ud i lyset, når man jo er inden døre om dagen i hverdagen. Jeg føler nærmest ikke, at jeg ser solen mellem søndag eftermiddag og lørdag morgenJ

 

På vej tilbage gik vi lige gennem havne området, hvor alle bådene står på land nu.

Der fik hundene lige lov til at løbe fri lidt, så de lige kunne få leget lidt. De løb i vild galop ind mellem bådene og synes, at det var en rigtig god ide.

9. december

Brrrr! Det var godt nok koldt i dag. Omkring 10-12 gr. frost og vind….det er ikke nogen god cocktail!

 

Vi skulle naturligvis ud og træne i dag, kl. 8…om morgenen, og det var koldt, så det var bare med at få en masse tøj på.

 

Ginger fik 3 figuranter, men lige for tiden har hun altså lidt svært ved at koncentrere sig, så det var bestemt ikke imponerende. Måske det er hormonerne der ræser…men så må vi jo bare tilrettelægge træningen, så det bliver en succes.

 

Hun fik også lov til at lege en del før, så jeg skal prøve at se om det måske kører hende for højt op, så hun ikke kan holde fokus bagefter. Jeg synes, at jeg har lagt mærke til det, når vi træner LP. Men der synes jeg, at hun er blevet meget bedre. Men så må hun jo bare lege bagefter…for lege det skal hun altså have lov til.

 

Efter en pause så fik Vanilla lige 4 figuranter! Det var lige noget hun kunne bruge. Det er pudsigt men hun er altså i rigtig godt humør for tiden. Hun er bare så glad og hun hopper og springer når hun får et par figuranter, og hun får sin bidepølse! Det er altså bare lykken….at have en glad og tilfreds hund!

 

Da jeg kom hjem, kørte jeg hurtigt igen og fik endelig besluttet mig for hvilken vaskemaskine jeg skulle købe. Så nu håber jeg, at jeg bliver glad for den…men selvfølgelig gør jeg det. Den ankommer på onsdag!

 

Bagefter købte jeg en ny dyne og hovedpude, med de dejligst moskusdun….så det bliver hundene sikkert glade forJ Måske jeg skulle have købt 2, for så var der da en lille mulighed for, at jeg kunne låne den eneJ

 

Ginger har dog allerede sin egen dyne, som ligger ved siden af min seng ud mod vinduet…og jeg tror ikke, at Vanilla har opdaget den endnu, for det er kun Ginger der sniger sig derhen engang i mellemJ

 

Så var det bare med at komme hjem, for nu var kontoen vist ved at være tomJ Men efter en hurtig frokost, så var det af sted igen. For solen skinnede jo, så det er bare med at komme ud, når det sker. Jeg føler mig efterhånden mere som en vampyr, for jeg ser nærmest ikke lys fra søndag eftermiddag til lørdag formiddagJ

 

Så jeg kørte forbi min søster og hendes familie, for måske de ville med til fjorden? Da jeg kom mødte jeg min svoger, og han var allerede pakket ind, og så spurgte jeg om der måske var nogle der ville med? Ja, han havde lige prøvet at lokke, men de brød sig vist ikke om kulden, men vi fik da lokket Joakim med.

 

Der var den flotteste solnedgang og der var is hele vejen over fjorden, selvom den sikkert er ret tynd i sejlrenden. Men det så flot ud! Et sted var der en dyb revne i isen, og når der blev skubbet sne derned, så lød det nærmest som om det var krystaller der blev smidt derned!

 

Super dejlig, men koldt tur. Desværre var der salt flere stedet og specielt Vanilla bliver meget irriteret i sine poter, så hun gik også flere gange på 3 benL Øv, nu gider vi ikke mere salt!!!

 

Da vi kom hjem fik hundene en pedicure, for Vanilla ville kun gå på 3 ben flere gange på turen, så jeg ved at salten er slem for hendes poter!

