|
Gæstebog
|
Dagbog 2010, 1. april til 30. juni
28. juni
Vi startede dagen med leg i skoven, og mens jeg pakkede bilen, så hyggede hundene sig med hinanden, og sikkert også med alle tægerne. Nå, men det problem må vi klare når vi kommer hjem…med en tægetang.
Vi/jeg havde besluttet, at vi ville køre forbi Givskud dyrepark på vejen hjemad for der må man gerne have hunde med, og det plejer at være rigtig hyggeligt!!
Så vi fik sagt farvel til det dejlige sommerhus og til Gaby og hendes familie. Ih hvor var det et dejligt sted at bo…det har vi rigtig nydt alle 3. Så vi kommer sikkert igen en anden gangJ
Så gik turen til Givskud Løvepark og der havde vi en rigtig daglig dag og hunde fik rigtig brugt næserne.
Mere om det senereJ
 
Vanilla og Ginger hilser på et par af ulvene! En ulv som har helt styr på at der er hunde på besøg!
 
Gorilla og unge. Tid til en powernap!
27. juni
I dag skulle vi så igen Herning til verdensudstillingen, men nu havde vi lidt mere styr på det så vi mødtes først kl. 10:30
I dag skulle vi på i en ½ time, og der var en hund mindre! Jeg var lidt spændt på om vi kunne udfylde tiden?
Det havde været rart hvis vi havde haft en stige eller lignende med, for det bliver folk så imponeret over.
I dag startede vi igen med Ginger, og hun fik 3 ture. De 2 første som i går og den sidste, hvor Poul Erik løb hen og gemte sig bag en kasse. Hun var helt klart endnu mere på i dag, og hun gøede på vejen ud til Poul ErikJ
Til sidst kom Ginger ind igen og hun fik bæreselen på og jeg løftende hende fra jorden. Det gik super godt og jeg huskede endda at vende mig rundt så alle kunne se det. Ginger hang naturligvis bare helt stille i selen som hun plejer. Jeg undlod dog at slippe selen…så hun ikke væltedeJ
Så tog jeg selen af hende og vi jublede lidt sammen, for det er jo også vigtigt at vise hvordan vi hygger os sammen, og hvor glade hundene er for det de laver.
Men så hørte jeg Carina sige noget om lydighed….øh det havde vi haft som back up dagen før, hvis vi ikke kunne udfylde tiden. Jeg havde bare slet ikke tænkt på lydighed i dag…øhh sagde hun mon mit navn?? Jeg kikkede diskret tilbage om der kom andre frem…det gjorde der ikke.
Nå, men vi kastede os ud i lydigheden og det var ikke kønt!!! Jeg havde ikke lukket min jakke, så Ginger dansede ved siden af og bed i min jakke. Hun var helt oppe og køre og synes, at livet var herligt.
Jeg kunne dog godt have tænkt mig lidt ro på hende…men det er nok for meget at forlange. Jeg kunne næsten ikke koncentrere mig om at gå lydighed, fordi jeg forsøge at få hende til at gå ordentligt.
Jeg skulle selvfølgelige været stoppet op og have lukket jakken og være begyndt forfra. Men det kunne jeg bare ikke….da jeg nu gik der. Nå men vi fik da hutlet os igennem og det har sikkert set sjovt udJ Bølle…og hun kan bare gå en super fri ved fod…men jeg var bare ikke på…og så kan jeg jo heller ikke forlange, at hun skal være det!! Men det gik nu nok alligevel bedre end jeg synes…for jeg ved ikke hvor meget folk så….men de så i hvert fald en glad hundJ
Aftenen bød på leg uden for sommerhuset….og ihhh hvor hundene altså nyder detJ De er bare så glade og leger endnu mere med hinanden end de plejer.
De fik lige lov til at leg med en lang bidepølse og de kastede den op i luften og lege trækkeleg så der blev helt tåget pga. sandet.
Bagefter var der tagfat rundt om buskene og huset, og så var de efterhånden ved at være klar til en lille lurJ
 
Taget uden for på Verdensudstillingen i Herning, og også et taget inden for. Der var dog ret mørkt så det var svært at tage et godt billede.
 
Søndagsholdet! Fri leg i sandet!
 
Så går den vilde jagt Se lige...man kan da ikke finde et bedre sted at bo:-)
26. juni
Så kørte vi af sted til verdensudstillingen i dag, hvor vi jo skulle lave en opvisning med redningshundene i dag. Det gik heldigvis godt, og vi var inde igen kl. 15, hvor de arbejdende hunde blev hyldet. Ret imponerende så upåvirket hundene var af lyset og hele scenariet. De var bare super gode!!
Bagefter fik vi lige taget et fælles billede og så gik jeg/vi gik på opdagelse i de 2 haller med hundeting…hold da op hvor var der mange ting og sager.
Hundene fandt hurtigt ud af at en del af sælgerne havde hundeguffer, så det var bare om at holde sig tilJ
Hundene var ret trætte da vi kom hjem, så de tog sig lige en lille lur på 1 times tid.
Senere på aftenen ringede Gabys familie og spurgte om Ginger kunne lege…og det ville hun rigtig gerne. Så vi gik en tur sammen med dem og hundene nød det rigtigt og legede vilde dyr i det høje græs!!
Der kommer mere om dagen og en masse billeder, lige så snart jeg når detJ
 Lørdagsholdet i Herning Ginger og Gaby i vild leg!  Gaby...og Vanillas øre:-) Gaby og Ginger på springtur!
25. juni
I dag skulle vi så deltage i den Internationale Collie Festival i Ry, så vi kørte af sted kl. 5 om morgenen.
Dagen gik med flere forskellige aktiviteter som rally, fri ved fod workshop, tricks, dogdanse, redningshunde mv.
Vi havde en rigtig god dag, selv om det kunne have været rart hvis vi havde været nogle flere. Det er ikke helt så nemt at manne sig om til en hel dag med aktiviteter, når vi kun er en lille flok collieejere som deltog.
Nå, men det virkede da som om alle havde en god dag, og vi fik da prøve en masse forskellige ting.
Jeg er naturligvis ved at skrive lidt mere udførligt om dagen….så der kommer mere senere…og naturligvis også en masse billeder!
Da vi og hundene var ved at være færdig og ikke rigtig orkede mere, så sagde vi tak for i dag og rally banen og fodtrinnene blev samlet sammen…tak for hjælpen og tak for en hyggelig collie dag.
Bagefter gik jeg lige en lille tur med hundene, så de kunne få leget lidt.
Så blev tingene læsset i bilen og vi kørte mod Haderup og det sommerhus som vi havde fået lov til at overnatte i de næste par dag. I Haderup bor Ginger søster Gaby, og de har et pragtfuld sommerhus ude midt i skoven, og det var det som vi nu havde retning mod!
Vi kørte lige forbi Gaby først, og så fik Ginger lige lov til at hilse på søster…men man kunne godt se, at Ginger var lidt træt efter en lang dag. Så hun havde rigtig travlt med at undersøge alt, før hun kastede sig ud i lidt leg med Gaby. Ihhh hvor var de altså søde sammen.
Tænk Gabys familie havde 2 gæster som også havde redningshunde…hvor er verdenen dog lilleJ
Nå, men vi fik vist vejen til sommerhuset, og så var det bare med at komme af sted og få tømt bilen og ind og slappe. Hundene fik hurtigt undersøgt det hele, og så faldt de i søvn og jeg satte mig med en kop Cafe au Chokolate og så lidt fjernsyn, før øjnene blev for tunge og det var sengetid efter en meget lang dag!
 
Vanilla har fundet et godt stede at holde øje med det hele. Sådan ser fodsporene ud på græsset
 
Ginger i selen, men det sjove er, at når hun får den på...så kan hun ikke stå. Hun vælter bare...og så ligger hun der...ubekymret og på ingen måde utryg...men benene kan bare ikke bære...tror hun:-)
 
Jeg vil også være elefant, siger Vanilla Men efter en lang dag, så trænger man til en powernap!< span>
24. juni
I dag skulle vi til træning og selv om det var Vanillas tur, så var Ginger med. For så trænede vi at hun blev bundet af…uden af gø. Det gik faktisk okay, selv om jeg lige måtte minde hende om det et par gangeJ
Det er ret vigtigt for mig, at mine hunde kan stå bundet af uden at stå og stresse over, at det ikke er dem der er på. For det betyder også, at de nemmere kan slappe af i ventetiden til f.eks. en prøve. Jeg kunne f.eks. ikke drømme om at lade mine hunde sidde i bilen indtil de skal til prøve. Så vil jeg hellere have et dårligere resultat og så hygge med hundeneJ Men det er jo bare sådan jeg har detJ
Så det var super træning for Ginger at se mig træne med Vanilla. Hun fik selvfølgelig lov til at rende og lege med Kevin i frikvarterene og de 2 leger bare så godt sammen! Så Ginger led bestemt ingen nødJ
Vi startede med dæk og sit, og det gik selvfølgelig rigtig fint, for det kan Vanilla jo sagtens.
Bagefter trænede vi udsending til 3 kegler, hvor Vanilla skulle høre efter og se hvor jeg ville have hende hen i stedet for, at hun bare selv tilbød at løbe til en af keglerne. Det var lidt svært for hun fik lynhurtigt en favorit og den ville hun meget gerne ud til.
Men det kan jo ikke nytte nogetJ Så kom Helle med flere kegler…og det blev det ikke nemmere af. Så måtte vi lige tage det lidt i bider og så gik det bedre.
Efter træningen så var det hjem og se at få pakket til i morgen, for der går turen til Ry og International Collie Festival. Vi har lovet at lave noget rally, lydighed, dogdance, fri ved fod workshop, elefanten, hundebowling og fortælle lidt om redningshunde mm.
Jeg er dog lidt spændt på hvordan det går, for vi bliver ikke særlig mange. Men så må vi bare sørge for at få en god dag ud af det.
Jeg fik pakket de fleste ting og fik dem ud i bilen, før jeg gik i seng og hold da op, hvor blev bilen hurtigt fyldt op. Det fylder jo også en del med sådan et dobbelt bur til hundene og så skulle jeg jo lige have en rallybane, kegler, redningshundeting, cd-afspiller, bæresele, hundesko, godbidder, flasker til hundebowling, drikkelse, mad til hundene mv. mv. mv.
Det var lige før, at det ikke engang var plads til et kreditkort i bilenJ Men det lykkes mig dog at få plads til både kreditkort og en pungJ
Så skulle jeg også lige have styr på overnatningen, for jeg skulle jo også have et sted at overnatte med hundene. For jeg skulle videre fra Ry og så skulle vi lave en opvisning med redningshundene til verdensudstillingen i Herning…både lørdag og søndag.
Jeg havde kontaktet flere Bed & Breakfast steder, men alt var selvfølgelig optaget. Poul Erik skulle også med over og vise redningshunde, så jeg hvad lovet også at bestille til ham, hvis jeg fandt noget.
Jeg fik så svar fra et sted i Give, at de havde plads til en! Nå, men så manglede vi bare en mere. Jeg kom så til at tænke på Gingers søster Gaby, som jeg tidligere har besøgt. Hendes familie har nemlig et sommerhus, så måske vi kunne låne det? Så dem ringede jeg til, og det var heldigvis ledigt.
Men det lå så ½ time nord fra Herning. Så jeg ringede til Poul Erik og fortalte ham om det B&B i Give, og den var han frisk på, så slap han også for at køre endnu længere nordpå.
Nå, men efter pakkeriet så var det efterhånden også ved at være langt over sengetiden…specielt hvis jeg skulle nå at sove lidt inden vækkeuret ringer!
23. juni
I dag er det jo med at finde kosten frem og så af stedJ
Nå, jeg valgte dog at tage en tur forbi mine forældre i stedet for. Efter lidt hygge så gik vi en tur med hundene. Nede ved fjorden kunne vi se en masse bål på den anden side af fjorden. Der var også et sted hvor der blev spillet live musik, og vi havde ingen problemer med at høre det helt over på den anden side. Ret imponerende…men nu var det også en rigtig dejlig og stille aften.
22. juni
I dag havde vi afslutning for redningshundenes officielle træning….der plejer dog at være træning alligevel..for folk kan åbenbart ikke holde sig væk…og det er jo rart.
Men jeg havde planlagt at vi skulle lave lidt sjov, så jeg havde planlagt at lave lidt fri ved fod til musik. Vi snakkede lidt om de forskellige vendinger også, men det primære var at få lidt styr på rytmen til fri ved fod, så tempoet er ens, både når vi går lige ud og i vendingerne.
Vi startede i bedste kolonne stil og stillede op på en række og så begyndte vi at gå, mens vi talte 1-2-3-4-1-2-3-mv.
Ret sjovt at se på, for vi gik hulter til bulter og ind mellem hinanden. Da vi havde prøvet det et stykke tid, så tændte jeg for musikken og ABBA væltede ud over svæveflyver pladsen. Mens vi gik fri ved fod…uden hund!!
Det var så cirka på det her tidspunkt, at vi begyndte at blive opmærksomme på et stigende antal biler der ankom. Og dermed også en del mennesker som stillede sig op og kikkede måbende på os, som dansede rundt til tonerne af ABBA…uden hunde…Ja, det havde måske egentlig undret dem mere, hvis vi havde haft hundene medJ
Da jeg gik hen til bilen for at hente Ginger, så kom en af dem hen til mig og sagde: Øhh er det Frederikssund fjolleklub?? Og hvad svarer man så på det?
Jeg sagde, at man jo ikke skulle være bange for at prøve noget nyt, hvorefter han sagde næh, men var nok gået ud i skoven, hvis skulle have prøvet sådan nogetJ
Nå, men det viste sig at de skulle ud og flyve i ballon, så den ville de lige få blæst op, ved siden af hvor vi trænede. Okay, så var der da forstyrrelserJ
Nå, men nu var det tid til et par omgange fri ved fod…denne gang med hund og stadig med ABBA i baggrunden. Det var sjovt at se hvor stor en forskel det gjorde for stort set alle. En fandt ud af, at hun faktisk gik for stærkt og det stressede hunden mere, men når hun dansede af sted til ABBA, så gik det faktisk meget bedre og hunden kom i ro og gik super flot.
Så det var bestemt en succes fra stort set alle. Så jeg havde ikke behøvet at spekulere om det nu var noget for demJ
Bagefter tog vi et par omgange rally, og jeg havde sat banen op fra DCKs prøve den 12. juni. Og de synes, at den var svær! Men det gik rigtig godt, specielt når man tænker på, at der lige ved siden af blev blæst en ballon op og til sidst fløj den væk.
Ret utroligt så lidt de fleste hunde reagerede på det!!! De var bare så koncentreret og var slet ikke optaget af ballonen. Og det var vel at mærke ikke fordi at hundene reagerede på den måde, for hvis vi nu ikke ser på den…så er den der ikke. Næh, det var bare ikke interessant og havde ikke noget med dem at gøre. Super flot!!!
Bagefter var der hygge ved klubhuset…og det blev straks aftalt, at vi skulle mødes til træning tirsdagJ Så meget for sommerafslutningJ
 
Fri ved fod til musik! Ginger går rally med ballon-forstyrrelse
 
Er hun ikke skøn, min lille sveske:-) Ja, den er jo ikke lige sådan at misse!
 
Sikke en baggrund..men Ginger ser ikke noget usædvanligt!
21. juni
Kan I huske, at jeg i går skrev at betrækket til den ene sækkepude, lod jeg tørre indenfor, så jeg var sikker på, at det var tørt om morgenen, så det kunne komme på.
Gæt hvad jeg glemte???
Jep..ingen betræk på den sækkepude, med meget tyndt inderbetræk. Så gæt lige hvad der mødte mig da jeg kom hjem fra arbejde??
Jep..Krøyer kugler i stuen, gangen, badeværelset, soveværelset, køkkenet og bryggerset.
Jeg blev nærmest mødt, af hundene som stolt ledte mig ind til sækkepuden, hvorefter de nærmest slog stolt ud med poterne som om de ville sige: Se lige hvor vi har pyntet stuen mv.!
Jeg kikkede bare og undersøgte lige hvor langt omkring de var kommet!! Fandt kameraet frem, så jeg kunne sikre beviserne!!
Så lavede jeg eller dæmpende signaler, så enhver hund ville være misundelig. Jeg kikkede væk, og så det ikke, vendte om og så tog vi til træning.
Tænk sig…da jeg kom hjem, så lå det der stadig?? Så frem med støvsugeren igen og så fik huset et tur igen. Gad vide hvor lang tid, at jeg kan blive ved med at finde krøyer kugler??
Men de havde da heldigvis kun lave et lille hul…tænk hvis de havde tømt sækkepuden……..!!!!!!!
Bemærk venligst den smukke røde sækkepude....det er derfor at jeg har betræk udenpå!! Den som måtte lade livet og endte med at fylde de to andre...var også rød, med klovne på!!! Gudskelov for et neutralt betræk, som kan ryge i vaskemaskinen!!

