Gæstebog

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagbog 2011

Beklager men jeg er altså noget bagefter med dagbogen! Sådan er det når man har alt for meget om ørene og heller ikke kan lide at gå glip af nogetJ Og gerne vil fortælle det heleJ

5. februar, Asserbohus

I dag var rehu træningen i Asserbohus, som er en kæmpe stor bygning som tidligere har været kurhotel og senere efterskole. En fantastisk smuk bygning ude fra, men den er desværre meget misligholdt og ødelagt nu!

Nå, men jeg kørte af sted, så jeg lige kunne få luftet hundene før træningen. Hundene var rigtigt glade og kastede sig ud i leg og ballade!

Ved 10 tiden var jeg tilbage ved bilen, men der var ikke kommet nogle? Hmm nu havde jeg jo været i Jylland fredag og til fødselsdag det meste af lørdagen og havde ikke tjekket mails. Kunne det være aflyst? Hmm??

Nå, men lidt over 10 tog jeg beslutningen at jeg ville køre hjem, for der plejer jo altid at være nogen lidt før vi starter.

På vej hjem begyndte det at sne og da jeg kom hjem tjekkede jeg lige tlf. og mails. Pouls Erik havde haft startproblemer og Iben var forsinket pga. alt sneen. Men det var jo først begyndt at sne, da jeg kørte hjem?? Men sådan kan det jo falde så forskelligt!

Nå, jeg besluttede mig så for at køre tilbage igen. Og tænk, så var der kun 2 til træning pga. en hel del aflysninger. Nå, men Ginger og jeg kom lige med på holdet og lidt senere kom Poul Erik også!

Vi havde en fin træningen og hundene var super gode!

Efter Ginger har været ”sygemeldt” er hun meget ivrig og hun skal kun have meget lidt fært for at give hals. Så det skal jeg være opmærksom på, for nogen gange bliver hun lidt for ivrigJ

Da vi kom hjem, så tog jeg lige hurtigt lidt mad og så hentede jeg min mor. Så gik turen nemlig til Rigshospitalet for vi skulle nemlig besøge min far! Tænk da jeg drejede ind ved hovedindgangen, så var der en parkeringsplads lige foran. Hold da op hvor kan man være heldig!

Min far lå på 12 sal og hold da op en fin udsigt der var over det sne klædte København. Det gik heldigvis bedre for min far og han havde været ude af sengen det meste af dagen og havde endda gået lidt op og ned af gangen!

Så er der futtet godt op under hundene! Sjovt at se hvordan de igen leger med hinanden. Mens Ginger havde dårlig ben, så legede de næsten ikke sammen, men det gør de heldigvis igen!

Vi legede lige med en pind og jeg kom til at kaste den ind blandt en masse andre pinde. Men Ginger ledte lige et øjeblik, så kom hun tilbage med den rigtige!

4. februar

Kl. 9 ringede Bente og lokkede os med i skoven. For om eftermiddagen skulle vi til 60 års fødselsdag hos Anette, og så var det jo rart at hundene var godt luftet inden!

Det var en dejlig fødselsdag, med godt selskab og en masse dejlig mad!

Og lidt hyggeligt at få talt med nogle tidligere rehu førere om de gode gamle dage og også at blive lidt opdateret med hvad der sker i deres liv nuJ

3. februar

Her til morgen gik turen mod Jylland og da Stenlille jo ligger lige på vejen, så rundede vi lige Winnie og hundene. Det var så hyggeligt og hundene var bare så glade!

Vi rundede lige Avifauna på vejen og købte lidt hundeguffer! Og hundene var selvfølgelig med inde i butikken og de stillede sig begge med forbenene oppe på disken og tiggede godbidder, mens jeg betalte. Ihh hvor de bare eeeelsker at komme der!