 

Vi startede med at vaske poterne i sæbe, så blev det skyllet og tørret. Så fik de klippet negle og vi sluttede af med en omgang Helosan på poterne. Salten kan tørre poterne ud, så jeg tænkte, at det havde de sikkert godt af.

 

Vi droppede dog neglelakken…for vi kunne ikke blive enige om farvenJ Vanilla mente, at en postkasse rød ville stå godt til hendes sorte pels, men jeg synes ikke, at Ginger er gammel nok til sådan en farveJ

 

Solnedgang over Roskilde Fjord!                                         Ginger kikker lidt på Sct.Georgs kilden ved fjorden!

4. januar

I dag var der så træning for Ginger i Kvistgaard.

 

Vi startede som altid med hundene fri, så det kunne lege alle sammen….også de unge hvalpe fra holdet før.

 

Hvor er det herligt, så godt de alle sammen finder ud af detJ Det er ellers ikke altid en god ide, at have løse hunde, men her fungerer det bare så godt, og Ginger elsker det.

 

Så lavede vi lige lidt sit og dæk i gruppe, og det gik fint for flesteJ

 

Bagefter skulle vi dække hundene af en af gangen og det gik også rigtig fint. Ginger har en rigtig hurtig dæk, så vi skulle lige vise hvordan det så ud. Så skulle de andre træne det, men vi skulle så træne hurtig dæk fra stå. Hm, det har vi altså ikke fået trænet så meget!!! Nå, men så er det jo også godt at få taget hul på det.

 

Ginger synes heldigvis, at det er rigtig sjovt og jeg var også god til at variere træningen, så det ikke blev for kedeligt. Så masse af leg ind i mellem og så et frikvarter. Så kan dagen næsten ikke blive bedreJ

 

Da jeg kom hjem, hentede jeg lige Vanilla og kørte hjem til mine forældre. Jeg skulle lige hjælpe med at installere et fjernsyn.

 

Mens min far lige fik pakket det ud, så gik jeg lige en tur med hundene, og da vi kom til stien over til Kalvøen, hvor vi tit går tur, så trak Vanilla helt vildt for hun ville den vej…for det betød jo en lang tur! Hun fik dog lov til at bestemme lidt for vi gik den vej, men drejede så af ved næste vej og gik hjem. Det accepterede hun såJ

3. januar

I dag startede redningshundetræningen op efter ”juleferien”.

 

Traditionen tro startede vi med morgenbrød, ny træningsplan og diverse informationer. Hyggeligt!!!

 

Bagefter ville vi lige gå en tur med hundene, så begge mine kom ud af bilen og tullede lidt rundt. Så kom der vist lige en og ville snakke, og så var Ginger væk. Jeg havde dog ud af øjenkrogen set, at hun kastede sig i leg med nogle af de andre hunde, så jeg regnede med, at hun nok var gået med på deres tur.

 

Så af sted ud på svæveflyverbanen og kikke….men jeg kunne ikke se dem. Men der var en der sagde, at de vist var gået den ene vej, så jeg prøvede at gå den anden vej rundt…for så ville jeg vel møde dem??

 

Det gjorde jeg, og Ginger kom glad over og hilste på mig….men hun havde vist ikke savnet migJ

 

Resten af turen fulgtes vi dog med de andre.

 

Bagefter tog vi lige en tur i ruinen og jeg fik lige et par til at gemme sig bag et par skråplader, en af gange. Så blev Ginger sendt af sted og hun løb glad hen og gav hals med det samme. Hun fik faktisk ros for, at hun er så hurtig til at starte. Næste var lige så fin! Min dygtige hundepige.

 

Bagefter var det hurtig hjem og kikke på vaskemaskine…hmmm det er altså svært at finde ud af hvad man skal købe???

 

Hen på aftenen lå begge hundene og sov, og lige pludselig begyndte Vanilla at logre voldsomt. Hun lå og sov og havde åbenbart den dejligste drøm, for hun logrede af hele hjertet. Halen bankede så kraftig i sofaen, så selv Ginger vågnede og kikkede.