Her er lidt af beviserne
20. juni
I dag var jeg i mit kreative hjørne og fik endelige taget hul på projekt sækkepuder.
Jeg havde en gammel, flad og kedelig sækkepude, som kun var blevet gemt, fordi jeg ville bruge dem til at fylde de andre op med. Og nu skulle det være for de to andre var efterhånden ved at være så flade, så hundene næsten lå direkte på gulvet.
Nå, men fat i alle 3 sækkepuder og i gang.
Betrækkene til de 2 røg i vaskemaskinen, mens jeg fyldte op.
Og jooohhh jeg har prøvet det før og endte med krøyerkugler over det hele….mon jeg var blevet klogere?? Næhh egentlig ikke. Jeg havde en illusion om, at jeg kunne hælde dem fra den ene til den anden, og det kunne jo umuligt svine……Hmmm!!
Skal vi sige det sådan, at jeg havde stor trang til at støvsuge bagefter!!!!
Efter et stykke tid, hvor jeg vel har flyttet ca. 20-30 krøyer kugler fra den ene til den anden, så fandt jeg ud af, at det måske ikke var den helt rigtige teknik.
Hm hvad gjorde jeg sidst…joh jeg tog et litermål, og forsøgte at hælde dem fra den ene til den anden…og der sad mindst lige så mange kugler på ydersiden af litermålet, som der var inden i.
Nå, men så bliver der jo bare flyttet endnu flere, så det må jo være godt. NEJ, det er det ikke for når jeg forsøgte, at hælde dem ud, så blev de stort set alle i litermålet pga. statisk elektricitet.
Hvordan klarer man så statisk elektricitet?? Jo, når jeg børster en fældende Vanilla, så klistrer hårene fast på alt inkl. væggen, så jeg får en langhåret væg. Men så fandt jeg på, at sprøjte Vanilla med balsam og vupti, så var det klaret.
Så jeg gjorde selvfølgelig det samme nu, og lod lige litermålet tørre lidt, og det fungerede super godtJ Det var først da jeg var ved at være færdig, at de begyndte at ”klistre” fast igen.
Så blev sækkepuderne lukket og betrækkene blev hængt til tørre.
Jeg kom dog til at tænke på at det indvendige betræk på den ene er meget tyndt, så jeg hang det til tørre indenfor, for så kunne jeg lige sætte det på om morgenen, så hundene ikke fik kradset hul på den.
19. juni
Oprydning og så en tur på container pladsen og bagefter en tur på indkøb. Hundene var selvfølgelig med.
Jeg fik også nippet lidt i alle skuddene på min vindrue. Hold da op hvor den gror. Jeg kan faktisk nippe nye skud af hver dag…. Nå, men lige pludselig så stopper det jo igen, når druerne bliver så store så de tager kræfterne.
Jeg fik også klippet kanterne på min græsplæne, for hold da op hvor det græs altså ikke kan finde ud af at blive hvor det skal. Det gror helt ind over fliserne og ind ved hækkenJ
Jeg gik også på rov hos min mor og far…som ikke var hjemme. Hvor er det altså tarvelig at man ikke kan finde det man skal bruge…når man nu er på rovJJ
Nå, men til sidst lykkes det dog at hitte det jeg ledte efter. Nemlig en mini hækklipper, som er super god til at klippe mine runde buksbom med. Den er bare super god og 100 gange nemmere end at sidde med en almindelig saks.
Om aftenen gik vi en lang tur i ådalen og hold da op hvor hundene nød det. De kastede sig flere gange ud i vild leg, før vi gik videre igen.
Dejlig tur, selv om vi var ved at blive angrebet af et par solsorter. Jeg fik på et tidspunkt øje på en unge, stort set uden hale, og mor og far solsort, synes åbenbart at vi var lidt for tæt på deres lille pus, så de skældte ud. Så vi hastede videre!!!
18. juni
Da jeg kom hjem fra arbejde, så røg hundene straks i haven og der gik ikke mange sekunder før de kastede sig ud i vild leg.
Senere kørte jeg lige hjem forbi min søster med hundene. Jeg gik dog lige en tur til stranden med hundene og hold da op hvor kunne man se at skolen er ved at være slut…for der kom nærmest horder af unge mennesker på vej mod stranden, så mon ikke der var lagt op til et beach party!
Bagefter gik vi hjem til min søster og Ginger pilede op og ned af trappen. Ja, nu var hun nærmest ikke til at holde nedeJ Ret godt når hun nu egentlig ikke er så meget for trapper og det så endda er en åben trappe, som svinger.
 
Flyvende Ginger! Ginger og Baby Boop!
 
Så er der kamp om en anden bamse! Men Baby Boop er altså en af favoriterne!
17. juni
Så fik jeg lige lokket min far med på en tur til stranden igenJ
Vi gik lige ned til stranden, men da et par med en lille hund ”fulgte” efter os, så kunne vi ikke lige slippe hundene. Men så fortsatte vi turen langs stranden og der blev de lige sluppet, og så fik de også lige leget lidtJ
Jeg føler lidt, at hundene bliver snydt hvis de ikke lige bliver sluppet…bare et øjeblik på turen!! Så de rigtig kan få snuset og leget.
Men der er da ture hvor det ikke kan lade sig gøre, men det er altså super hvis de lige kan komme fri et øjeblik!
 
Marie Louise Jensen...det må vist være noget familie:-)
16. juni
Sikke et super vejr i dag, så Bente ringede og spurgte om vi ikke ville med på tur med hundene….for man kan jo slet ikke blive inde i sådan et vejr. Så den var vi straks med på!!
Vi prøvede først svæveflyverpladsen…men det synes åbenbart også at vejret var godt for de var selvfølgelig ude og flyve, og så er der ikke noget med at gå med løse hunde!!
Nå, men så kørte vi bare et andet sted hen og gik en pragtfuld tur langs stranden i det flotteste solskinsvejr. Super godt tur, det var lige noget alle hundene kunne bruge. Hold da op hvor Ginger fik løbet efter Kevin.
Det er bare super, at de 4 hunde går så godt sammen og hygger sig sådan.
Men hvor kan man altså blive irriteret over andre hundeejere….hvorfor kan de ikke forstå, at kalde på deres hund og tag den i snor, når vi tager de 4 hunde i snor. Folk er bare ligeglade…og har ikke engang dårlig samvittighed, når vi står stille med hundene i snor, og venter på at de går forbi.
Ginger synes jo at alle hunde er herlige…næsten, men Vanilla gider ikke rigtig fremmede hanhunde. Men det er ikke noget der giver problemer, men det er princippet i det....hvad hvis mine hunde bed deres hund, så ville mine hunde være nogle møjdyr…men det er jo dem der ikke har styr på deres hunde?
Men mon ikke de nok skulle få styr på deres hund, hvis jeg stod med en anden race??
 
Lidt billeder fra haven!
 
15. juni
I dag var vi til redningshunde træning, og Ginger var ikke helt så god som hun plejer. Men af forskellige årsager er det også lidt tid siden, at hun rigtig har været i ruinen.
Vi havde gemt en i et rør som kommer ud fra en bygning. Dvs. at der ikke er noget låg på røret og figuranten gemmer sig inde fra bygningen. Hun søgte i lang tid, før hun kom ned i den ende af ruinen, og så fik hun færten, men blev lidt usikker på det, og gik lidt frem og tilbage for at blive helt sikker på, hvor færten kom fra. Så begyndte hun at gø, men mistede så fodfæstet og den ene fod smuttede ned. Det var nok til at hun lige gik væk og kom så tilbage og gøede igen og så fik hun bidepølsen. Alt i alt var det faktisk fint, for det var helt sikkert problemløsning for alle pengene.
Næste figurant var i en anden del af ruinen, som vi ikke er i så tit. Og det var ret tydeligt, at hun ikke var på helt sikker fod. Fliserne der ligger der vipper en hel del og der er store huller mellem dem, så de er helt sikkert ikke så behagelige at gå på som resten af ruinen. Men hun plejer ikke at have problemer der??
Der var for øvrigt også brændenælder og det kan jo altså også brænde hundene, så det var måske også det som påvirkede hende.
Nå, men hun fandt figuranten og fik gøet af ham, og bagefter tog jeg lige en tur i samme hul, og så løb hun op og gøede af mig. Da vi så havde gjort det et par gange, så gik vi lidt rundt i ruinen og det gik okay.
Senere da jeg kom hjem, så opdagede jeg faktisk at hun havde rigtig lange negle. Så de blev klippet og det kan jo sagtens have gjort en forskel, for med lange negle, så har hun helt sikkert svært ved at gå på så ujævnt underlag.
Mens vi stod og snakkede så fløj der en rovfugl lige ned over ruinen, og det så næsten ud som om den fangede noget. Men så vendte den om og kom tilbage og landede i ruinen. Der sad den så i lang tid og holdt sikkert øje med om der måske skulle være mus på menuen.
Jeg havde selvfølgelig mit kamera med…men ikke den lange linse. Så jeg gad ikke at hente kameraet, for jeg ville ikke få så meget ud af det. Så jeg venter på en gentagelseJ
Bagefter fik hundene selvfølgelig en luftetur på pladsen og så var der selvfølgelig fri leg!!
 
Ginger har fundet figuranten og gøer...og logrer. Hov så smuttede foden og hun faldt ned!
 
Så er det bare om at komme op igen! Og så videre til næste figurant!
 
Hov...jeg har fundet han!
14. juni
I dag gik turen så igen til Kvistgaard, for i dag skulle Ginger så til træning….selv om hun jo også fik lidt træning i gårJ
Vi havde selvfølgelig også kage med i dag for det her er jo Gingers normale hold…så her skulle vi jo også prale lidt med hendes flotte resultat!!!
I dag skulle vi træne næseprøven….uhh ha da da!! Den har vi altså ikke fået gjort så meget ved. Men flere af de andre havde slet ikke prøve før, så de startede helt på bar bund.
Ginger prøvede i vinter at jeg gemte pinden i soveværelset og så skulle hun rende ind og finde den…og det var vel at mærke uden lyset tændt!!!
Derudover har vi også prøve et par gange her på det sidste med okay resultat, men jeg er ret meget i tvivl, om hvor meget hun bruger næsen, når de bare ligger lige foran hende!!
Nå, vi startede med at lægge godbider mellem søge pindene….Ginger løb ud og søgte omkring og fandt en masse dejlige guffer. Men da der så ikke var flere guffer, så tog hun pinden med min fært på!!! Sådan min pige!!!!! Det gjorde hun så 2-3 gange i træk og så kom Helle forbi, og hun hentede hurtigt en madskål og der lagde hun en guf i, og lagde min pind ud igen. Ginger løb ud, spiste guffen, søgte lidt omkring og tog så ”min” pind igen. Det gjorde hun så et par gange mere og så stoppede vi mens legen var god, for hun havde bare gjort det super. Faktisk tog hun på et tidspunkt lynhurtigt en af de ”forkerte” pinde i munden og spyttede den straks ud igen, og gik så over og tog den rigtige. Så hun har altså ret godt styr på detJ Min lille Ginger stjerne!!!!
Vi trænede også lige lidt bakke øvelse, og den fangede hun lynhurtigt og synes, at det var da en sjov leg!!
Bagefter skulle Bente ud og hyrde med hendes hund og da vi kører sammen, så kørte vi med.
Så jeg havde taget Vanilla med og så gik jeg en lille tur ved Gurre slotsruin, mens de hyrdede.
Ihhh det var altså sjovt….selve ruinen var ikke så stor, men der var får rundt omkringJ
Først gik vi op af trappen og ind i selve ruinen og gennem den. Så gik vi tilbage og gik rundt om ruinen og da vi rundede hjørnet, så stod der en stor flok får…bag indhegning. Hundene fik straks øje på dem og fårene fik også øje på hundene, så de fik hurtigt fart på. Det var lige noget hundene kunne bruge. Specielt Vanilla havde travlt….for hun ved altså godt, hvordan man flytter sådan nogle får. Så jeg holdt rigtig godt fat på snoren…for hun skulle nødig smutte fra mig!!!
Bagefter fandt vi en stol frem i bilen og så satte vi os og kikkede på dem hyrde…selv om de havde valgt at hyrde ret langt væk fra os, så det var lidt svært at se. Men hundene havde helt styr på, hvor det sjove foregik!!
13. juni
I dag var der så træning med Vanilla….vi plejer godt nok at gå om torsdagen, men da regnen væltede ned i torsdags, så blev det flyttet til søndag.
Jeg havde naturligvis også Ginger med…for vi skulle jo prale med vores flotte rally resultat fra i går!!! Så vi havde jo naturligvis også kage med.
Vi startede med at træne sit og dæk, for jeg havde jo begge hunde med, så de fik lige en tur på samme tidJ
Ginger har fået den ide, at når hun har siddet et stykke tid, så begynder hun at dukke hovedet, og så er der jo ikke langt til at lægge sig ned.
Ja ja jeg ved jo godt havde problemet er…..mangel på træning. For det er jo fordi hun blive usikker!!! Men det skulle lige undersøges om hun begyndte at gøre det på et bestemt tidspunkt? For måske var der system i det?? Så Helle kom frem med et stopur….formet som en BAMSEJ
Første gang gik der 40 sekunder, så 20 sekunder og sidste gang gik jeg tilbage til hende efter 1 minut. Så dvs. at der var ingen system…i dag. Men måske jeg skulle prøve igen….eller måske skulle jeg bare få trænet det lidt…så hun kan blive lidt mere sikker i øvelsen!!!
Dæk øvelsen gik bedre….bortset fra at hun er begyndt at falde over på den ene side???? Det har hun altså stort set aldrig gjort…lige bortset fra i starten. Ellers har hun bare ligget så flot i løvedæk. Hmmm hvorfor mon??? Jeg synes faktisk at hun mest ligger sig om på den ene side??? Så det skal jeg lige være lidt obs på i den næste tid….for det er altså pudsigt???
Senere på dagen smuttede jeg forbi min søster for hun havde faktisk brokket sig over, at hun aldrig så noget til mig. Ihhh altså den tid den flyver bare af sted!!! Og vupti så var den weekend også gået!!!!!
Helle fortalte for øvrigt om hendes hund Jill som havde livmoderbetændelse og hjerte/lungeorm. Så alvorligt, så hun stadig ikke vidste om hun vil overleve!!! Puha, det er altså noget hø…og hun havde slet ikke vist nogle tegn på, at noget var i vejen!!
Vi krydser fingre og poter for at hun klarer den og at skaderne ikke er for alvorlige!!! Helle havde heldigvis fået sms’er fra dyrlægen hele natten, så hun vidste, hvordan det gik med hende!!
12. juni
Op kl. 4:30….puha hvor er det altså tidligt…specielt når man ikke lige kan komme i seng om aftenen!!
Nå, men op og finde ekstra tøj frem, for med den regn der kom i går, så er det nok en rigtig god ide, at kunne skifte til noget tørt tøj.
Tingene jeg skulle have med til Rally var allerede pakket i en kasse, så det skulle bare ud i bilen. Men hov jeg skulle jo også selv til prøve, så fat i godbidderne, resultathæfter…og hundeneJJ
Jeg ankom til Fensmark ca. 6:45, for så kunne jeg lige nå at lufte hundene før de andre ankom. De kastede sig ud i fri leg på græsset, og de nød det i fulde drag. Legen fortsatte da vi kom ned på fodboldbanerne, hvor der allerede stod 3 telte og banerne var lavetJ Det ene telt havde dog vendt bunden i vejret, men jeg tænkte, at det nok var et 2 mands job at vende det tilbageJ
Jeg ankom i strålende solskin og på parkeringspladsen var der plantet kastanjetræer med røde blomster og de var bare så flotte, når der stod der i morgensolen. Yes tænkte jeg….flot vejr!!!! Det lover godt for resten af dagen….men men men, der gik ikke lang tid, før det blev mørkere og mørkere.
Så var det i gang med at slæbe borde, stole, skilte, kegler, springbræt mv. Og så begyndte deltagerne, dommere og sekretærer at indfinde sig. Bare vi nu har husket det hele?
Det blev til en dag med meget blandet vejr, vi havde regn, sol og blæst…ja vi havde da heldigvis hverken sne eller haglJ
Der var collier i alle lydighedsklasserne og i alle rally klasserne. Jeg mener at der deltog 29 collier…det er godt nok flot. Dejligt at der er kommet så mange collier på banerneJ
Der var jo også et skue på pladsen, så det gjorde jo at der var ekstra mange collierJ Jeg hørte da også et par bemærkninger om at det var dejligt at komme til et race arrangement, hvor racen faktisk var repræsenteret…og så endda meget rigt repræsenteret.
Dagen forløb heldigvis godt, trods det lidt blandede vejrJ Efter prøverne var slut, så skulle vi jo lige have præmieoverrækkelsen og vi havde DCK krus og lidt lækkert til alle hundene og så selvfølgelige foderpræmier til de 3 bedste i hver klasse, og et gavekort på kr. 200 til sportsmaster.
Jeg var jo også selv til prøve i dag!! Ginger skulle til den første prøve nogen sinde…nemlig i Rally i begynderklassen.
Og hun var bare en stjerneJ Hun var super god og så opmærksomJ Så jeg havde en rigtig god fornemmelse af det.
Så er det jo bare at man håber, at den der hundefører som styrer snoren ikke har kvajet sig og har glemt et eller andet på banen eller er gået forkert. Men det havde jeg ikkeJ Så Gingers først prøve blev til 100 point, som er maks. og det vil sige, at hun rykker direkte videre til næste klasseJ
Derudover så blev hun også dagens bedste hund i klassen, så vi blev så begavet!!
Ihhhh hvor er jeg altså stolt af min ”lille” Ginger-pigeJ Hvor er det altså godt at hun på trods af alle menneskerne, teltene og hundene, stadig kunne koncentrere sig og synes at det var sjovt…..så kan man da ikke ønske sig meget mereJ
Derudover var Gingers bror Gandhi også til rally prøve i begynderklassen, og tænk de fik 90 point, og det er første gang, at de nogensinde har været til prøve. Flot!! Martin og Mason var også på banen, og Mason klarede det rigtig fint, men der var lige en smutter ved en af skiltene, så det blev vist til 85 point, men første pind i klassen er hjemme!!
Vanilla var også til prøve i expertklassen, men jeg var klar over, at hun ikke ville lave det helt store resultat, for hun er altså ret sløv for tiden. Men hun havde det vist meget sjovt…selv om hun ikke havde lyst til at sætte sig ned…den bølleJ Men det blev til 92 point i expertklasse, hvilket faktisk var bedre end forventet!!
Derudover var der en masse andre gode collie resultater, så det var bare så godt gået!! Til dem hvor dagen ikke lige gik som det skulle, så er det bare om at komme op på hesten igenJ
Bagefter blev mine hundepiger lænket til et mål, så kunne de ligge der og gemme sig i græsset, mens vi gik i gang med oprydningen. Der var heldigvis flere der var flinke til at hjælpe med det store arbejde.
Til sidst var pladsen helt tom…bortset fra et par Lassie piger, som stadig var lænket til målet og lå halvgemt i det høje græs…De så da meget søde ud…så dem tog jeg med hjemJJ
Jeg var hjemme ca. kl. 19, og der gad jeg ikke en gang at tømme bilen!!! Så det var bare ind med hundene og så op med benene!!
Der skulle jo selvfølgelig også ringes til Winnie med resultaterne, så hun kunne høre, hvordan det var gået!!
Tak for en super hyggelig dag, med en masse hunde/collie snak!
 