Så gik turen mod Randers og et bestyrelsesmøde! Men hold da op hvor var det bare koldt! Jeg var lidt bekymrede for hundene og havde taget deres ”tøj” med i bilen. Derudover var der tæppe om burene og så lå de på lammeskind. Selvfølgelig har de også pels, men det er jo inde hunde, som normalt ligger og driver den af i min sengJ

Pga. diverse problemer vedr. et muligt møde på Fyn om lørdagen, så havde jeg ikke turde at finde et sted at overnatte. Men så blev det for sent at finde et sted, hvor jeg godt måtte have hundene med. For det var alt for koldt til at de kunne ligge i bilen om natten! Så jeg valgte at køre hjem om natten! Så efter en lille kold luftetur med hundene, så begyndte vi turen hjem!

Det blev dog en laaang tur hjem, for vejen var ikke for gode, så vi kørte langsomt på motorvejen. På Fyn blev det helt galt! Det sneede kraftigt og vejen var helt hvid af sne, så jeg kunne slet ikke se hvor vejen var! Det var ret ubehageligt!

Jeg var første hjemme kl.3:30, så det var en lang dag og nat!

2. februar

I dag blev min far så opereret og da jeg ringede hjem til min mor ved 7 tiden om aftenen, så havde hun haft fat i afdelingen, men der var han ikke kommet op endnu! Hmm!! Selvfølgelig skulle han jo også lige ligge lidt på opvågningen før han kom op på afdelingen, og vi vidste jo heller ikke hvornår han var blevet opereret! Men det havde nu været rart lige at høre, at det var gået godt!!

Nå, men jeg kørte så til hundetræning i Greve og på vej dertil tænkte jeg, at Johanna havde sidste gang snakket op en konkurrence. Og det var jeg på en eller anden måde ikke helt på dupperne til. Så jeg sad i bilen og bestemte mig til, at hvis vi var et ulige antal, så ville jeg ikke deltage! Jeg kunne jo bare lave tingene alligevel, men havde ikke rigtig lyst til at være på, da fokus måske ikke lige var 100%!

Da vi så ankom, så var vi et ulige antal, men Johanna sagde, at vi bare lavede tingene enkeltvis i stedet for. Og der var det jo lige, at jeg skulle have hørt efter mavefornemmelse!!! Men nu var vi lige som i gang, så ingen grund til at lave planerne om igen.

Men Ginger var bare total bimlende! Hun gik med næsen i jorden hele tiden og selv simple ting…kunne hun slet ikke fokusere på. Men det handlede nok lige så meget om mit manglende fokus! Men jeg blev heldigvis ikke så irriteret på hende, så jeg begyndte at ødelægge noget. Hun havde en fin dag…selv om det gik op i hat og brillerJ

Note til mig selv: Lyt til mave fornemmelsen, den holder som regel stik!

Nå, men da jeg kom hjem fra træningen var der heldigvis godt nyt om min far. Det var heldigvis gået godt, selv om det havde taget noget længere tid. Han lå 4 timer på opvågningen og kom så op på afdelingen ved 20 tiden!

1. februar

I dag kørte jeg min far på Rigshospitalet, før jeg kørte på arbejde.

Han skal opereres i morgen og skal have fjernet noget af leveren pga. kræft. Tænk i løbet af ca. en måned så vokser det ud igen! Det er da imponerende!

Nå, men først skal denne operationen klares! Vi fik at vide at det ville vare fra 2 timer og opefter…alt efter hvordan selve operationen gik!

31. januar

I dag var der bestyrelsesmøde i grundejerforeningen. Vi er dog kun en lille flok på 8 medlemmer i foreningen, så der var ikke så meget på programmet. Men generalforsamlingen skulle dog lige planlægges.

29. januar, Stark

Hundene røg ud i haven i morges og næste gang jeg kikkede ud, så så det ud som om der havde været mindst 100 hunde i haven. Der var 1.000 vis af spor! Hundene legede stadig vilde dyr og Vanilla havde snoren hængende efter sig...men det hindrede hende bestemt ikke i at være sne-kuldretJ

Bagefter gik turen til rehu træning og i dag havde vi fået lov til at låne området hos Stark.