 

Tænk at have så dejlig en drøm, så man bare logre så meget. Det er da et dejligt hundeliv!

 

Men i morgen er det mandag og så er ferien forbi, og arbejdet kalder. Men måske hundene også trænger til en pause, for vi har altså have en ret aktiv juleferieJ Men til gengæld har vi slet ikke trænet lydighed eller andet hjemme. For hundene skal altså have pauser og det skal jeg ogsåJ

2. januar

Lørdag kørte vi til ruinen lidt i 9, og efter en kort luftetur, så fik Ginger 2 figuranter i ruinen.

 

Pudsigt hun fik færten af Kirsten, men ville ikke hen til hende? Det viste sig, at der lå en stor flise, med rimfrost på, som hun skulle over for at komme hen til hullet….og den kunne man altså ikke træde på?

Pudsigt jeg synes jo ikke, at der var den store forskel på den og de andre, bortset fra at den var større. Men vi ved jo ikke altid hvad der foregår i de hundehjerner!


Nå, men op med Kirsten og så lavede vi nogle fremadsender lige mod hullet og vupti så strøg hun forbi flisen, og så var der slet ikke noget problem. Pudsigt? Jeg har nogle gange før observeret, at der er noget som Ginger har reageret på, men lige så snart, at hun finder ud af, at det egentlig ikke var noget….så er det helt ude af kroppen igen. Det synes jeg faktisk er en ret god egenskab!

 

Da vi for nogle uger siden var på Carlsberg og søge, der var bl.a. et toilet hun ikke ville ind på….for gulvet var farligt. Lyset var også slukket, så hun kunne ikke se noget, og så synes jeg egentlig at det er ok, at hun er lidt forsigtig. Tænk hvis der ikke var et gulv. Men lige så snart hun fandt ud af, at man faktisk godt kunne gå på det, så var der ingen problemer…heller ikke da vi slukkede lyset igen.

 

Så hun er bestemt ikke en hund som fuldstændig ukritisk kaster sig ud i noget, men hun er til gengæld hurtig til at finde ud af, at det alligevel ikke var farligt.

 

Bagefter kørte vi i skoven og trænede rundering med Pia og Poul Erik. Pudsigt for ingen af hundene ville ud til højre. Vinden kom også fra venstre, så de fik færten af figuranten derfra og så skal de selvfølgelig løbe ud efter figuranten. Men vi ville jo så gerne også have dem ud til figuranten på højre side!

 

Til anden omgang valgte jeg, at Ginger bare skulle have en motivationstur. Så vi tog den i den forholdsvis åbne skov, og hun fik lige lov til at se figuranten som så forsvandt bag et træ og så blev hun sluppet. Dejligt at slutte med sådan en super tur!!!

 

Så fik jeg lige Pia til at holde i Vanillas halsbånd, og så løb jeg af sted med en bidepølse. Der var godt nok fart på hende og bagefter fik hun rigtig lov til at lege med bidepølsen. Hun løb omkring og legede vildt med den….og hun skulle i hvert fald ikke hen til bilen igenJ

1. januar 2010

Så er 2010 i gang og sikke en start!!!

 

Da jeg stod op skulle jeg lige have syet ”betræk” til nogle kæmpe mikadopinde, som jeg bruger til felt. Der er bånd i hver ende så de kan bindes sammen og så kan jeg bruge 4 stk. herinde i stuen og 8 udenfor hvor der er lidt mere plads. Jeg har dog også et alm. felt, men det er jo rart med lidt forskelligt at træne med. Måske jeg skulle gå i gang med feltet med Ginger…..en dagJ

 

I dag skulle jeg dog have dem med til træning, men jeg manglede lige et par. De var klippet, men manglede ”bare” at blive syet. Selvfølgelig drillede symaskinen og efter en del forsøg så lykkes det endeligt, men min tidsplan røg!

 

Så skulle jeg lige have fundet mine mobiltlf…….og den var væk??? Rundt og forsøge at finde den i min taske, i diverse jakkelommer…men forgæves. Det lykkes ikke at finde den!