Martin og Mason laver en sit foran. Det må da være en flyvende start!
 
Valdi i stillingsskift! Spring apport!
 
Susanne og Daisy i champion klassen.
 
Lassiehundene som deltog i dag!! Godt gået alle sammen! RBM Ginger med hendes præmier!!!
Der er desværre ingen billeder af Ginger eller Vanilla på banen. Sådan er det når man selv har kamera med:-)
11. juni
Så var det tid til at finde mikroskopet frem og prøve at se om jeg kunne hitte ud af det. Der gik dog lige lidt tid med at prøve mig frem, men til sidst lykkes det dog!! Men inden jeg fandt ud af helt hvordan det skulle gøres, så synes jeg måske, at jeg så noget i Vanillas prøve. Men jeg fandt ikke noget i GingersJ
Så det skal checkes igen, så jeg kan være sikker på enten det ene eller andet!!
I morgen går det så løs med lp/rally prøver i Fensmark og da jeg er med i LAU (lydighedsaktivitetsudvalget i Collie klubben), så er det jo os der står for det.
Der er altså rigtig mange ting at tænke på med sådan et arrangement og de 2 andre har gjort et rigtig stort arbejde, så mon ikke det bare kommer til at køre på skinner…hvis bare vejret bliver godt. I dag har det jo nærmest været heldags regn!!!
 
Hmm måske man skulle gå ud?? Måske man bare skulle gå ind igen og vente på bedre vejr!
Det var faktisk ret sjovt for Ginger gik flere gange ud i bryggerset og kikkede ud af døren...som om hun aldrig havde set så meget regn før. Hun gik flere gange ud i regnen...stod lidt derude...og gik så ind igen, for det regnede altså for meget!
Normalt er hun faktisk ligeglad med regnen, men hun var ret fascineret af al den regn og flisegangen blev da også flere gange omdannet til en lang søJ
10.
Så blev de første afføringsprøver samlet, og sat over. Der går 24 timer før man kan se de små lungeorm-larver i mikroskopet. Hvis der er nogle?
Men jeg tør slet ikke tænke på, hvad mine naboer tænker, hvis de kikker ind over mit hegn, og ser hvad jeg har hængende på tørresnorenJ
Jeg skal måske lige have prøvet mig lidt frem for at finde den nemmeste og bedste måde at gøre det på. Men lige nu er metoden en frostpose med navn på, et stykke gazebind og en sytråd. Frostposen hænges på tørresnoren, så et hjørne af frostposen vender ned af, så bundfaldet og evt. laver ryger derned i hjørnet.
Spændende at se om jeg kan hitte noget og om metoden virker. Jeg håber selvfølgelige ikke på at finde noget….men hvis jeg gør, så ved jeg jo at metoden virker!! Men det venter jeg gerne med at finder ud af, hvis bare hundene er raske!
 
Hvad er det der laver sådan nogle underlige mærker på madrassen?? Det er hundetunger:-)
 
Leg i stuen! Have laboratoriet:-)
9. juni
I dag på vej hjem kørte jeg lige en tur omkring Hørsholm og købte et mikroskop. Godt nok sådan et legetøjs et, men det er godt nok til mit forbrug, og så kostede det kun kr. 60J
Og hvad skal jeg så bruge sådan et til?? Jo, jeg skal kontrollere hundenes afføring for hjerte/lungeorm. For Vanilla har jo haft det flere gange og Ginger har også haft det en enkelt gang.
Så nu vil jeg kaste mig over forsøget, for så kan jeg gøre det lidt oftere end jeg får gjort, hvis jeg skal omkring en dyrlæge!!
8. juni
Tørvejrs dag!!! Og jeg skulle slå græs på vores fælles område i dag. Så det var bare om at skynde sig hjem og så komme i gang. For de lover regn i resten af ugen!!
Ca. 1½ time efter var jeg færdig og kunne komme ind til hundene igen!
Så gik turen til redningshundetræning, og vi startede med lidt lydighed….selv om der var lidt utilfredse minerJJ Lydigheden er bestemt en meget forsømt del, så vi havde sikkert godt at træningen.
Ginger var naturligvis hel fantastisk god….Men måske er jeg lidt for personligt involveret i min bedømmelseJ
Så fik Ginger 2 figuranter i ruinen. Det var lidt sjovt at se hende ved den første, for hun mistede lige lidt fokus da hun lige før hun kom forbi figuranten, fandt en guf!! Nå, men i gang igen, men det var helt tydeligt, at hun ikke lige kunne forstå hvor figuranten kunne være??? Men det var også et hul som hun ikke har prøvet før. Men hun fandt dog figuranten og så var der glæde!!
2. figurant blev gemt inde i et vandret rør og lige rundt om et hjørne. Ginger blev gemt, så hun ikke så hvor hun gik hen. Men Ginger løb lige op i ruinen og direkte hen til røret og ind i det……det var nærmest en fremadsendelse….og hun kunne altså ikke se, at hun gemte sig der!!! Men der må simpelthen have været et tykt spor af fært lige hen til røret!!! Dygtig pige!
Bagefter gik vi en tur på flyvepladsen…og hold da op hvor var den altså våd pga. al regnen! Og de siger at der kommer mere….så er der vel svømmepøl næste gang vi kommer derud?
7. juni
Hold da op hvor Ginger var slidt!! Hun var så træt her til morgen, så hun ikke engang gad at spise morgenmad! Stakkels hund.
Til gengæld droppede vi træningen om aftenen, da det stod ned i stænger her. Så vi ville ikke køre så langt, for så slet ikke kunne træne. Havde det bare regnet lidt, så ville det ikke have været et problem. Men ikke når det styrter ned!!
Men så kom Bente og Kevin på besøg…og iiihhhh hvor blev Ginger glad og de hyggede sig bare så meget og lå og bed i hinanden…til stor glæde for begge.
Men så fandt Kevin et gammelt kødben, og så var det altså vigtigere end Ginger!!
 
Ginger på en madras, mens hun bider ben. Men læg mærke til, at hun ligger med rumpen ned!
 
Vanilla derimod lægger sig oppe og bider nede!! Sådan er der jo forskellig teknikker....eller måske er det rangordnen??
6. juni
I dag var det tid til en legedag hos Kennel Lassie…Ihhh hvor havde de altså savnet hinanden og der var straks vild leg på programmet!!
Super dag og hold da op hvor blev der leget!! De tog sig selvfølgelig også et par powernaps i løbet af dagen. Men så var det bare i gang igen!
Ginger, Dee Dee og Hayley kastede sig også ivrigt over rengøringen udenfor. Så fat i støvkosten og så blev den ellers rusket af Ginger, så Hayley næsten ikke kunne holde fast i den.
Ginger tog sig også lige et par løbe omgange omkring havebordet. Og hold da op en fart hun kan holde, når hun bare må løbe alt hvad hun kan! Men så blev Hayley altså også sur!!! Hun løb småbjæffende efter Ginger og kunne selvfølgelig slet ikke følge med, hvilket hun så blev sur over og skældte ud!
Tænk vi så også 4 ørne som kredsede rundt lige over os. Men inden jeg fik hentet kameraet og den lange linse, så var de kommet meget højere op og længere væk. Så det var ikke rigtig til at tage et godt billede!
Hold da op hvor var Ginger dog træt da vi kom hjem. Hun gad slet ikke rejse sig, da vi kom hjem. Hun løftede bare hovedet lidt og kikkede på mig med meget små sprækker i øjnene, da jeg åbnede bagklappen. Men jeg fik hende da med ind.
Hun nåede at gå gennem huset, ud i gangen og lagde sig og sov op af gangdøren, før jeg nåede at lukke bryggersdørenJJ
Stakkels trætte Ginger!
 
Ginger tager lige en powernap! Kort tid efter får hun "bank" af Hayley
 
Hvorfor kommer du ikke herop? Jeg er ikke stor nok!! Ginger er ved at ruske støvkosten!
 
Så bides der!! Sådan nogle killer-collier! Vanilla har det store overblik!
5. juni
Dejlig flot solskinsvejr, så om formiddagen fik jeg lokket min far med på en lang tur, rundt om kalvøen, ud på tippen hvor der faktisk en gang har været en jernbanebro over fjorden. Dejlig tur! Der var stor glæde hos tøserne og Vanilla fik smidt sig i græsset flere gange og lå og brummede og rullede rundt på ryggen! Det er bare ren velvære!!!
Om eftermiddagen stod programmet på fødselsdag med boller, lagkage og kakao! Uhmm det var dejligt.
Men før vi nåede til det, så skulle vi jo hitte på en gave?? Hun ønskede sig kun penge til en ny seng! Hmm jeg er ikke så god til det der med bare at give penge, så hvad kan man så hitte ud af??
Jo, resultatet blev, at jeg lavede en seng! Jeg fandt en lille aflang kasse, og så blev der lavet lagen, pude og dyne. Jeg overvejede en kort overgang om jeg skulle sy mønterne ind i dynen og puden. Men bestemte mig så til, at alle mønterne skulle ligge under puden! Jeg fandt faktisk et gammelt pudebetræk som jeg brugte til projektet.
Hmm, måske der også skulle ben på sengen…Selvfølgelig skulle der det, så fat i 4 gange 5 en-kroner og en perle. Så fat i lidt ståltråd og igennem perlen og igennem 5 mønter, og så op gennem et hul i ”sengen”. Vupti, så havde sengen også 4 ben!
Så lige en indpakning og en par blomster på….så var den i vinkel!!
Ann-Sofie mente dog, at der skulle fyldes op under puden ca. 1 gang om ugen, så hun regnede med, at jeg kikkede forbi fredag!!!
 
Her er Ann-Sofies nye seng...selv om det vist er lidt lille!
 
Indpakket seng..og klar til afgang! Mine frøsåede vilde tulipaner...syv år efter de blev sået!
2. juni
I dag skulle jeg lige ned at handle lidt på vej hjem til mine forældre. Men på vejen, ser jeg lige pludselig en Beagle på vej over vejen! Puha….man bliver altså helt svedt ved tanken om hvad der kan ske.
Den løber over ”min” vejbane og fortsætter over på den anden siden, og jeg skynder mig at køre ind til siden. Men så kommer der en bus i mod mig og i bakspejlet, ser jeg Beaglen på vej tilbage mod vejen…..Jeg tør næsten ikke se tilbage, men Beaglen fortsætter heldigvis springturen inde på fortovet.
Den render lidt ned af en mindre vej, og jeg skynder mig derover, og forsøger at kalde på hunden. Men den ville ikke lige hen til mig. Jeg prøver endda at løbe væk fra den store vej, for at få den til at løbe efter mig…og jeg kunne se at den overvejede…men vidste ikke lige hvad den skulle.
Så rendte den tilbage mod vejen og mig efter. Men da jeg så kom ud ved vejen, så så jeg en dame komme gående med en flex-line i hånden…og ingen hund, så jeg råbte til hende om det var hendes hund, og det var det heldigvis.
Hunden løb heldigvis hen til hende…og fik en skideballe. Der var jeg altså lige ved at gå hen og sparke damen over skinnebenet!! Men måske var hun også blevet lidt forskrækket over det.
Det så faktisk ud som om hunden ikke løb for at komme væk. Det så faktisk ud som om den ledte efter hende. Jeg kender godt til Beagler og de er bestemt styret af deres næser, men den virkede virkelig som om den tænkte: Åh åh hvor blev hun af???
Nå, men jeg fik da pulsen ned efter et stykke tid. Og hundene fik en tur langs stranden!!!
1. juni.
I dag var jeg til rehu træning og så blev jeg lige spurgt om hvordan man får hunden til at bevæge bagkroppen ind, når man drejler til venstre. Hmm jeg ville jo træne elefanten med hunden for de giver den en god fornemmelse for at bevæge bagkroppen, så hjem og hente en vaskebalje. Og så lige forklare dem lidt om det.
Frem med Ginger og Vanilla som ikke har lavet den øvelse i det sidste år…tror jeg. Vupti så fløj de nærmest rundt på baljen og var næsten ikke til at drive vækJ
Så blev de andre sat i gang, og jeg hjalp dem selvfølgelig på vej.
 