Alle hundene var bare super gode i dagJ Iben spurgte mig om hvad jeg dog havde givet Ginger, for hun havde godt nok fart på! Jeg tror nu bare, at hun er ”sulten” efter en god lang pause!

I pausen kom Vanilla også lige ud til en gang hygge, og så tilbød Bente lige at gemme sig for Vanilla et par gange. Ihh hvor hun bare nødt detJ

Hen på eftermiddagen gik vi en tur i skoven sammen med Bente og hendes hunde! Dejlig dag og dejligt med trætte hundeJ

23. januar, Alle de svære valg!

Sjov lp træning i dag. Vi trænede "Ginger du skal høre efter hvad jeg siger og ikke gøre det du helst vil" øvelser.

Først trænede vi med en musmåtte og en apportbuk. Bagefter musemåtte og spring. En af gangene var hun på vej mod springet, men lavede så en blød bue over til musemåtten...da det gik op for hende, at jeg faktisk ikke havde sagt springJ Dyyyyygtig hundJ

Puha, det var svært, men hun blev godt nok god. Vi satte også øvelserne sammen på kryds og tværs, så på et tidspunkt blev det til plads, spring, stå, dæk, sit, stå og target. Der er ikke noget at sige til, at hun er træt nu det lille pusJ

Det sjove er at Ginger bare elsker disse øvelser, og jo mere vi laver af den slags, jo mere vil det hjælpe os i forskellige sammenhænge. Og når både Ginger og jeg synes det er sjovt, så er det jo en ren win win situationJ

Vanilla fik også lige lidt træning og hold da op hvor var hun godJ Det er hun for øvrigt for tiden. Rigtig glad og med fuld knald på! Måske man skulle få taget sig sammen til at få hende meldt til et par rally expert klasser, så vi kan få de 2 sidste pinde til championatet?

22. januar

Fed træning i dag!

Og super dejligt at komme igang med redningshunde træningen godt efter 2 måneders pause. Ginger var bare klar og løb glad af sted og fandt figuranterne. Hold da op hun har godt nok sparet kræfter sammen, for hun var godt nok ivrig og havde så meget fart på!

Så ivrigt, så hun næsten ikke kunne vente på at komme tæt nok på, før hun begyndte at gø! Det skal vi vist lige have lidt fokus på, for det kan jo være svært at lokalisere figuranten, hvis hun markerer på meget lidt fært. Ikke forkert, men noget som jeg skal være opmærksom på.

Sjovt nok så fik jeg at vide, da hun var lige omkring et år, af en udenlandsk instruktør, at jeg skulle være opmærksom på at hun var en ”barker”. Dvs. at hun markerede på lidt fært. Det har jeg ikke lagt så meget mærke til før, men nu hvor hun er så ivrig, så kan jeg se det!

Vi trænede både indenfor i en hal og udenfor!

Og bedst af alt...hun har ikke haltet på forbenet bagefter:-))))))

21. januar, Kursus med Martin Knudsen

Jeg var på kursus i dag...udendørs og i snevejr! Hold da op hvor var det bare koldt. Men dejligt at komme lidt i gang igen med Ginger, efter ca. 2 mdr. pause. Instruktøren var Martin Knudsen som træner IPO som bl.a. har vundet VM og en del andet med sine schæfere.

Vi startede med at se hvordan han træner og arbejder med sine hunde. En super kontakt og en super glæde hos hundenJ

Han arbejdede meget med magnet bolde og det var lidt interessant for det har jeg hørt om, men har ikke set det i praksis! Måske man skulle prøve det?

Jeg spurgte han bl.a. om hvordan han lærte hunden at gå så tæt på, når den skulle sidde foran, for det skal jeg jo lige have lært Ginger. Han vendte naturligvis straks og spurgte hvad jeg ville gøre? Jeg ville bruge en target og det var naturligvis også det han gjorde.