 

Nå, men så skulle jeg lige kontrollere stopuret…og så var batteriet dødt! Jeg fandt dog straks nogle nye….de var dog en brøkdel af en mm. mindre? Nå, men så måtte jeg lige tage et minutur med i stedet for!

 

Vi skulle nemlig til træning hos Helle Poulsen i dag, og jeg havde lovet at vise dem hunde bowling…og nej man skal ikke kaste med hundeneJ

 

Da jeg endelig fik smidt hundene og alle mulige ting og sager i bilen…så kom jeg i tanke om, at der næsten ikke var nogen benzin påL

 

Så af sted til tanken, og så var låsen i benzindækslet frosset!! Nå, vi prøvede med lidt håndspålæggelse og forsøgte at lune nøglen. Efter laaaang tid lykkes det at få den op.

 

Men så var tanken frosset!!!!!!! Jeg fik ca. 1 liter af gangen efterfulgt af 20 sekunders pause og så kom der langsomt 1 liter mere. Da jeg havde fyldt for ca. kr. 100 på dvs. vel et par liter eller lign.J Nå, men så gad jeg ikke mere og med de priser vi har for tiden, så skal man vel egentlig hellere regne i deciliter end i literJ

 

Så alt i alt, så var det egentlig ikke den bedste start på året…men man plejer jo at sige en dårlig generalprøve giver en god prøve, så jeg håber at resten af 2010 går bedre end i dag.

 

Så skulle jeg af sted til træning. Hold da op hvor var det koldt. Jeg fik stillet 12 flasker op til hundebowling, og for at få lidt tyngde i, så havde jeg fyldt lidt vand i flasker. Vupti, så var de frosset!!!

 

Så skulle vi i gang og Helle startede og hendes hund tog fat i båndet omkring feltet, og så kaldte Helle på den. Så trak han af sted med hele feltet og væltede alle flasker og det tog 7 sekunderJ Så var det lige som afgjortJ

 

Så vi blev enige om at tage 2 ture og i anden omgang gik den med båndet ikke! Hundene klarede det bare så flot, og det er bare så sjovt at se hvordan hundene let og elegant kan hoppe over flaskerne….uden at vælte dem.

 

Vanilla og Ginger kører bare helt op og synes at det er så sjovt, når jeg springer rundt og forsøger at få dem til at vælte flaskerne. Som Helle sagde Det burde være et fast element til lydighedsprøverJ

 

Dagens vinder blev selvfølgelig Helle og Ivanhoe…tror jeg nok, og de fik lov til at vælge et stykke legetøj som præmie. Helle valgte en blå abehånd!

 

Så skulle vi have lidt at spise og vi fik bl.a. Karelske pirogger, en slags rugblanding med risengrød i. De bliver brugt i Finland som en slags brød, hvor man tager pålæg på. Jeg prøvede med smør, lun leverpostej og bacon på. Bagefter blev det til en halv, med en dejlig spegepølse på. Uhmm det smagte bare så godt. Jeg har lagt opskriften på min hjemmeside, hvis der er nogen der vil se/prøve opskriften.

 

Tak for en super hyggelig 1. januar!

 

Jeg var hjemme ved 14 tiden, og så havde jeg lige en time til at få varmen, før jeg skulle til træning igen. Jeg havde nemlig aftalt at mødes med Niels og Kirsten, så hundene kunne få en tur i ruinen.

 

Ginger fik 2 figuranter i ruinen, men hun var ikke meget for at gå hen til hullerne. Pudsigt…så det skal vi vist lige have trænet på.

 

Vanilla fik et par figuranter ude på græsplænen og ihhh hvor er hun bare glad, når hun får sådan en tur. Hun løber rundt og kaste bidepølsen op i luften af glæde. Hun er bare så sød, når hun er så glad.

 

Så var det ellers hjem og få varmen, for næsen var godt nok blevet kold. Det frøs vist 8-10 grader.

 

Tilbage til dagbogssiden!

 

Tilbage til forsiden