Solnedgang over svæveflyverpladsen!
31. maj
I dag stod programmet så på hundetræning med Ginger. Og det gik fint og naturligvis også med en masse legJ
Bagefter kørte vi ud til Helles får, for Kevin skulle prøve at hyrde. Så jeg stod og kikkede på hvad de lavede, mens Ginger sad i bilen og lød som om hun godt kunne tænke sig at prøve.
På vej hjem da vi kørt på afkørslen, så stod der 2 rådyr, lige midt på vejen. Og de havde bestemt ikke travlt.
Jeg kørte langsommere og langsommere, men det generede dem bestemt ikke. Så måtte jeg lige tænde for katastrofeblinket, da der kom en bil bagfra, som sikkert ikke kunne forstå, hvorfor jeg holdt stille?
Dyrene gik ca. 10 meter fra bilen tror jeg og lige pludselig fik de dog fart på og spurtede ind i skoven.
På vejen hjem kørte vi lige forbi svæveflyverpladsen for jeg havde taget Vanilla med, da vi jo kom senere hjem end vi plejer.
Så hunden fik rigtig lov til at spurte og lege, mens vi gik en dejlig tur!
30. maj
Nå, men op til en dejlig dag…selvom det dog blev lidt af en regndag. Men morgenen startede naturligvis ude på folden med hundene, og det var lige noget de kunne bruge!
Men ellers så små regnede det egentlig det meste af dagen, så det blev lidt af en inde dag. Men på et tidspunkt røg alle hundene alligevel ud, for de regnede kun lidt. Men hold da op hvor de nærmest lignede nogle der var blevet banket eller truet med rå voldJ Så vi gik hurtigt ind…men vi skulle altså lige have lidt frisk luft!
Så stod programmet på bagning, for jeg havde lyst til nybagt franskbrød, og så må man jo i gang.
Det var sidste pasningsdag i dag, da Winnie kom hjem til aften, og så ville det jo også være rart med lidt godt at spise, når hun kom!! Så jeg bagte 2 brød, for så er der jo også lidt til fryseren!! Arbejdet er jo det samme!!
De yngste hund blev dog jævnlig sendt udenfor, så de lige kunne krudte lidt af. Men vejret var altså ikke fantastisk. Men ud… det skulle de altså!! Stakkels små hunde-basser!!!
Bagefter kastede jeg mig over lidt knagestik og en god kop te. Men jeg valgte dog, at sætte mig i sofaen…og det var måske ikke det kvikkeste. For vupti så kom Hayley og hun ville da gerne lege/bide i strikketøjet.
Nå, så blev det pakket lidt væk…indtil hun glemte alt om det. Hvordan lykkes det mig så, at få hende til at glemme det?
Jo, man tager 2 collier og ligger dem på hver side af en, mens man sidder i sofaen. Så tager man den lille hundehvalp op på skødet og lader den putte sig. Et øjeblik efter var Hayley helt væk og jeg måtte ”nøjes” med at se en naturudsendelse i fjernsynet….ja altså sådan en naturudsendelse med dyr!
Vældig hyggeligt og det er jeg helt sikker på, at Hayley var helt enig i!!!
Knagestikken var ellers gået fint tidligere for det var smart, når garnnøgle kunne ligge mellem en Vonda-pige og mig, lige ned i en lille fordybning, så det bare blev liggende når jeg trak i garnet. Smart!!!
Men det duede ikke når Hayley var i nærhedenJ Hun var alt for ivrigt og ville gerne trække i strikketøjet!!!! Det er altså strikketøj og ikke strækketøj!!!
Men lige pludselig så gik døren op og ind kom Winnie…og hold da helt op en glæde!!! 9 hunde som bare var så glade og bare kunne blive ved og ved med at hygge og nusse, og de var bare alle så glade. Kæmpe stor gensynsglæde fra alle!!!
Selv Vanilla og Ginger var også bare så glade og kastede sig ind i flokken og glædesrusen!! Ihhh hvor var det hyggeligt!!!
Så spiste vi lidt lasagne, mens vi snakkede om både udenlandske og indenlandske oplevelser!!
Det var altså en ren fornøjelse at være hundesitter og mine hunde nød det i hvert fald fuldt ud. Jeg var dog lidt bekymret for, om jeg skulle bære Ginger ind, for hold da op hvor har hun hygget sig med en masse leg!!!!
Vanilla synes dog, at Ginger havde lidt for travlt med at lege med de andre, så mon ikke de får leget lidt mere i de næste par dage!
29. maj
Tidligt op igen for i dag skulle jeg også på kursus, så jeg skulle jo ud hundene først og søde Luna var bare så fuld af ballade. Hun insisterede på, at hun skulle hun altså lege med Vanilla…men Vanilla stod bare og brummede lidt, og vidste ikke lige hvad hun skulle gøre, når nu mor Luna var fjolletJ
Nå, men hundene fik en god tur på folden, før jeg kørte til Frederikssund til kursus ”redningshundefører redning” fra kl. 9 til kl. 16. Men jeg kunne så ikke blive hele dagen, da jeg jo havde lovet at være hundesittet. Jeg blev for øvrigt spurgt om, hvor længe jeg skulle sidde på hundeneJ
Både Vanilla og Ginger var med for vi blev delt i hold og så var der fri leg for det ene hold..og det betød naturligvis hundetræning.
Vi startede med at lære diverse knop og der blev vist og forklaret og så skulle vi selv prøve. Det gik rimelig fint! Men gad vide om jeg kan huske det senereJ
Bagefter skulle vi sure hinanden fast på bårene, og der brugte vi naturligvis nogle af de knob vi lige havde lært. Meget godt lige at få nogle af dem repeteret og prøvet i praksis.
Senere blev vi så delt i 3 hold, og jeg kom på holdet med fri leg. Men da jeg jo skulle gå tidligere, så smuttede jeg på et af de andre hold, hvor vi skulle lave faldsikring. Vi startede for enden af ruinen og kravlede op og ned, naturligvis med faldsikring på. Lidt komisk at gå op af en skrå plade, hvor vi normalt bare går op. Men i dag var det med faldsikringJ Men det var jo også bare for at vi kunne lære at bruge det.
Bagefter flyttede vi os et andet sted hen og vi delte os i 2 hold, for så kom vi hurtigere igennem og alle fik prøvet, både at sikre og at ”kravle”.
Hen på eftermiddagen kørte jeg tilbage til Stenlille og hundene. Som dog ikke var blevet forsømte, for Anja og Peter havde været hundesitter, mens jeg var væk.
Så der var dømt ren hygge, da vi kom tilbage, med både kaffe, kage og te.
Vejret var jo super godt, så vi sad selvfølgelig uden for og hyggede, mens hundene legede/sov omkring os.
 
Ja, man kan jo binde alt fast...selv et termo krus! Jo, det holder vist!
 
En lille fugl på stor fold! Hov hov Vanilla den må godt være der!
 
Så er der fri leg! Så nu får Ginger bank af Hayley og Vanilla!
28. maj
Sikke en dejlige morgen….selv om jeg vågnede kl. 6! Sådan er det når jeg ikke lige sover hjemme i min egen seng og hus. Hundene havde ellers nydt det i løbet af natten og delte begge sengen med mig. Vanilla lå vist hele natten op af mig og hyggede sig gevaldigt…og det gjorde jeg ogsåJ
Nå, men så kunne jeg jo lige så godt komme op, så døren blev åbnet…og det myldrede ind med hundeJ Ihhhh hvor hyggeligt…så blev der lige pludselig kamp om pladserne i sengen!
Alle Lassiehundene var bare så glade og kom logrende over og hilste på mig, mens jeg fik tøj på. Så var det straks ned af trappen og ud med hundene og ikke mindst søde lille Hayley.
Dejlig dag med en masse leg. Specielt Dee Dee, Hayley og Ginger leger bare så godt sammen. Super dejligt at se hvor god Ginger er til at leg med Hayley. De er begge vilde med trækkeleg, og det er tydeligt, at Ginger afpasser trækket efter Hayley. Dvs. at hun trækker hende lidt engang i mellem, og lader hende vinde andre gange. Men der bliver kun trukket så meget, så Hayley kan blive ved med at holde fast i det.
Hvis Ginger finder noget legetøj, så komme hun hen til Dee Dee eller Hayley og lægger det nærmest i munden på dem…for nu skal vi altså legeJ
Men engang i mellem så vil de ”store” altså lege og så tager Dee Dee og Ginger sig en ordentlig tur, mens Ginger” Krokodillenæp” bider i alt, hvad hun kan få fat i…for så er hun jo stadig en del af legen...mener hunJ
Man kan altså se på dem lege i timevis…så det gjorde jeg såJ
På et tidspunkt lagde jeg mig ned på maven og kikkede på dem, mens de legede…selvfølgelig med et kamera i hånden. Men det skulle jeg aldrig have gjort…jeg blev overfaldet af en hel flok hunde!!!! Sådan er det jo med de der killer-collierJ
Senere stod dagordnen på børstning af Vanilla. For jeg har haft lige rigeligt om ørene i den sidste tid, og har ikke fået hel bund i Vanillas pels efter fældningen. Så nu skulle hun børstes/redes. Hold da op et stort arbejde og det er jeg jo slet ikke vant til med Vanilla, for hun har aldrig før haft så stor en pels.
Så de næste dage tager jeg lidt af gangen, og så får jeg vil efterhånden bund i det. Jeg kan ikke tage det hele på en gang for jeg får problemer med mine arme og ikke mindst min ryg. Så lidt af gangen passer mig bedre!
Så Vanilla røg op på et havebord, og så var det bare om at komme i gang. Men da jeg havde glemt en strigle som jeg plejer at bruge, når de fælder, så måtte jeg lige kikke i Winnies gemmer. Og hendes var bestemt bedre end min!!!! Hmm så jeg må vist på jagt efter en der er lidt bedre end den jeg har i forvejen!!!
 
Fri leg på folden! Hov, mon de sorte har rottet sig sammen mod Ginger?
 
Ginger bliver "overfaldet" af Hayley I mens holder Vanilla øje med det hele!
 
Ginger i fuld fart! Smukke æbleblomster! Dejlig årstid!
27. maj
Hjem fra arbejde og så pakke nogle ting og sager og så hanke op i hundene og af sted. For vi skulle til Stenlille og Kennel Lassie. For vi skulle være hunde/hvalpesittere. Jubiiiii hvor vi alle glædede os. Jeg var dog lidt bekymret for, at Ginger ville bliver slidt helt op efter sådan 3 dage med vild legJ
Mine hunde synes i hvert fald, at det var rigtig hyggeligt at komme på familiebesøg, og alle Winnies hunde blev bestemt også glade for at se migJ
Jeg var lidt spændt på hvordan det hele ville komme til at gå.
Vanilla synes ikke altid at sådan nogle hvalpe er det bedste i hele verden. Ikke at hun gør dem noget, men hun skal heller ikke være for hård, over for sådan en ”lille” Hayley pige.
Men det gik super godt…..Jeg havde slet ikke behøvet at være bekymret. Selvfølgelig brummede Vanilla lidt, hvis de vilde unge hunde løb ind i hende, når de legede…men det plejer hun nu også at gøre når Ginger løber ind i hendeJ
Ginger syntes bare, at Dee Dee og Hayley er de allerbedste legekammerater. Ihhh hvor de straks kastede sig ud i vild leg, og når de ”voksne” legede, så løb Hayley bare rundt og bed i alt hvad der rørte sigJ
Tænk Winnie havde lavet et ”Survival Kit” til mig, med alle mulige lækre ting og sager og vigtigst af alt….LAKRIDSPIPER!! Ihh hvor hun dog kender min svaghed!!
Måske det nu er tid til at stå frem og fortælle, at jeg har et meget unaturligt forhold til lakridspiper. Ja, jeg vil endda gå så langt, at jeg vil præsentere mig selv ”Dav, jeg hedder Helle…og jeg er pipoman” Og ja, jeg burde nok være medlem af AP…anonyme pipomaner!! Men nu har jeg valgt at anerkende min svaghed og stå frem med min last, som for øvrigt har varet i mange år!J
Nå, men bortset fra alle mulige lækkerier så havde vi en hyggelig aften, og så var det efterhånden tid til at gå i seng.
Jeg valgte ret hurtigt, at få slået ekstra sengen op, så min seng blev en dobbeltseng, for så var der også plads til mine hunde. For jeg valgte at sove alene med mine egne hunde, for det tænkte jeg at så kunne de får lov til at have mig alene lidt.
Vanilla sprang straks op i sengen og lagde sig til rette, for hun kender jo udmærket værelset, da vi jo boede der i de 8 uger hun havde hvalpe.
Ginger derimod forsvandt ind under sengen, og der rumsterede hun rundt i lang tid.
Der var for øvrigt ikke meget plads under sengen…så hun måtte helt sikkert mave sig rundt. Men jeg ventede naturligvis med at slukke lyset, til hun var færdig med at undersøge det hele, og lagde sig for at sove.
26. maj
I dag havde vi gymnatikafslutning og det skulle hundene jo naturligvis også være med til….ikke at det normalt er med til gymnastik. Men de plejer faktisk at deltage i gåtur til vores afslutning.
22. maj
I dag gik turen så til Hedeland for der var Collie gåtur (LAU)
En rigtig dejlig tur i et pragtfuld landskab, og der blev selvfølgelig talt lidt om collier…i løbet af turenJ
Bagefter skyndte jeg mig så til Vallø Slot, for der var nemlig også Lassietur i dag. Det var desværre den eneste dag det kunne lade sig gøre, for det er jo ærgerligt når man nu helst vil med til det hele.
Men jeg skyndte mig af sted og så kunne jeg lige nå at få en muffin sammen med de andre.
Bagefter gik jeg en lille tur i parken omkring slottet. Hold da op et smukt område. Det er helt sikket et besøg værd. Så der må vi tage en tur til en anden gang.
 