Når hunden kom ind med apporten, så rørte apporten ham, så tæt gik hunden! Så er det bare med at håbe, at hunden ikke får for meget fart påJ

Jeg turde ikke lavet for mange løbe og stop øvelser, pga. Gingers ben! Det ville være så ærgerligt, hvis hun fik trådt forkert. Så vi gik bl.a. lidt fri ved fod.

Vi fik ros og mens vi gik, kunne vi høre Martin sige noget i retningen af, at det næsten var som at se ham selvJ Større ros kan man da vist ikke fåJ

Han brugte også tid på, at studere hundene, for jo mere han kunne læse ud af dem, jo bedre kunne han give os råd, ud fra hvordan hundene var!

Sjovt også at se alle de andre hunde også, for det lærer man også så meget af!

Derudover var der godt selskab, lækker mad til frokost og så sluttede vi endda af med varm suppeJ Perfekt på sådan en kold dag!

19. januar, 1. ”skoledag” i Greve

I dag skulle vi til LP træning i Greve hos Johanna, for første gang og hold da op et vejr!

Vor Herre kastede vist med snebolde i dag....for jeg har da aldrig set så store snefnug før! Det var så ubehageligt at køre i...man blev nærmest bims i hovedet af det! Altså mere end normalt! Senere blev det dog bare almindeligt snevejr, og så var der ingen problemerJ

Hold da op hvor var der gang i Ginger!!! Hun har jo også haft 2 måneders pause pga. et forstuvet forben. Men nu vil hun vist gerne i gang igen, for sikke en energi. Jeg valgte med det samme at få lidt ro på hende. Så vi trænede tænke og høre efter øvelser. Uha det var altså lidt svært, når man så gerne vil det hele på den halve tid.

Da vi skulle træne dæk, så havde hun godt nok også travlt med at snuse, for der er helt sikkert rigtig mange gode dufte sådan et sted. Så det vigtigste kriterium blev, at hun ikke skulle snuse i gulvet.

Jeg kan huske, at Vanilla også havde det problem som ung, da vi trænede i en ridehal, og der duftede bare så godt! Så jeg lærte hende bl.a. at hvis jeg tabte en godbid, så måtte hun ikke tage den. Hun skulle nok få godbidden, men jeg samlede den op til hende. På den måde lærte hun at det ikke var så interessant at gå med næsen i jorden/sandet hele tiden. Så det trænede jeg også lige lidt med Ginger!

Rigtig dejligt at komme i gang igen…det var vi vist begge to helt enige om!

Ginger har for øvrigt savnet mig, mens jeg var væk, og hun har tilgivet mig nu. For hold da op hvor vil hun bare gerne være tæt på mig hele tiden. Hun kommer mange gange hen og insistere på, at vi skal være helt tæt og rigtig hygge. Jeg tror næsten, at hun ville krybe helt ind under huden på mig, hvis hun kunneJ

Hun kommer f.eks. hen, når jeg sidder med min bærbare i skødet, og så må jeg nærmest bare kaste den til siden, for hun kravler bare ind mellem den og mig. Op på armlænet med forpoterne, og så læner hun sig bare ind mod mig, og så er vi bare så tæt og hygger bare så meget. Hun er en rigtig hyggefis, og det er bestemt ikke blevet mindre efter, at jeg har været af sted….uden hende.

12. januar

Jeg ved ikke lige hvad jeg lavede i går, men jeg troede at en god gåtur og lidt gymnastik kunne hjælpe på ryggen. Men hold da op hvor har det ikke hjulpet! Så jeg fik en tid hos kiropraktoren i dag og jeg fik at vide, at jeg lige skulle gå lidt rundt, før jeg satte mig ind i bilen og kørte hjem. Så lige forbi et par tøjbutikker, men jeg var nu ikke rigtig i shoppe humør!

Resten af aftenen gik på sofaen, for jeg kunne ikke andet. Jeg fandt dog ud af at det faktisk godt kunne lade sig gøre at ligge på sofaen med den bærbare og at redigere billeder…liggende på ryggen, med min bærbare på skødet! For jeg kunne ikke holde ud og sidde og havde også fået instruks om, at det ikke var godt at sidde!