Fri leg i Hedeland
 
Mine dejlige og smukke Lassiepiger En kastanie blomst ved Vallø slot
 
Mine hundepiger ved Vallø Slot!
21. maj
Det var rigtig dejligt vejr i dag, så da jeg kom hjem, så satte jeg mig ud i baghaven på en madras lænet op af huset. Der kunne jeg så sidde med lidt køligt at drikke og med en flok reklamer og aviser, som jeg ikke lige havde nået at få kikket i.
Jeg fik endda kikket i lokalavisen og det er ikke altid, at jeg når forbi forsiden!!
Men i dag blev den kikket igennem, mens jeg sad i solen og slappede af.
Mit blik faldt lige på et aften arrangement i Jægerspris, nemlig BLÅ NAT.
Og mit blik fandt hurtigt noget interessant: Kl. 21:30 Gåtur med lygter på hjertestien 5 km. Arrangeret af gågruppen fra Hjerteforeningens motionsklub.
Det var da lige noget for mig og hundene. Så lidt over 9 pakkede jeg hundene i bilen og fandt et par lommelygter frem som blev medbragt.
Det var en super hyggelig tur, som startede fra rejsestalden og gik gennem skoven og sluttede med, at vi gik lige forbi Jægerspris Slot og så tilbage til rejsestalden.
Det var en rigtigt hyggelig tur og sjovt at gå gennem skoven, mens det blev mørkere og mørkere. Til sidst fandt nogle af deltagerne lygterne frem, men vi gik dog uden, for så mørkt var det heller ikke blevet.
Jeg holdt mig naturligvis lidt i baggrunden i starten, for hundene skulle jo ikke genere nogle, men de gik altså ret langsomt bag i gruppen, så vi hastede forbi og så blev hundene bare holdt i kort snor, når vi var tæt på de andre. For det er jo altid bedre at dem som er interesseret kommer over end at nogle føler sig genere…for det var jo trods alt ikke en hundetur.
Men det gik heldigvis rigtig fint og begge hunde havde helt sikkert forståelsen for, at de ikke skulle kaste sig over alle på turen. Men i løbet af turen kom flere nu over og hilste på hundeneJ
Og ihhh hvor gik de altså fint i snor og ihhh hvor var de søde….og ihhh hvor var de altså stille…..Øhhh så måtte jeg altså lige fortælle, at de altså sagtens kunne give lyd fra sig…endda meget gerne. Men ikke når vi går turJ
Men det kan i hvert fald godt anbefalet at gå aftentur i skoven…men måske ikke lige helt aleneJ
Er der flere der har lyst til at kikke på de lokale hjertestier, så er linket her: http://www.hjertestier.dk/
Jeg fandt forøvrigt en flåt på Vanilla, lige ved hendes forben. Og den var ret svær at få fat i, for den sad nærmest lang nede i huden, fordi området var så rødt og hævet. Nå, men det lykkes og så må jeg vist heller holde øje med det, for den har vist haft beskidte tæer!!
20. maj
Og dagen hvor resten af græsset blev klippet og til sidst tog jeg også lige mit eget frimærkeJ
Hundene plejer ellers at gø vildt når jeg klipper græs, for de synes bestemt, at de skal lege med græsslåmaskinen. Men det gik faktisk fint i dag og de kastede sig i stedet over lidt vild leg med hinandenJ
Bagefter fik vi en tur i skoven, og det var lige noget hundene kunne lide. Selvom turen foregik i snor!
Men hold da op hvor var der mange flåter. Vi havde kun lige gået 4-500 meter i skoven, og der havde jeg allerede fundet 10 kravlende rundt på Ginger. Jeg fandt yderligere et par da jeg kom hjem fra turen og skulle have dem ud af bilen....altså det var hundene jeg skulle have ud af bilen...ikke flåterne! De fulgte nemlig helt automatisk med hundene! Dumme dyr....Jeg kan altså ikke helt se, hvorfor Moses tog sådan to med på arken. Kunne han ikke bare være kommet til at tage to hanner med?
Nå, men det tyder i hvert fald på at blive et rigtig godt flåtår i år...altså mest for flåterne. Så måske man skulle droppe skoven indtil vinter? Men der er altså bare så hyggeligt i skoven....så må vi nok acceptere de dumme dyr!
19. maj
I dag var gymnastik dag og så snart jeg kom hjem, så gik jeg i gang med at slå græs…og det var altså ikke min egen græsplæne. For det var vores fællesområde der skulle have klippet græs.
Vi klipper hver i sær græsset 2 gange hver sommer og nu var det min tur.
Det tager normalt omkring 2 timer. Men jeg tog kun en lille smule af det, for jeg var jo først hjemme lidt i 7, og jeg synes ikke at jeg kunne være bekendt at klippe længere end til 19:30, for der er flere der har småbørn, som jo skal puttes.
Så resten må jeg tage i morgen.
18. maj
Tidligt op og så af sted for Vanilla skulle til kiropraktor.
Jeg var godt nok spændt på hvordan hun synes, at det er gået siden sidst.
Men hun havde heldigvis reageret rigtig godt på den sidste behandling, så nu skal vi bare have en tur igen om 3 måneder. Så må vi se hvordan det så går?
Ginger blev også lige kontrolleret, og hun havde en lille smule i lænden…men ikke noget særligtJ
Senere kørte vi forbi Winnie og Kennel Lassie til endnu en omgang leg. Ginger var bare så sød til at lege med Hayley. De legede endda trækkeleg, og jeg kunne se, at Ginger trak, men kun lige så meget som Hayley kunne klare.
Der er ingen tvivl om, at de nok skal blive rigtig gode venner. Men der var selvfølgelig også tid til at lege med Dee Dee, og så hoppede Hayley rundt og bed i det hun kunne få fat i….for hun ville da også være medJ
I dag havde jeg så også inviteret redningshundene til en omgang Rally!! Så da jeg kom hjem, så var det bare med at finde tingene frem, så jeg kunne lave en bane til dem.
Det gik super godt og det var helt tydeligt at både hunde og førere synes, at det var godt!
Jeg blev endda opfordret til at lave en bane igen…snart!! Så det gør jeg selvfølgelig. Men så bliver det altså en anden bane, for de skal jo ikke slippe for nemt!
 
Se lige en lille charmetrold! Hygge sammen med Vonda!
 
Vanilla og Ginger i vild leg! Hov hov Vanilla pas nu på benene!
17. maj
Af sted på arbejde her til morgen, for så kunne hundene få en velfortjent pauseJ
Men kun til jeg kom hjem, for så gik turen til træning. Hvor vi kun var 2! Så det var jo rent luksus.
Vi startede med en omgang leg til hundene. Og Ginger og Kevin fandt lynhurtigt en pind de kunne trække om kap om. De er bare så søde når de leger sammen. På et tidspunkt kom Ginger med pinden og hun lagde den nærmest i munden på Kevin…så de kunne legeJ
Bagefter trænede vi felt…og lang afstand. Det er nu godt nok ikke noget jeg har trænet særlig meget. Men hun synes at det er sjovt, så det skal nok gå.
Men så sagde Helle, at jeg jo lige så godt kunne starte på elite feltet?? Så hun fik en stå kommando og skulle så løbe ud til musemåtten og det gik rigtig fint.
Vupti, så kom der en kegle og et felt. Så blev hun sendt ud til keglen, stå kommando og så ud til feltetJ
Det var en ret sjovt leg synes GingerJ
Vi fik jo også lige trænet lidt fri ved fod, når vi ikke var i gang med feltet. Og der gik bare så fintJ
Jeg lavede også lige en spiral og lidt slalom (rally), for det burde vi måske også lige få kikket lidt påJ
16. maj
I dag skulle vi have været i Odense til Royal Canin Show, men vi slap da de mente, at de kunne klare det uden os.
Så vi fik lige en ledig dag og den måtte straks bruges, så vi tog en tur til Stenlille til en masse Collie leg. Ihh hvor synes hundene altså at det var en rigtig god ide. Specielt Ginger havde det som blommen i et æg….med en masse legJ
15. maj
Så var det bare med at komme tidligt op og få lidt morgenmad og så få pakket tingene, så vi kunne forlade hytten rengjort og ryddet.
Bagefter kørte vi alle sammen til Asserbohus, til endnu en omgang træning.
Vi startede med et par motivationsture i stuen og bagefter gik vi op på 2. sal hvor vi sagtens kunne træne i de lange gange med en masse værelser hvor vi kunne gemme os i.
Til sidst sluttede jeg med lidt trappetræning. For Ginger er altså ikke meget for alle trapper, så vi nupper gerne alle dem vi kan finde. Men det gik super godt og hun tog de stejle trapper både sammen med mig og alene. Ja, hun var næsten ikke til at trække væk fra dem bagefterJ
Tænk at tage hjem efter 2,5 dags træning…og egentlig synes at man da godt kunne træne lidt mereJ Nu gik det jo lige så godt!!
Men da jeg kom hjem og gik ud af bilen og åbnede for hundene, så blev jeg mødt at to hunde som ikke gad at rejse sig. Og Ginger kikkede på mig med et par meget små øjne. Så hun trængte nok til at komme hjem og få en lille lur…..og det gjorde jeg også. Så det blev til en lur på sofaen om eftermiddagen og så var jeg klar igen og gik…som sædvanligt sent i sengJ
 
En træt og våd Ginger med små øjne! En knap så træt Vanilla!
14. maj
I dag startede vi med at tage til en nedlagt bilforretning ved Helsinge. Det var et kæmpe sted med værksteder, kældre, lejligheder og meget mere. Her kunne man sagtens have brugt flere dage.
Super god træning, men jeg kan tydeligt se at Ginger trænger til at komme mange flere forskellige steder hen. Det er altså ikke nok kun at træne i kendte områder. Så vi må ud og finde ”nye” ruiner, bygninger, huse og lignede.
Om eftermiddagen kørte vi igen til Asserbohus til endnu en omgang træning. Men man kunne efterhånden godt mærke at folk var lidt sløvere end i gårJ
Men vi fik da lige trænet lidt hist og her.
Om aftenen var det jo naturligvis dejlig mad og en masse hygge…Og knap så meget søvn. Men pudsigt jeg synes altså at jeg falder hurtigere og hurtigere i søvn….efterhånden som dagene går. Men det skyldes måske at der bestemt ikke er fare for, at vi få liggesår på sådan en tur!!
 
Hov der er vist gemt nogen der nede? Og jeg har også fundet en her!!
 
Hov, her har vist været et jordskælv! Mon de har glemt nogle tidl. elever her på Asserbohus?
13. maj
Morgenmad kl. 7:30, og bagefter var der morgenrejsning omkring flagstangen, hvor vi går rundt og siger godmorgen til hinanden og får en lille en og vågne påJ
Vi startede med at køre til Asserbohus, hvor vi skulle være om formiddagen.
Ginger fik en fremadsendelsen og startede med at lave hjulspor på parketgulvetJ
Søren gav os en masse gode fif, både som figurant og som hundefører. Og han synes at vores hunde var rigtige gode og med masser af drifter. Men måske er det bare måden man får glade kursister påJ Bare ros folks hunde eller børn og de elsker dig for detJ
Efter frokost kørte vi til Frederikssund ruin, hvor vi også fik en masse god træning.
Vanilla fik også lige en tur i ruinen og hun var bare så gladJ Bagefter satte vi os ved bordet og fik en lille kaffepause. Vanilla kom med og satte sig også på bænken og tiggede godbidder hos Iben. Ja hun fik faktisk lov til selv at hugge af bøttenJ Til vores og Vanillas store frydJ
Aften gik med dejlig aftensmad og endnu et foredrag fra Søren Bjeverskov. Han talte bl.a. om lederskab og lederskabsøvelser. Derefter var det hyggeligt samvær….til lang ud på de små timerJ
 
Asserbohus!
12. maj
Ihhh hvor tiden dog flyver af sted……Det kniber altså lidt med opdateringerne. Men her er lige lidt fra nogle af vores mange oplevelser!!!
Hurtig hjem fra arbejde og så af sted igen….efter en hurtig pakning af alle mulige ting og sager og en masse ekstra tøj. For nu lyder de næste dage på træningstur, og det er bare om at have nok tøj med, hvis det nu kommer til at regne.
Turen gik til en spejderhytte ved Helsinge, og vi starter her til aften og kommer først hjem lørdag ved frokosttid.
Hundene skal selvfølgelig sove i bilen, så jeg har fundet tæppet frem, som er lavet til at ligge omkring buret. For de skal jo ikke fryse de små hunde. Vanilla har nu rigeligt med pels, men Ginger er nedfældet, så hende må jeg jo lige passe lidt på.
Der var ankomst mellem kl.18 og 19, og så kom Søren Bjeverskov (Hundefører ved politiet) og skulle holde et foredrag.
Men mere om det senere….jeg er lidt ophængt for tiden, så der kommer mere om turen senere og selvfølgelig en masse billederJ
9. maj
Kl. 5 ringede vækkeuret…og uha det var ikke blevet til særlige mange timers søvn. Men af sted mod Næstved igen til endnu en dags mentalt beskrivelser.
I dag skulle Ginger også testes og hun var hun nr. 3.
Det er jo altid spændende helt at se hvordan det går. Bliver man overrasket eller reagerer de som forventet??
Ginger klarede det faktisk generelt rigtig fint synes jeg. Men det var sjovt at se ved spøgelserne. Det meste af tiden stod hun i udstrakt snor foran med, men gik dog lige en lille tur rundt om mig, for så igen at stille sig foran mig og kikke på spøgelserne. Da hun blev sluppet så rendte hun i en cirkel uden om og så over til det første spøgelse og satte næsen på, så hun blev ”pakket” ud og så begyndte Ginger at gø af hende…for nu var hun blevet en figurant. Og jo mere ”spøgelset” forsøgte at være neutral, jo mere gøede GingerJ Jeg havde altså lidt svært ved lade være med at grine.
Men det kører jo på tid, så jeg skulle stille mig ved siden af spøgelse nr. 1 og kikke mod nr. 2…så skulle jeg gå ½ vejs mod nr. 2 og så ind foran nr. 2 og hele tiden kunne jeg høre at Vanilla gøede at det første spøgelse. Hun opdagede først at jeg var gået og at der foregik noget andet, da jeg nåede ind foran nr. 2 og løb hun over til nr. 2 og snuste. Ret sjovt, men det gør faktisk at Ginger jo var ”dårligere” ved nr. 2 spøgelse, og det havde intet at gøre med, at hun var bange for dem, men hun gik i træningsmode.
Men det viser mig bare endnu engang, at sådan en test er et værktøj…men er bestemt ikke den endegyldige sandhed!! Det så jeg for øvrigt flere gange i løbet af weekenden.
Ginger var faktisk ret god i legen hvor vi står og kaster en klud i mellem os et par gange og så kaster testeren den ud til siden. Ginger tog den hver gang og synes, at det var en rigtig sjov leg. Til sidst skulle testeren lege med Ginger, og det var også rigtig sjovt. Hun holdt faktisk så meget fast så hun trak den fra testeren. Jeg hørte beskriveren spørge om hvor meget hun egentlig trak og der blev sagt, at hun trak rigtig igennem. Super flot for hun har faktisk ikke altid et særlig godt og kraftigt bid.
Konklusionen fra testeren var ved gennemgangen til sidst ”Alt i alt en lækker lille hund”! Og der kan man jo kun give hende retJ
Alt i alt synes jeg faktisk, at hun klarede det rigtig godt, så jeg er bestemt glad for min lille fjollede hundepige. Men det var ret typisk, at hun var ung og lige mangler det sidste. Stod det til mig, så ville jeg helst have hende testet 1 dag før hun fyldte 2 år. For der sker altså hele tiden en udvikling.
Efter hundene var blevet testet, så skulle vi jo lige have overstået det praktiske og have ryddet op. Så hundene røg ind på træningspladsen igen, så de lige kunne få hygget sig lidt. Men de fik hurtigt øje på at testerne og os sad ved nogle borde helt op til. Så Vanilla synes i hvert fald at de skulle snakke med hende, så hun tog hurtigt opstilling ved hegnet. Ginger kom dog også til for at følge med i det hele og vupti så stak hun hele hovedet igennem hegnet. Så måtte jeg lige over og proppe det tilbage. Hvorefter hun flyttede sig lidt og stak hovedet igennem et andet hulJ Min skøre og dejlige lille hundepige!
 
Så er der fri leg og det synes Ginger er rigtig sjovt!
 