9. januar, Hjertelig gensynsglæde….eller….?

Så kom vi hjem fra Østrig her til morgen! Og jo tættere jeg kom på hjemmet jo mere savnede jeg Ginger. Uha mit lille pus, hvordan har hun mon klaret sig uden mig i en hel uge!!! Selv om jeg ved, at hun har været i de bedste hænder, så synes jeg alligevel, at det var hårdt!

Så jeg forventet en stor gensynsglæde og regnede at hun kastede sig i mine armen….men snydt!!!! Det eneste hun var interesseret i var at snuse til Vanilla, måske for lige at finde ud af, hvor hun mon havde været henne.

Jeg forventer dog, at Ginger begynder at sætte lidt mere pris på mig senere…håber jeg!

Om aftenen valgte jeg at tage til LP træning med Ginger, for jeg tænkte at vi måske havde godt af at lave noget sammen. Det virkede bestemt også som om Ginger mente, at det var en god ide!

2.-8. januar

Læs dagbogen fra Lavinehunde kurset i Østrig her!

1. januar 2012

Om formiddagen blev bilen pakket og vi prøvede også lige at sætte snekæderne på bilen. Efter et par forsøg lykkes projektet! Rart lige at have prøvet det før man står et eller andet sted i Østrig og skal have dem på!

Jeg kørte Ginger hjem til mine forældre, da jeg ikke rigtig kunne bære at efterlade hende alene hjemme!

Vanillas bur blev fyldt i bunden med en masse tøj, så hun nærmest endte med at ligge så prinsessen på ærtenJ

31. december, Nytårs gåtur i Ishøj

Tidligt op og så i gang med at bage kransekage collier. Sidste år var det store collier, men i år blev det dog til små collier…og masser af dem!

Vi startede med kransekage, kage og champagne før turen. Derefter var det af sted mod stranden, og så blev hundene sluppet! Hold da op en fest! Det var godt nok glade hunde og mennesker lige så langt øjet rakte!

Vanilla og Ginger fik dog også lige leget lidt sammen, men ellers havde Ginger dog mest travlt og var nærmest over det hele og specielt, hvor der var optræk til leg! Hun kom dog lige hen af og til, så hun havde styr på, hvor jeg var!

Aftenen gik med at pakke for i morgen går turen til Lavinehunde kursus med Vanilla…i Østrig.

28. december, Lassie gåtur

I dag var der Lassie gåtur i Hesede Skov ved Haslev. Desværre var der jagt i skoven, så vi var nødt til at gå en alternativ rute. Men hundene var nu ret lige glade…de var bare glade for en dejlig tur i dejligt Lassie selskab.

Bagefter var der både boller og kransekage…uhm det kunne man godt vende sig til! Winnie havde også lavet legetøj til hundene, så der var glade miner hos både de 2- og de 4-benede.

Bagefter kørte vi med Winnie hjem til lidt ekstra hygge og det var hundene godt nok glade for. Vanilla kom nærmest med et hyl, da jeg åbnede bagsmækken og hun så, hvor vi varJ

26. december

Her til formiddag overvejede jeg, at ringe til Bente for at høre om hun ville med en tur med i skoven med hundene. Men før jeg nåede og ringe, så ringede telefonen! Og det var Bente der ville høre om vi ville med i skoven? Øhh! Det er da pudsigt! Jeg tror faktisk kun vi har gået tur sammen i skoven ved Jægerspris 1 gang før, og så får vi samme tanke på samme tid!!!

I dag på gåturen fik Vanilla den gode ide, at hun da lige skulle lægge sig i skovbunden og rulle sig...vel at mærke i en nåleskov, hvor underlaget var fyldt med små bitte grene og kviste. Hold da op hun lignede nærmeste et grantræ der var gået ud, da hun rejste sig! Bare man dog have brændeovn, så kunne det da være kommet til gavnJ

På med et par kræmmerhuse og et par lys, så var Vanilla-træet da pyntetJ

Ginger måtte desværre blive hjemme, da hun haltede, så jeg turde ikke, at lade hende gå så lang en tur!

24. december

Efter få timers søvn, så var det op og køre mod Amager ved 7 tiden! Jeg tog papir og kuglepen med, for det er jo vigtigt at kunne få fat i dem der er ude og søge, hvis der er nyt eller hvis Andrea blev fundet!

Vi mødtes og arbejde ud fra parkeringspladsen. Jeg gik af sted med en med en ung labrador og jeg valgte at tage Ginger med. Hvis Andrea lå såret et eller anden sted, så ville vi meget nemt kunne gå forbi hende. Så ved at vi havde hundene med, så kunne de måske være lidt mere obs. Hvis der var et sted hundene ikke ville hen eller hvis der var et sted de var meget interesseret i, så blev området undersøgt af os! Ellers lod vi bare hundene rende.

Ginger er jo ikke vant til at søge efter hunde, så hvis jeg valgte at sætte hende til at søge, så ville hun søge efter mennesker. Derudover kan en hund ikke arbejde i timevis, så bedste bud var at lade hundene rende rundt, og så skulle de nok give besked, hvis de fandt noget!

Efter en rundtur kom vi tilbage til bilen. Jeg byttede hund og tog Vanilla ud. Vi søgte lidt om bagved, og jeg var stadig meget obs på Vanilla selv om hun gik fri. Da vi kom ned for enden, gik vi tilbage igen og stadig ingen Andrea.

Alle vi mødte på vejen fik at vide hvad der var sket, og at vi søgte en sort collie! Jo flere der holder øje, jo bedre er chancerne jo.

Jeg må indrømme, at jeg var godt nok bekymret, for der var bare ingen tegn på nogen hund! Man følte lidt, at man ledte efter en nål i en høstak! Tænk hvis hun lå og forblødte et sted…puha, det var slet ikke til at holde ud af tænke på!!!

Men så blev jeg ringet op..mens jeg stod og talte med en mand. Hun var blevet set ved Kongelunds skovenJ Så af sted til bilen og så køre mod skoven. Så var der håb, og så var det bare om at komme af sted!! Så længe hun var på benene, så var det da godt nyt!

Så af sted mod en af nabovejene, hvor hun var set af en rytter. Denne gang blev hundene selvfølgelig i bilen, for de skulle bestemt ikke skræmme hende og nu vidste vi jo, at hun var i dette område! På et tidspunkt så jeg en sort kat ligge i græsset, og selv om jeg godt kunne se, at det måtte være en kat, så blev den alligevel undersøgt ret nøje!!

Hele vejen ind gennem skoven og tilbage igen og ingen AndreaL Så videre til parkeringspladsen. Hun blev set hist og her og desværre havde jeg ret i, at hun var så stresset, så hun ikke reagerede selv på mennesker som hun kendte godt! Det har jeg hørt før og det er ret vigtigt at vide, for det vil som regel være bedst at få fat i ejeren, hvis hunden bliver set. Frem for selv at prøve at fange hunden!

Til sidst blev hun spottet ude omkring et militær areal. Men ingen hund da vi kom derud! Der var omkring 100 mennesker ude og søge den 24. december!

Hen på eftermiddagen var jeg nødt til at køre hjem. Jeg vidste stadig ikke, hvor jeg skulle holde juleaften. Jeg var nemlig blevet forkølet og da min far får kemo for tiden, så ingen baciller til ham! Så jeg var jule-løsJ Og aftenen i går gik jo lidt anderledes end forventet, så der nåede jeg ikke lige at få arrangeret noget.