Her er vi på vej forbi lyden efter hun har hørt den. Så er det tid til evalueringen.
8. maj
Op kl. 5 og så var det bare med at komme af sted mod Næstved for i dag afholdte LAU (Lydighedsaktivitetsudvalget i Collieklubben) mentalbeskrivelser. Ginger skal først op i morgen søndag, men begge hunde var med i bilen.
Vejret var super til at have hundene i bilerne…men det var altså ikke fordi vi fik hedeslag. Hold da op min fingre var næsten lige så kolde som is!!! Men det regnede heldigvis ikke, så det gik alligevel.
Banen blev sat op og så var det bare med at komme i gang. Der blev testet 5 hunde før frokost og fem hunde efter. Der var i alt tilmeldt 19 Collier og en Border Collie, men der var desværre kun 18 der kom op, da en alligevel ikke kunne om lørdagen.
Det var spændende at se alle de forskellige hunde blive testet, og det gik gennemgående godt for collierne. Testerne var i hvert fald enige om at de var positivt overrasket over at se collierne på banen.
Da vi var færdige med oprydningen, så blev hundene lige lukket ind på træningspladsen så de lige kunne få rettet benene ud efter at have siddet i bilen hele dagen og de kastede sig også ud i vild legJ
Jeg var hjemme kl. 18:45 og så var det lige ind og vende og så af sted igen og kl. 19 var jeg til fødselsdag. Puha det var en lang dag og jeg havde desværre næsten ikke fået sovet natten før, da jeg lige skulle hitte ud af et nyt videokamera.
Omkring kl. 22 gik jeg dog hjem fra fødselsdagen for der ventede jo også en dag i morgen.
Så skulle jeg jo også lige nå, at få tømt SD kortet fra video....og øhhh hvordan gør man nu det. Fat i diverse diskette, så jeg kunne få installeret diverse programme og det gik sandelige fint!! Måske man aner en lille smule ironi og jo den er god nok!!
Men til sidst måtte jeg altså gå i seng uden en løsning på problemet!!! For nu var det altså ved at blive for sent....når nu vækkeuret ringer kl. 5.
Klokken 12 var der så fyrværkeri, og det ville Ginger selvfølgelig kommenterer!! Men bagefter ville hun ikke rigtig falde til ro? Hun rendte rundt og gøede og det undrede mig. Hun plejer ikke at reagere dårligt på fyrværkeri, så det undrede mig. Men til sidst så stod jeg op og hun så ikke det mindste bekymret ud...hun skulle bare ud og tisse. Så det var derfor at hun var urolig!!! Nå, men nu kunne jeg efterhånden godt se, at det nok var ved at være umuligt at få en god lang nats søvn!!!
3. maj
I dag skulle Ginger til træning, og da vi kørte alene i dag, så kom Vanilla med i bilen. For så kunne de få en tur på vejen hjem.
Nå, men vi skulle i gang med træningen og Ginger var super god. Hun går bare en fin fri ved fod og er lige ved at gå for tæt på mig, men hun reagere bare super.
Vi fik også lavet lidt stillingsskift og det gik også fint, selv om hun frygtelig gerne vil tilbyde, men den går altså ikke. Så vi trænede lige at vente mellem skiftene, og så blev hun hurtigt klar over at den altså ikke gikJ
Fin træning og det blev også til en masse leg ind i mellemJ
På vejen hjem kørte jeg lige forbi ruinen i Frederikssund, så hundene lige kunne blive luftet lidt. De fik også lige en håndfuld guffer ud på græsset, så næserne kunne komme i gangJ
Ginger kom også lige en tur ind på færdighedsbanen og her skal jeg også have lidt mere lydighed på hende, for hun springer gerne op på det hele. Men hun skal altså lige vente på mig. Så hun skal på plads, før og efter alle forhindringerne, så hun ikke flyver af sted over vippen og kaster sig ud fra toppen før den når at landeJ
Men hun er altså en super hund, for selv om Vanilla får skubbet hende ned fra diverse forhindringer, så kaster hun sig bare ud i det igen. Det samme gjaldt stigen i starten, hun var helt ligeglad med at hun røg ned…det var bare op igen eller hen til starten, så hurtigt som muligt!
I dag ville jeg også lige have hende op på første sal i ruinen og det foregår ved at der er en stor træ flade/plade hvor der er sat nogle lægter på, som giver en form for trin. Ginger spurtede selvfølgelig bare op til 1. sal, men da hun skulle ned, så valgte hun at rende ned…lige ved siden af trinene. Så hun kurrede nærmest ned med neglene ude….og jeg var lidt bekymret for om der røg nogle negle. Men hun så nu ikke særlig bekymret ud, så jeg satsede på, at det var i orden.
Men jeg synes jo egentlig, at hun skulle lære at det var altså en god ide at bruge trinene…når de nu var der! Så jeg sendte hende op igen og så gik jeg halvvejs op, så jeg kunne lede hende ned af trinene. Det gik selvfølgelig lige efter planen.
Men jeg synes faktisk, at det var ret flot, at hun bare kaster sig op af trappen igen, når hun nu lige var kurret ned. Ret god egenskab, at hun ikke er bleg for at kaste sig ud i noget igen, selv om det egentlig lige er gået galt.
Vi sluttede selvfølgelig med fri leg på flyvepladsen.
2. maj
I dag fik jeg lokket min niece Iben med til Hillerød, for der var igen i dag LP prøver og udstilling. Jeg havde jo lige et par gavekort, som jeg skulle have brugt, og i Hillerød skulle der nok være mulighed for at hitte et eller andet som man ikke kunne leve uden.
Så med Iben, så var det lidt nemmere at have begge hunde med på luftetur. Vejret var heldigvis bedre end i går, så det var en hyggelig tur.
Vi fik fundet en lyserød dinosaurus som vi absolut ikke kunne leve uden. Den kunne naturligvis brøle, og vi har tidligere haft en lignende med til Winnies hunde, og jeg fortrød lidt, at jeg ikke havde købt en til mine hundepiger. Men nu har de så en lyserød dinosaurusJ
Da vi kørte derfra så stoppede vi lige på en stor plads så hundene lige kunne få lov til at løbe fri et øjeblik, men de havde nu mere travlt med at snuse end at legeJ
 
Ginger prøver her at dutte på dino, så den kommer til at brøle!
 
Den er bare et hit og man kan sagtens trække om kap!!!
1.maj
I dag tog Ginger og jeg en tur til Hillerød, for der var en stor Int. Udstilling, Rally og Lp prøver. Super godt for Ginger….selv om det dog begyndte at regne da vi komL
Nå, men vi fik hyggesnakket lidt med andre collie folk og andre hunde mennesker som vi kender. Ginger var dog ret utålmodig og synes at det var lidt spild af tid at stå der og venteJ Det skal vi vist have trænet lidt på! Men hun plejer nu at falde mere til ro, når jeg sætter mig ned og hun ved at der ikke kommer til at ske noget. Men jeg havde altså ikke lyst til at sætte mig ned i det kolde, våde græs.
Men hun fik da heldigvis leget med Anettes hund Dino og det var lige noget hun kunne brugeJ
Vi prøvede også lige at træne lidt for at se om hun kunne holde fokus, når der nu foregik en masse, og det var hun heldigvis helt ligeglad med. Hun ville hellere end gerne lave noget og hellere det end bare at stå og gloJ
Vi fik også lige kikket på alle de ting som man kunne købe og kom så i tanke om, at jeg jo egentlig havde nogle gavekort derhjemme!! Dumt!!!
30. april
I dag havde vi en aftale kl. 14 med Poul Erik om en gang lydighedstræning. Han har nemlig en prøve han træner op til, og havde lige brug for en hjælper….og så kunne vi jo også lige så godt få trænet lidtJ
Dagen startede ellers med regn og atter regn!!! Hmmm gad vide om træningen ville blive til noget, men Poul Erik havde skrevet, at vi skulle vente til ved 14 tiden, for så ville det klare op.
Han har sgu forbindelserne i orden!! Super vejr og ingen regn!!
Vanilla havde ikke været på toppen i tirsdag og der gik hun en elendig fri ved fod og vi stoppede faktisk fordi hun ikke var på toppen.
Så det var helt rart at gå med hende i dag, for hun var bare så opmærksom og gik super godt. Hun missede dog sit under gang? Men ellers var det fint! Nå ja vi missede vist også apport øvelsen, men jeg havde glemt en apport så jeg kastede en bidepølse og det var helt sikkert at hun ikke forbandt den med en apport øvelseJ Men det er der jo ikke noget at sige til.
Vanilla gik faktisk hele IPO-R lydighedsprogrammet uden at få guffer og hun virkede faktisk til at hun synes at det blev sjovere og sjovere!
Bagefter lå Vanilla afdækket, mens Poul Erik gik lydigheden og det gik selvfølgelig fint, men det var lidt bizart at gå gruppe, når der kun var mig. Der plejer at være 4 i en gruppe og den ene har en hund med, og de 4 går så rundt i en cirkel eller hulter til bulter, og så skal hundeføreren med hunden på plads gå gennem gruppen og tilbage igen og stoppe op i midten og så ud igen.
Prøv lige at gå hulter til bulter…når man er 1 person….det er altså ret sværtJ
Bagefter fik Ginger også lige en tur og hun gik en super fri ved fod, for hun er bare så opmærksom og så meget på. Super flot. Sit, dæk og stå under gang tog vi også, dog med lidt hjælp og tænk stå gik faktisk ret godt, hvilket er ret imponerende….da vi ikke har trænet detJ Nå, det må vi vist heller få gjort noget vedJ
Ginger fik også lige et par ture i ruinen og hun havde bare en super flot halsgivning og søgte fint rundt i ruinen.
Til sidst tog vi også lige færdighedsbanen…og en anden gang skal jeg måske nøjes med en hund af gangen. For da Ginger gik op på vippen, så fulgte Vanilla efter! Og det er altså ret svært for Ginger at finde balancepunktet, når de er 2 på vippenJ Men det så ret sjovt ud!!
Det prøvede også at gå på stigen samtidig, men der smed jeg altså den ene ned, for de skulle nødig få skubbet hinanden ned.
Det lykkes dem til gengæld at få skubbet hinanden ned på balancebrættet, som hænger og svinger i et par kæder. Ginger kom dog hurtigt op igen, for der skal altså mere til at få hende ud af kurs. Så de fik naturligvis begge godbidder for at stå deroppe og balancere.
29. april
Her til aften tog jeg lige til hundetræning med Vanilla og vi skulle bl.a. træne med næseprøverne og Vanilla var altså lidt af en bølle, for hun startede med at tage den rigtige og det var jo fint, når man tænker på at vi ikke har lavet det i lange tider. Men så tog hun den forkert og det gjorde hun et par gange tror jeg nok, men hun lignede faktisk en som udmærket var klar over det og bare tog den første og den bedste for at komme retur og få godbidden. Bølle!
Hun tog selvfølgelig også den rigtige flere gange også da Helle lagde den rigtige lidt væk fra de andre. Men så begyndte hun at smide pinden når hun satte sig på plads. Det kan selvfølgelig godt have noget med at hun skal dreje rundt når hun skal på plads, og hun har jo næsten lige været hos kiropraktoren.
Men når man alt i alt så det bølle humør hun var i, så fik jeg til sidst nok og så trænede vi lige at gå på plads med pinden og så var der selvfølgelig ikke nogen problemer, for hun vidste det jo godt. Bølle!!
Hun gik også en fin fri ved fod, så det er helt tydeligt at hun har det bedre. Men hun var stadig ikke meget for at løbe, så det slap hun selvfølgelig for.
Men så tænkte jeg på, at hun nok havde godt af at bøje ryggen til siderne, så jeg fik fat i et par stole, og så kunne vi lige lege lidt med dem. Så jeg begyndte at få hende til at gå i 8 taller rundt om stolene. Det kneb dog lidt, da hun vældig gerne ville tilbyde at gå op på stolene. Sødt, men det var jo ikke lige det jeg havde tænkt mig.
Så jeg stillede mig i stedet for nærmest midt mellem de to stole, dog lidt ud til siden, så hun kunne komme til. Så gik hun rundt om stolene og det synes hun var rigtig sjovt. Da hun efter hånden havde styr på det, så prøvede jeg at stille mig foran den ene stol, så stolene var på en række foran mig. Men det var helt tydeligt at det bestemt ikke var det samme for hende, så der måtte jeg lige hjælpe hende til at forstå øvelsen. Men så gik det også fint.
Det er sjovt for Vanilla elsker den slags små øvelser, så det gør vi af og til når vi er til træning!
26. april
Efter et par lufteture om natten, så blev jeg altså liggende lidt længere i sengen end planlagt. Men da vi stod op så fik vi pakket tingene og så var det tid til en tur med hundene.
Vi gentog aftenens tur og fik lige hilst på et par køer og kalve på vejen. Ginger vidste ikke helt, hvad hun skulle sige til dem, men prøvede med at gå ned i lege-buk og prøvede også at gø lidt af dem. Men de forstod vist ikke lige hendes invitation til leg. Kalvene holdt sig lidt på afstand bag et par voksne køer…mens de meget interesseret kikkede på os.
På vej tilbage fra turen, så mente hundene selvfølgelig, at det nu var tid til at lege og det skulle selvfølgelig foregå på den nypløjede mark. Hold da op hvor blev de kønne!
På vej hjemad rundede vi lige Varde, for jeg skulle have købt sådan en vibrerende massage ting til Vanilla. Projektet lykkes efter at jeg har besøgt 5-6 butikker lige fra Frederikssund til VardeJ De havde lige en tilbage! Så må vi se hvad Vanilla siger til sådan en.
Tilbage på sjællandssiden, så kørte vi jo lige forbi Stenlille og så var der udsigt til at klappe og kysse hvalpe.
Så vi fik heldigvis lov til lave et lille pitstopJ Ihhhhh hvor er de altså bare søde de små pus og frække som jeg ved ikke hvad.
Men ih hvor er det hyggeligt, når de bare kravler helt op til ansigtet for at hygge….selvom man dog skal passe meget på, at de ikke lige pludselig laver et snig angreb og bider en i næsenJ
Jeg sørgede naturligvis for, at alle hvalpene blev krammet, kysset og leget medJ Det er altså et fantastisk job at være hvalpe-nusserJ Jeg ville slet ikke få nået noget som helst, med sådan en flok hvalpe. Man kan bare ikke få nok af at se på demJ
Senere på aftenen var der træning med Ginger og efter hendes dårlige mave, så havde jeg kun få godbidder med, for så måtte jeg jo bare lege med hende i stedet for, og det er vist ikke en hel skidt ide! Hun var faktisk super god i aften, og meget koncentreret! Ret imponerende efter en lang weekend!
 
Køerne og kalvene er bare så nysgerrige! Vanilla lunter som sædvanlig langt bagefter!
 
Se lige et herlig område!
 
Ginger på opdagelse...under en båd! Og i fuld leg med en gammel majs...øhhh stamme!
25. april
Men der var jo en årsag til at Ginger var urolig om aftenen, for hun havde dårlig mave, så da jeg stod op om morgenen, så var det gået galt. Stakkels Ginger…hvor var det altså synd for hende, for hun kunne jo ikke gøre for det og hun kunne heller ikke komme væk fra det, da hun jo lå i buret. Stakkels lille pus!!!
Jeg havde dog heldigvis lidt ”idoform” med så hun fik lige sådan et par, den stakkel. Hundene plejer dog aldrig at have problemer med maven, men hun kan jo have spist et eller andet hun ikke kunne tåle.
Jeg kunne heller ikke forstå hvorfor hun var så urolig, men her var forklaringen så. Der sad lidt i hendes pels på halen, så det fik jeg lige vaske af, men det var nu ikke så slemt som det kunne have været.
Men jeg kunne alligevel mærke i løbet af dagen at hun var lidt mærket af at hun ikke var på toppen. Jeg sørgede dog for at gå lidt ture i løbet af dagen, så det ikke gik galt igen.
Det pudsige er jo faktisk, at hun vækkede mig natten mellem torsdag og fredag. Men jeg fik faktisk ikke opfattelsen af, at hun havde dårlig mave. Det er nemlig ikke altid hun lige har haft tid til at får gjort det hele når vi går tur. Men måske var det starten der?? Nå, men det kan man jo ikke ændre på. Så det er jo bare om at få det bedste ud af det.
På kurset startede vi med lidt lydighed, og derefter var der bidearbejde. Efter frokosten skulle vi så i gang med redningshundene, og vi valgte en gang rundering mod de 6 skjul som var på banen.
Ginger løb okay, men jeg fik at vide at hun faktisk ikke var så meget for at give hals? Pudsigt det må jeg være lidt obs på i den næste tid og arbejde med det. Men måske var hun også præget af hende dårlige mave?
Det blev dog ikke til så meget træning for så skulle Milos nå en flyvemaskine!
Jeg havde jo valgt at tage fri fra arbejde om mandagen, så jeg havde reserveret en overnatning på et andet Bed & Breakfast også lidt uden for Varde.
Super sted!! Det var en gammel staldbygning som var lavet om og der var eget badeværelse til hvert værelse.
Vi ankom jo hen på eftermiddagen og så satte vi os ud på terrassen i solen. Ren afslapning og med udsigt til så mange rododendron, så det var umuligt at tælle. Tænk hvis de havde blomstret alle sammen!!! Sikke et syn det må være.
Vi fik selvfølgelig også gået et par gode ture. Aften turen gik ned langs en grusvej og da vi var kommet lidt væk fra gårdene, så blev hundene sluppet.
Grusvejen førte ned til en skov og en stor sø og der gik vi en dejlig tur og hundene nød det i fulde drag!!!
Vi kom først tilbage da det var ved at være mørkt og så satte vi os ind på værelset og jeg skrev lidt notater og fif fra weekendens oplevelser.
Hundene faldt hurtigt til ro og lå og sov hist og her. Jeg var dog forberedt på at de nok ville hoppe i sengen for det er de jo vandt til hjemmefra, så jeg havde taget nogle tæpper med, som jeg kunne lægge på sengen, så de ikke svinede for meget.
Det var super godt med denne ekstra overnatning for det var rart for mig at se at Ginger nu tog det meget mere roligt og sagtens kunne slappe af.
Natten bød dog på et par lufteture med Ginger.
 