Jeg fik dog lov til at tage med min søster og hendes familie ud til hendes svigerfamilie, som vi flere gange har fejret jul sammen med! Meget hyggeligt, selvom jeg synes, at det var lidt ærgerligt, at min mor og far så skulle sidde alene hjemme sådan en juleaften! Jeg blev endda også inviteret hjem til min kollega Jeanettes datter som også bor i FrederikssundJ Så kom ikke og sig, at der ikke findes overskud og julestemning!

Men der gik nu mange tanker mod Amager denne juleaften, og det første jeg gjorde, da jeg kom hjem var at tjekke internettet. Og der var sket et julemirakel. Andrea var fundet og var kommet hjem igen efter ca. 1 døgn på springtur! Puha, så kom der sgu tåre i øjnene igenJ

23. december

Puha sikken en dag!

Først kæmpe tillykke til min allerdejligst niece Iben som har fødselsdag i dag, men er frygtelig langt væk. Hun er nemlig i Texas, så ikke noget med at fejre fødselsdagen sammen med hende! Kæmpe TILLYKKE og kæmpe knus herfra!

Hen på aftenen så jeg en besked på facebook om at Nettes collie Andrea var blevet overfaldet og var løbet væk! Puha, jeg fik lynhurtigt sat nye batterier i lommelygten og på med tøjet og lige tjekke hvordan det så ud! Så lød der melding om, at de nok ville stoppe og vente til dagen efter. Hm, så ville jeg ikke køre til Amager. Men de havde nu søgt noget længere alligevel.

Jeg sad til kl. 2 om natten og fulgte det, krydsede fingre og håbede, at få en god melding. Puha, jeg havde det bare så skidt med, at den stakkels hund skulle være ude hele natten, måske hårdt såret og helt sikkert i panik!!

Selv da jeg gik i seng, så kunne jeg slet ikke sove!

Men mens jeg fulgte eftersøgninger af Andrea, så kom Ginger hen med sit kødben, som hun tit gør, men jeg var jo travl optaget. Lidt efter så jeg hende ligge i sofaen...og puste?

Hun lå med hovedet ned, men noget var helt sikkert galt! Hun havde fået kødbenet rundt om underkæben, så det ikke kunne komme af pga. hjørnetænderne. Puha, stakkels hende. Jeg prøvede at dreje benet lidt og lirke lidt, men det sad bare fast. Jeg kunne slet ikke se hvordan det skulle komme forbi hendes hjørnetænder. Det kunne jo slet ikke lade sig gøre!!!

Men hvis det kan komme på, så kan det jo også komme af. Og efter et stykke tid, så fik jeg forsigtig løftet det af underkæbet og så op over tænderne. Og så var Ginger...og jeg glad igen! Det havde faktisk ret meget med teknik at gøre.

Tænk at hun bare havde lagt sig til at sove, fordi jeg tydeligvis havde travlt! Stakkels Ginger! Men hun tog det faktisk så flot. Men da jeg forsøgte at få det af, så havde hun dog ikke så meget tålmodighed mere og ville godt have det af nu! Men jeg forholdt mig bare roligt, og så tog hun det også roligt! Hun er sgu en fantastisk hundJ

19. december

Dejlig trænings dag! Lidt hyggeligt at få støvet Vanilla af og træne med hende igen! Vi havde bare en fest, og hun var bedre end jeg havde forventet...men hun elsker også nye udfordringer! Ginger var lidt utilfreds med at måtte dele timen, da hun allerhelst ville være på hele tidenJ

Nu er vi nået til at hun løber ud til 3 brød kasser på mine kommandoer! Det går super fint og hun har fattet det ret hurtigt, når man tænker på at jeg stort set kun har trænet det om mandagen.

Med tiden skal der dog være ca. 40 meter mellem de 3 borde og så med en kegle ude i midten.

15. december

Vanilla er gået i lavinetræning og har bare ligget ude i haven det meste af dagen og aftenen. Men man skal dog passe på sine hunde, så ud i haven med en hundeseng, så Vanilla ikke bliver for kold…nedefraJ

Vanilla har nemlig også været så genial at gå i fæld….lige før en vintertur til Østrig???