Vi fik også lige til til at lege lidt på forhindringsbanen!
24. april
Dagen i dag startede meget tidlig! Jeg kørte nemlig hjemmefra kl. 5!!!!!!!! Det var altså alt for tidligt for mig, men jeg skulle på kursus i Jylland.
Vanilla jo var hos kiropraktor i går, så jeg synes, at hun havde bedst af at sove hjemme, hvor hun kunne bevæge sig som hun ville. Så det betød, at jeg skulle tidligt op for det var en tur på ca. 3,5 time.
Instruktøren på kurset var Milos Kovac fra Slovenien som bl.a. har konkurreret og instrueret både IPO, politihunde og redningshunde.
Vi startede med noget lineføring og der fik vi flere gode inputs, så der er bestemt flere ting vi kan arbejde videre med. Bagefter var der bidearbejde og det var jo ligesom ikke for os. Men til sidst var det så os redningshunde der skulle på.
Vi talte bl.a. om hvordan man giver belønningen som man i stedet for bare at give hunden det, så kaster man den lidt væk, og hvis man så skal lege med hunden, så flytter man sig fra udgangspunktet og så leger man. Det burde modvirke at hunden begynder at gå for tæt på, fordi den ved at den aldrig vil få bidepølsen der. Det er jeg sikker på vil fungere godt for en hel del hunde.
Om aftenen var vi et par stykker som jo skulle finde et sted og bo. Vi havde nemlig ikke helt turde bestille for meget, for hvis nu askeskyen gjorde, at Milan ikke ville kunne komme frem, så gad vi ikke hænge på et værelse som vi skulle betale for. Så vi var blevet enige om, at vi jo lige så godt kunne indlogere os sammen. Jeg ville dog helst finde et sted, hvor vi måtte have hunde inde. For det mente jeg at Vanilla havde bedste efter sådan en behandling.
Vi havde først overvejet et hotel ved Billund lufthavn, men jeg havde også lige skrevet en side ud fra et Bed & Breakfast, hvor man godt måtte have hund. Så det prøvede vi, og der var heldigvis plads.
Det lå lidt nord fra Varde og vi fik en lejlighed, så vi fik hver vores værelse. Det kunne næsten ikke være bedre og vi spurgte naturligvis om der var et sted i nærheden hvor vi kunne lufte hunden? Vi fik så at vide, at vi selvfølgelig kunne lufte på deres område, men der lå da også en skov i nærheden.
Vi startede lige med at lade hundene kikke lidt på hinanden og besluttede at lufte dem på området og hold da op et område…..det var jo kæmpe stort og endte nærmest i en skov. Lige ved huset var der en KÆMPE have som var anlagt pænt og nydeligt med både vandbassin og lign. Bag haven var der yderligere et kæmpe område, så vi kunne sagtens nøjes med at lufte hundene der.
Lejligheden lå lige op af en vindeltrappe og det jo også godt træning for hundene og det gik heldigvis fint. Da vi gik i seng så var Ginger ret urolig, og hun gik hele tiden til døren. Jeg blev faktisk lidt irriteret over det, for det gik jo ikke at hun vækkede hele huset. Til sidste mistede jeg dog tålmodigheden og hun røg ned i bilen. Jeg havde heldigvis taget tæppe med til rundt om buret, for hun skulle jo ikke fryse.
 
23. april
I dag havde jeg fri fra arbejde, og dagen skulle udnytte til flere ting. For det første havde jeg sovet elendig. Ginger vækkede mig bl.a. kl. 2, fordi hun skulle ud? Men derudover var jeg vågen et hav af gange og det var lidt ærgerligt for jeg vidste at næste nat formentlig vil blive meget kort.
Nå, men det kan man jo ikke gøre så meget ved, men jeg valgte dog at blive liggende lidt længere i sengen. Selv om jeg ikke rigtig sov, så var det ret hyggeligt med hundene omkring mig.
Kl. 8:40 havde jeg en tid til at få taget en blodprøve, for at se hvordan det går med mit stofskifte. Men hold da op, hun fyldte 3 glas denne gang. Sådan er det når man kommer i kløerne på lægerne. Når de først har fat i en, så slipper de ikke bareJ Nå, men efter sådan et besøg så lider jeg nu også af blodmangel, selv om kroppen vel hurtigt får produceret lidt nytJ
Kl. 12:30 havde jeg en tid hos Maja Guldborg (kiropraktor) med Vanilla. Hun har i den sidste tid virket utrolig gammel, og når hun løb, så foregik det nærmest i slowmotion. I starten tænkte jeg om det kunne være lungeorm igen, men efter en dag hvor hun rigtig fik løbet, da hun fik seks figuranter ude på græsset ved træningspladsen uden at blive forpustet, så tænkte jeg at det nok alligevel ikke var det.
Jeg synes måske, at hun bevæget bagpartiet lidt pudsigt, med det er altså ofte svært at se på egen hund.
Men da jeg var til træning i torsdags bemærkede Helle det også og hun studerede hende mens vi bevægede os og synes bestemt at jeg skulle bestille en tid. Hun bemærkede faktisk at Vanilla når hun sad, ikke støttede på højre forben, og for det meste sad med det lidt bøjet og af og til sitrede det. Det var pudsigt for det havde jeg faktisk lige selv lagt mærke til lidt tidligere. Så da Helle sagde det, så vidste jeg med det samme, at det havde hun gjort flere gange. Så jeg bestilte en tid og var heldig at få et afbudJ
Det er pudsigt som den slags kommer snigende så man nærmest ikke selv ser det.
Da jeg nævnte det for min far, så sagde han straks, at han havde da ikke lagt mærke til noget. Indtil jeg sagde, at jeg synes at hun var blevet gammel og det gav han mig straks ret i.
Nå, men vi kom ned til Maja og Vanilla synes altså, at Maja er den bedste i hele verdenen…næsten, for hun har jo dejlige guffer. Når Maja skal se Vanilla bevæge sig, så går Vanilla stille og roligt væk fra Maja, men så snart vi vender om, så kommer der fart på…for vi skal jo tilbage til MajaJ
Det viste sig at Vanilla var låst i den ene side omkring fra bag ved skulderbladene og helt ned til enden. Og derudover så var den også gal i skulderen på den anden side. Så efter første del af behandlingen som kom der også nåle i Vanilla og så skulle hun ligge med dem i et stykke tid.
Imens fik jeg instrukser på hvordan jeg skal behandle hende indtil næste behandling, og vi skal selvfølgelig også lave øvelser 3 gange om dagen indtil vi skal til næste behandling i maj. Derudover så skal hun have massage 1 gang om dagen med sådan en vibrerede massageting.
Så det var godt at jeg fik bestilt en tid, så stakkels Vanilla ikke skal gå og have ondt…det lille pus!
 
Nye sækkepuder...og Ginger afprøver straks begge 2!
18. april
I dag gik turen til Nyvang ved Holbæk, hvor der i dag var Politi- og tjenestehunde i arbejde.
Vi deltog fra Frederikssund redningshunde med 4 personer og hunde. Denne gang fik vi tildelt en del af parken og et område hvor der blandt andet var en lade med hestevogne og forskellige andre ting.
Vi valgte at starte med at fortælle lidt om redningshundene og Poul Eriks Panyo viste hvordan hunde kan gå på stiger. Derefter var der forsvundet en i parken og Panyo blev sendt af sted for at finde figuranten og han løb straks ind mellem buskene og søgte og pludselig fik han færten og løb hen til figuranten som sad gemt midt inde i en masse buske. Så fik han brandslangen og så var der bare glæde og leg.
Så gik vi ned til laden og på vejen tog jeg lige Ginger med og så viste vi hurtigt hvordan man starter op med at hunden får lov til at se figuranten forsvinde, så blev Ginger sluppet og løb i fuld fart frem og fandt Iben gemt bag nogle anhængere.
Så tog Iben Ginger med tilbage og jeg fik publikum med bagom laden, for nu skulle Stinnah og Ezy viste en afsøgning af et område og hun sluttede forholdsvis tæt på publikum, hvor hun helt tydeligt fik fært af figuranten som lå inde i et ishus…som altså ikke var i brugJ
Da Ezy havde færten, så sprang hun ind over disken og helt ind til figuranten hvor hun ivrigt gav hals af Poul Erik.
Så forsvandt Poul Erik i laden, men jeg fik publikum lidt længere frem og så skulle Ezy i gang igen. Både Poul Erik og Iben var gemt men det tog ikke lang tid før at Ezy havde færten og gav hals.
Vi sluttede at lokke en pige fra publikum til at være figurant, og vi lagde hende op i en hestevogn. Den var faktisk ret svært for hundene at få færten der, men det var til gengæld publikums venligt for det var helt tydeligt at hun havde fært og at hun arbejdede for at få indkredset præcis hvor hun lå. Det lykkes selvfølgelig til sidstJ
Bagefter fik Ezy en bæresele på, som vi f.eks. bruger når vi skal rapelle med hundene. Vi nøjes dog med lige at løfte hende fra jorden, så de kunne se hvordan hun bare blev helt passiv, så snart fødderne slipper jorden.
Så blev folk inviteret til at gå tilbage hvor vi startede hvor Poul Erik havde billeder med fra da han deltog i Jordskælvene i Tyrkiet for flere år siden.
Det gik vist fint og vi var på 2 gange i løbet af søndagen.
Når vi ikke var på så vi nogle af de andre eller trænede nogle af de hunde som ikke var på til opvisningen. Selv Vanilla fik lige lov til at finde Iben, så hun var bare så gladJ
Til sidst lokkede jeg også lige Iben til at gemme sig for Ginger, for jeg havde taget en masse billeder af de andre hunde…men jeg havde slet ikke nogen af Ginger, og jeg ville da også gerne have at hun lige prøvede en turJ
Iben lagde sig op i hestevognen, dog med trappen nede, men Ginger havde også ret svært ved at finde ud af præcis hvor færten kom fra. Hun rendte rundt omkring, men det lykkes selvfølgelig til sidst og så var hun gladJ
Dejlig dag i godt selskab, så vi sørgede for lige at få datoen, så vi kan reservere datoen for arrangementet. Så Frederikssund showhold er klar til næste årJ
 
Se lige et par heste...er de ikke pragtfulde? Vanilla fik også lige en tur!
 
Så er Ginger sat i gang! Snif sniff...der er altså noget her i nærheden?
 
Der var Iben!!!!! Ihh hvor var jeg god!!!!
17. april
Op kl. 7 og så i gang med at bage boller og mens de hævede så kunne jeg lige nå at bage en kage, og hænge vasketøj op. Og så af sted på kennel besøg, for Ginger og Vanilla skulle på familiebesøg.
Derudover har jeg jo en aftale med Winnie om, at jeg har pligt til at pusse, nusse, kæle og kysse hvalpene så tit som muligt. Et vigtigt job, som jo skal passesJ
Vi startede jo naturligvis med en tur på folde med de voksne hunde og det var lige noget at mine hundepiger kunne bruge. De synes altid at det er herligt at besøge familienJ
Senere blev der naturligvis snakket med hvalpene, men jeg havde nu overvejet om jeg skulle have anskaffet med sådan en heldragt af kevlar, for de har altså fået nogle skarpe tænder nu. Og det går ikke i vejen for at hoppe op og bide en i næsen. Men ihhhhh hvor er de altså bare herlige…man kan da kun blive i godt humør af sådan en flok.
Og man skal jo huske at få snakket med alle sammen for der er jo ikke nogen der skal snydes…men det sørger de nu også selv for, for de kravler overalt på en og bider i alt hvad de kan komme i nærheden af, og leger bare så sødt.
De vil meget gerne helt op til ansigtet og hygge og nusse, og så er de så søde, når de bare hygger. Men der er kamp om pladsen for de vil helst alle sammen op og nusseJ
Hen på eftermiddagen gik vi en tur med de voksne hunde i skoven, og det var en pragtfuld tur med tusinde hvide og blå anemoner over det heleJ
Bagefter var det tilbage til mere hundeleg og mere hvalpenus. Og jeg er sikker på, at jeg nåede hele flokken rundt….flere gangeJ
Pragtfuld dag i hundenes tegn!! Så kan det da ikke blive meget bedre!
Se billeder fra dagen her!
15. april
Begge hunde fælder og Ginger er efterhånden blevet en slang model, når hun nu heller ikke har nogen pels.
Men det ser ikke sådan ud med VanillaJ Hun har for det første taget lidt på her på det sidste, og så har hun en tæt pels og jeg har ikke fået børstet det hele af endnu. Så jeg tager lidt engang i mellem og i dag da jeg kom hjem, så lagde hun sig ud på terrassen i solen. Hvorefter jeg straks kastede mig over hende og gik i gang. Jeg havde nu kun 10-15 minutter før jeg skulle gøre klar til træning. Men lidt har jo også ret. Og det var faktisk ret hyggeligt at sidde der i solen med Vanilla og med Ginger vimsende rundt omkring. For hun vil jo nødig gå glip af nogetJ
I dag var det så Vanillas tur til at komme til træning, og der gik ikke lang tid før Helle spurgte, hvor gammel er det nu hun er, for hun syntes godt nok at Vanilla så gammel ud. Tak det var lige den bekræftelse jeg manglede, for hun har ikke været helt på toppen i den sidste tid. Ikke sådan rigtig skidt, men bare lidt for sløv. Jeg fik hende til at kikke på hende, når hun bevægede sig og har nu en bedre fornemmelse af, hvor problemerne er. Så nu har jeg bestilt tid hos kiropraktor, så vi kan få hende på ret køl igen.
Ellers synes Vanilla faktisk, at det var rigtig hyggeligt at være midt punkt til træningen i dag. For det var lang tid siden sidstJ
Da jeg kom hjem, så var der naturligvis stor glæde hos Ginger, og vi gik straks ud og øvede lidt på stigen, og hun var faktisk rigtig god i dagJ
Lige før jeg skulle i seng, så nussede jeg lige lidt med Ginger, og opdagede noget i hendes pels, ca. ved hendes ribben? Først tænkte jeg, at det nok bare var noget skidt, et frø eller noget i den stil. Men det sad fast. Hmm måske resterne af et gammelt sår….næhh. Nåh jeg fik tændt lidt mere lys og fik kikket nærmere. Ja, der sad noget og det var lidt svært at få fat i, men til sidst fandt jeg ud af at det var en splint. Den sad med ca. 2 mm. ude og resten inde i huden. Jeg fik hevet den ud og den var næsten 1 cm. lang. Det blødte lidt men huden så ikke irriteret ud, og der var heller ikke nogen betændelse.
Stakkels Ginger fik dog lige et ekstra kys og kram, selv om hun nu egentlig var ret upåvirket af situationen og dårlig gad løfte hovedetJ
14. april
Onsdag er jo gymnastik dag og giver derfor også dårlig samvittighed, for så kommer jeg senere hjem end normalt.
Så i aften gik gåturen til Ådalen og en gammel grusgrav i Frederikssund, og hundene kunne heldigvis gå fri det meste af turen. Det er lige noget de kan bruge og specielt Ginger synes, at det er herligt.
Ginger fik naturligvis også lige de berømte 5 minutter, hvor hun bare må løbe, lige så hurtigt som hun kan. Rundt og rundtJ Vanilla stod bare og kikkede på hende…mens hun spurtede forbiJ
På vej hjem gik vi lige en tur over en fodboldbane og der kastede de sig, som sædvanlig, ud i vild legJ
 
Ginger holder lige øje med Vanilla Vanilla ved en af søerne i grusgraven!
 
Vanilla i fuld løb! Solnedgang i Ådalen!
13. april I dag var der rehu træning og vi kikkede selvfølgelig aviser, for vi var både i Politiken og Frederiksborg Amts Avis. Og lokal aviserne kommer først senere på ugen.
Jeg startede faktisk med lidt lydighed med Vanilla, for Poul Erik skal jo til prøve i næste weekend og han ville gerne træne dækøvelsen, mens vi gik lydighed.
Jeg havde godt nok ikke en apport med, men så fandt Vanilla en tyk gren og vupti, så var den vores apportJ Det synes Vanilla lige var sagen, for det var jo mere legetøj end en apportbuk.
Vi tog selvfølgelige også en tur i ruinenJ Og bagefter en tur på græsset med begge hunde, så de lige kunne få krudtet af og få leget lidt.
12. april
I dag var der så Beredskadsdag på Højagergaard. Dronningen skulle have været kommet…havde vi fået at vide, men vi måtte nøjes med politikerne, beredskabsfolkene, politiet mv. som kom forbi for at se hvad vi frivillige kunne præstere.
Vi mødte op kl. 10 og så havde vi rigeligt med tid, for vi skulle først vise starte med fremvisningen omkring kl. 13:30.
Vi skulle starte med at vise ”skadestedet”, som var en stor hal hvor vi havde gemt 3 figuranter. Vi havde 3 hunde med som fandt 1 figurant af gangen, hvorefter båreholdet, som bl.a. var mig, skulle hente de sårede figuranter ud. Vi havde faktisk kun 8-10 minutter til det, så det kørte bare på snor, og det der tog længst tid var næsten at vi skulle nå at kunne bære figuranterne over til ventepladsen, før næste hund havde nået at finde endnu en figurant!
Da vi havde båret dem ud, så skulle vi sidde hos dem og holde dem i hånden, mens de andre (samarittere) fik sat ventepladsen op. Det tager kun ca. 5 minutter at blæse sådan et telt op!
Vi havde også lavet en færdighedsbane, hvor nogle af hundene viste hvad de kunne.
Det hele gik rigtig fint og det lød som om at det var en succes.
Bagefter skulle der jo ryddes og op så satte vi også lige et sted og snakkede lidt og fik en sodavand! Jeg tog Ginger med for hun havde siddet i bilen hele tiden og hun trængte til at komme ud. Hold da op hvor hun var klar på ballade. Der skulle bare ske noget. Sarah tilbød at gemme sig for Ginger en enkelt gang, og tænk sig, jeg kunne sidde i stolen og læne mig lidt frem for at åbne karabinhagen og slippe Ginger. Så løb hun af sted og fandt Sarah, gøede af hende, fik et bukseben…altså ikke SarahsJ Så kom hun tilbage til mig for at lege med mig. Det er altså lige en måde at træne hund på. Tænk jeg behøvede slet ikke at rejse migJ
 
Ginger kom lige på skødet og så så sød ud! Hygge og ventetid!!!
11. april
I dag er det Vanilla fødselsdag HURRA HURRA HURRAJ
Men hun må vente med at blive fejret til senere for kl. 9 mødte vi ind til morgenmad på Højagergaard og kl. 10 skulle vi have en generalprøve, men da de andre ikke umiddelbart var færdige, så skulle vi bare selv holde vores egen generalprøveJ
Jeg var på båreholdet, og vi fire skulle bære alle 3 figuranter ud, når de var blevet fundet af hundene. Og det blev gennemprøvet flere gange både i går og i dag, så jeg synes efterhånden, at jeg kunne mærke det i mine lår og resten af skrogetJ Men det er jo også en form for optræning, for der blev jo selvfølgelig løftet rigtig, for vi skal jo passe på vores rygge!
Vi fik også afprøvet den 3. figurant i dag, for nu fik vi nøglen til campingvognen hvor hun skulle ligge. Det gik heldigvis fint.
Pudsigt for faktisk havde hundene lidt svært ved at finde de samme figuranter igen og igen. Så det er faktisk slet ikke en fordel at prøve scenariet med hundene. Men vi skulle jo lige finde ud af hvordan vi skulle forholde os, f.eks. med båreholdet og vi var også nødt til at finde ud af om vi kunne holde tidsplanen.
Normalt finder og markere hundene jo ikke de samme steder igen, så derfor er det ikke naturligt for dem. Men det var vi jo lige som nødt til i dette tilfælde. Og hundene valgte ofte bare at gå videre til næste figurant og så gik det jo fint igen.
I morgen er der 3 hunde om at finde 3 figuranter, så hver hund får kun en figurant hver. Men nu er det prøvet igennem og vi har vist fint styr på det nu.
Da vi kom hjem så fik jeg lokket min far med på en gåtur med hundene, for Vanilla skulle selvfølgelig have en god fødselsdagstur. Vi gik en tur over kalvøen og gik ud på spidsen og hjem langs vandet. Selv om hundene ikke må slippes, så gik vi lidt væk fra stien og så blev de lige slupper. Perfekt timing for de var nærmest ved at overfalde hinanden på vej væk fra stien, så de var bare i legehumør, og så snart de blev sluppet, så var der fri legJ
De kastede sig rundt og legede bare så godt og vildt sammen. Det var lige det de trængte til og ihhh hvor er de altså søde, når de leger sådan sammen.
Men da legen begyndte at stilne af, så kom de i snor igen. Hvorefter Vanilla smed sig i græsset og rullede rundt og brummede af velvære. Det ser bare så sødt ud, og hun gør det stort set hver dag, når min far lufter hundene. Ja, hun gjorde det faktisk også i sneen i vinters, og hun ser bare så sød og glad ud. Den charme-troldJ Men i dag fik hun selvfølgelig lov til at rulle og brumme alt det hun vil og vi gik ikke videre før hun var færdig (Det gør vi nu altså aldrigJ), …og helt fyldt af græs og grene i pelsenJ
Da vi kom hjem så fik de en side lammeribben hver i haven. For der skal jo kræses lidt, når der er fødselsdagJ
Ginger blev dog hurtigere færdig end Vanilla og mens Vanilla gnaskede videre, så tog jeg lige Ginger med uden for lågen og trænede 3 gange med bidestyret. Ihhh hvor er det altså sjovt og sikke en stolthed der er når hun render rundt med byttetJ Da vi var færdige så var Vanilla næsten færdig med benet, og hundene fik lov til at hygge sig lidt i haven!
 
Her er lige lidt forårsbilleder, at et par lam og lidt blomter i haven!
 
Man bliver altså i godt humør af blomsterne!
 
Så er Vanilla i gang med en side ribben! Og der tygges på livet løs, mens hun holder øje med mig!
 
Se det er bare sagen!!
10. april
Dagen startede kl. 8 hvor vi skulle være på Højagergaard i Slangerup, for vi skulle gøre klar til Dronninge besøg på mandag i anledningen af Beredskabsdagen …..ja det bliver så uden dronningen, for hun kommer alligevel ikke. Jeg havde også undret mig over, at hun skulle have tid til det op til sin fødselsdag, men stolede jo på det vi havde fået at vide.
Nå, men enden på det blev, at vi skulle ”bygge” nogle skjul op og en færdighedsbane, så vi kan vise de høje herrer fra Beredskabet, kommunerne, politiet mv. hvad vores redningshunde kan.
Dvs. at vores øvelse er skadesstedet hvor hundene finder de ”til skade kommende”, hvorefter de bliver båret over til de andre frivillige, som ”reparerer” de stakkels ofre.
Vi fandt nogle gode gemmesteder, hvor vi kan gemme de 3 figuranter, og de er fordelt over hele hallen, så alle kan se noget.
Vi prøvede med de hunde som skal i ilden mandag, og da de var færdige så fik vi også lige lov at prøve.
Det var ret tydeligt at Ginger ikke er så vant til at finde nogle som ligger op, så hun havde lidt svært ved at lokalisere den første figurant. Hun rendte rundt i området og bjæffede lidt, for hun havde helt tydeligt fært…men kunne ikke helt hitte ud af hvor det kom fra. Men jeg gav hende bare tid til at hitte ud af det, for ellers lærer hun jo ikke og lige pludselig, så var den derJ
2. figurant lå gemt bag nogle paller, og der vandrede hun ind gennem pallerne til figurantenJ
Det pudsige var dog, at før hun gik ind gennem pallerne, så gik hun lige et skridt tilbage og kikkede efter mig. Pudsigt for jeg plejer jo aldrig at komme hen til hende, men når jeg tænker efter, så gik jeg faktisk tættere på hende, så måske det er forstyrrelse nok for hende. Så det skal jeg måske lige være lidt opmærksom på i træningen. Men hun mistede ikke fokus på figuranten og gik som skrevet helt ind til figuranten igen og gav flot hals. Så alt i alt rigtig fint!
Om aftenen kom min mor og far forbi og Ginger indtog straks sofaen og sad nærmest på skødet af min mor. Ren hygge!!
 
Ginger finder figuranten! Og så skal der gives hals!
 
Ginger i fuld leg med bidepølsen! Og så af sted til næste figurant!
 
Så er Søren fundet! Men så vil hun altså tættere på!!
9. april
Lige efter arbejde skulle vi til rehu træning i ruinen. Vi gemte 2 figuranter i den lille ruin, og dem fandt Ginger faktisk fint, specielt fordi hun nærmest aldrig har fundet nogen der. Så det var super fint og hendes halsgivning er bare super godJ
Bagefter fik hun et par figuranter mere, og den ene lå i et rør der står oppe på jorden og der var lagt en plade af bølgeblik ovenpå. Den larmede ret meget da pladen skulle løftes af, men det tog Ginger ret fint og fortsatte bare med at gø indtil hun fik sin belønning.
Den sidste figurant lå i et vandret rør, hvor man skal ind gennem huset for at kravle ind i røret og der er ikke særlig meget plads, når man skal kravle ind. Men i selve rører er der fin plads.
Hundene skal så finde figuranten ude fra og røret sluttet med en betonvæg, hvor der lige er en lille sprække, hvor man lige kan stikke en tynd bidepølse eller brandslange op. Det er første gang at Ginger har haft en figurant der, og det var tydeligt at hun fik fært, men hun havde lidt svært ved at finde ud af præcis hvor færten kom fra. Så hun småbjæffede lidt i området indtil hun lige pludselig fandt ud af hvor det præcis kom fraJ
Bagefter fik de ”gamle” hunde nogle løbere ude på plænen, og det var lige sagen. Vanilla er dog ikke så hurtig lige for tiden? Så jeg må vist lige holde lidt øje med hende i de næste par dage!
Til sidst fik de unge hunde lige en standhals, og en kæmpe bidepølseJ
Da vi kom hjem, så var vejret bare så fint, så jeg fik lokket min far med på en gåtur til fjorden.
Det var lige noget hundene kunne bruge, og vi havde naturligvis også godt af detJ
 
Ginger løber i forvejen og snuser Mens Vanilla søger tilbage mod havnen og snuser
 
Ginger balancerer mellem 2 sten! Mens Vanilla nyder solnedgangen!
 
Solnedgang over fjorden!
7. april
Først til gymnastik lige efter arbejde, og så hurtig hjem og varme lidt mad og så af sted igen. Men denne gang en tur til Roskilde fjord, for så var det tid til en gåtur med hundene. Solen var stadig ikke gået helt ned, så det var bare med at komme af sted før det blev for mørkt.
Hundene kan heldigvis gå uden snor det meste af vejen og det er lige noget de nyder….Vanilla langt bag mig, hvor hun tuller af sted og snuser til alt. Mens Ginger løber i fuld fart foran og springer omkring.
Vi tog også lige turen op i klitterne, hvilket hundene nyder, for selv om der ikke er mange bakker, så er det stadig sjovt at løbe der. Bagefter gik vi videre til den nye, ikke helt færdige strandpark. Turen gik også op på bakken, hvor der er en hel fantastisk udsigt over fjorden. Måske man skulle planlægge en Lassie gåtur eller en collie tur gennem LAU.
Nå, men hundene nød det i hvert fald i fulde drag og fik rigtig snuset, løbet og leget, mens solen stille og roligt gik ned bag fjorden!!! Pragtfuld aften og en fantastisk tur.
6. april
Her til aften var det tid til rehu træning, og da der var et par som havde været på træningstur i Sverige, så var vi spændt på hvilke guldkorn de havde med tilbage til osJ
Pudsigt for de havde trænet med mere figurantglæde, hvilket jo er ret naturligt. Men i den seneste tid, har figuranterne hos os ikke været så aktive, men nu skulle de igen til at være meget aktive og følges med hunden ud til hundeføreren.
Sjovt for det har vi tidligere fokuseret en del på, men det har bølget lidt frem og tilbage, men det har ikke haft så stor rolle i den senere tid.
Ginger sætter rigtig meget pris på tilbageløbet fra figuranten til mig, hvor hun har bidepølsen med. Men nu må vi se hvad hun siger til det andet…..det skal i hvert fald prøves, men jeg er ikke helt sikker på om det er metoden til hende. Men som med alt træning så er variation utrolig vigtig, og jeg er helt sikker på at det ene ikke udelukker det andet.
Ginger fik 2 figuranter i ruinen, for vi skulle jo lige se hvordan det nu skulle foregår og der blev også stillet en masse spørgsmål til metoden og til hvordan det skulle foregå.
En ting som vi observerede var, at det trættede hundene meget og stort set samtlige hunde markerede, ude på græsset…lige efter. Nu trætter ny træning jo altid, men spørgsmålet er om leget dræner dem for meget, da turen ud gennem ruinen jo kan være lang. Men det skal naturligvis prøves af og Ginger bliver sikkert gladere for bidepølserne.
5. april
I dag var det have vejr, så min far kikkede forbi og hjalp lidt tilJ
Mine lavendler på ydersiden af mit hegn havde sået sig mellem fliserne, og da det jo lige havde regnet, så lykkes det mig at hive de fleste op med roden, og nogle af dem blev brugt til at forny nogle af de gamle planter.
Hundene nød det og Ginger var helt sikkert mester i at gå i vejen og hun ville være med til det hele. Vanilla var dog lidt mere fornuftig, men begge hunde synes, at det er super sjovt, når man fejer, så når min far fejede fliserne, så underholdte jeg hundene, så de ikke kastede sig ud i vild leg med kostenJ
Hen mod aften aftalte jeg at mødes med Bente, Yoki og Kevin ved svæveflyver pladsen. Vi gik en fin tur og hundene løb bare af sted og hyggede sig bare så meget og der blev leget efter alle kunstens regler.
Bagefter trænede vi lidt lydighed og det gik faktisk rigtig fint. Ginger går dog næsten for tæt på mig i fri ved fod, så måske vi lige skal have arbejdet lidt på det. For selvfølgelig skal hun gå tæt, men jeg skal jo ikke falde over hendeJ Hun plejer heller ikke at være så slem som i dag, så måske var det bare fordi hun var så ivrig.
Bagefter fik Ginger et par figuranter i ruinen, første figurant var i et dybt hul og hun fandt hurtigt Bente, som så bagefter gemte sige inde i huset. Det klarede Ginger også rigtig flot og hun fløj nærmeste retur gennem ruinen med bidepølsen, tilbage til mig.
Vanilla fik også et par figuranter bagom et par huse og det synes hun bare er super, og hun bliver bare så gladJ
Bagefter viste vi lige Bente hvordan vi træner med bidestyret, og Ginger fik 2 ture, en tur fra dæk og en tur fra sit. Hun er blevet ret god til at blive i positionerne selvom hun synes, at det er rigtig sjovt. Så på den måde bliver hun faktisk bedre til flere ting på en gangJ
Da vi kom hjem, så blev der bare snorket igennem, for de havde bare brugt meget energi, og havde brugt både fysiske og mentale kræfterJ
 
4. april
I dag var vi ude og træne med Niels og Kirsten, og vi havde kun lige aftalt at vi skulle træne og så begyndte det at regneL Men der skal jo mere til at stoppe os og hundene, så det var bare om at komme i gang!!
Vi startede med Ginger og hun fik i alt 4 udløb til kasserne, og hun fik lov til at se dem gå ud til de første 2 kasser, for hun har af og til haft en tendens til at tro at vi skulle gå spor, så næsen er røget lige i jorden, og det ville jeg ikke have.
Men det gik bare super godt og hun havde fin halsgivning. Hun var dog lidt sløvere ude ved Kirsten, men det var måske pga. vinden?
Vanilla fik også et par turen, men hun fik ikke helt lige så langt udløb, og alligevel begyndte det at gå lidt sløvt ved 3. figurant og 4. gad hun næsten ikke at løbe ud til?? Hmm hun virker altså lidt sløv for tiden, men hun har også taget lidt på men det burde ikke være den eneste årsag.
Bagefter fik de en løber lige ud til en fritstående figurant, hvor de fik en stor bidepølse og mens vi så legede med hunden, så sneg figuranten væk og gemte sig. Det var sjovt at se hundene, da de opdagede at figuranten var væk, for så var det bare om at komme i gang med at finde figuranten.
Det var en sjovt øvelse og det synes hundene bestemt også. Hundene var selvfølgelig fuldstændig upåvirket af regnvejret……men vi blev altså ret våde.
 
Ren collie hygge!
3. april
I dag blev jeg lokket med hjemmelavede karameller og uhm hvor smagte de godt!!! Der var to forskellige slags de var lavet af min søster og hendes børn.
Jeg havde hundene med over efter at vi havde fortæret en del karameller, så gik vi en tur til fjorden med hundene.
Bagefter fik vi rigtig dejlig mad, og Ginger fik lige lavet lidt trappe træning, for vi har jo ikke selv trappe, så det er bare med at øve, når vi har muligheden. Så hun prøvede også lige Ibens seng oppe på 1. salJ
2. april
I dag var der Lassie gåtur til Gyrstinge sø, bagefter var der hundeleg og hvalpe-nusning!
Læs mere her og se en masse billeder derfra.
 
Vanilla og Ginger nyder også at lege med hinanden!
 
Hov Ginger får vist bank af mor Daisy!
1. april
I dag var jeg i biografen i Roskilde med mine forældre. Vi så filmen ”Avatar” og den var faktisk rigtig flot og imponerende fordi det var i 3D. Men det var altså en lang film og min ryg har det altså ikke så godt med at sidde så længe. Men det gik da.
Bagefter tog vi ud og spise, så det var bare ren hygge!
|