Ginger har dog ligget indenfor i varmen og har kun taget turen ud i haven af og tilJog

14. december

I dag var hundene med på arbejde om formiddagen, for hen på eftermiddagen skulle vi til et arrangement hos vores afdeling på Amager.

De blev i bilen i de første par timer, men så fik de lov til at komme ind. De tog det nu super fint og var på tur med rundt på mit arbejde. På kontoret lagde de sig fint og slappede af, da de først havde fået undersøgt ALT!

Så gik turen til Amager hvor der var et arrangement for børn af familier som ikke har råd til så mange oplevelser. De var en tur rundt i firmaet (Peugeot Amager) og prøvede at skifte hjul mv. Så gik turen til en brandbil, hvor de også fik lov til at prøve at slukke noget ild.

Så gik turen til mine hunde og jeg fortalte lidt om redningshunde og børnene fik lov til at løbe væk og gemme sig for Vanilla. De skiftes også til at holde Vanilla, før hun fik lov til at løbe! Vanilla synes at det var sjovt, men hun nåede stort set ikke at gø før de kastede legetøjet til hende. Derudover når hun begyndte at løbe, så løb resten af børnene efter hende for at se…hvorefter Vanilla stoppede op og vendte sig op? Så måtte jeg lige sende hende af sted igen! Stakkels VanillaJ Det var lidt svært for hende at finde ud af hvad der foregikJ Så dejligt at have en gammel ”rotte” med som bare tog det super godt. Ginger kom selvfølgelig også ud og hun fik bl.a. også en tur i bæreselen!

Sjovt at se for de syntes faktisk, at hundene var lidt farlige, men samtidig så var det også ret spændendeJ

Ren afslapning, men jeg skulle nu passe på når jeg trillede på stolen...der var jo hundepotter over det hele!

13. december

I dag tog jeg til svømning med hundene igen! De svømmer fint derudaf, men de vil nu gerne op, når vi nærmer os enden af bassinetJ

Begge hundene fik selvfølgelig en tur. Det er sikkert godt både for Gingers forstuvede forben og for Vanilla som skal på lavinehunde kursus!

Det sjove var at se forskellen da vi kom hjem. Første gang vi var af sted, hoppede hundene op i hver sin sofa, fik et tæppe over sig og sov et par timer.

I dag da vi kom hjem, så var de næsten høje af energi! Det var bare fuld af ballade og skulle bestemt ikke soveJ

12. december

I dag var vi til træning hos Helle og jeg havde Vanilla med og vi er så småt gået i gang med at træne til ale banen (IRO program), som hun jo skal bruge hvis hun skal til lavinehundeprøve!

Hun elsker jo target/musemåtte træning, så det blev startet op på den måde. Ud til en kegle, kan hun sagtens, og så skulle hun ”bare” lære at det er mig der bestemmer rækkefølgen. Det gik faktisk fint og vi skal jo bare starte rigtigt op, så skal det nok gå!

11. december 2011

I dag gik turen til Greve….kl. 7 om morgenen. Jeg havde nemlig en aftale om at hente en overall med fleece foer som jeg har fået lov til at låne til Vanilla. Det er trods alt nemmere at køre til Greve end til JyllandJ

Ihhh hvor kommer den dog til at klæde Vanilla. Den er rød og sort og hvad kunne passe bedre til en tricolour hundepige! Hun bliver da øm at se på til Lavinehundekurset i Østrig. Kan I lige forestille jer Vanilla med rød/sort dragt på og med røde skoJ

Her er hun så iført dragten. Hun ser godt nok lidt mellemfornøjet ud her. Men det er kun billedet der ikke er blevet så godt, for hun blev faktisk nærmest lidt fjollet og havde faktisk ingen problemer med at havde dragten på!

10. december, Storm P løsning

Så var der gang i sav og boremaskine i dag, for jeg skulle jo gerne have trækvognen ud og køre!

Først tænkte jeg at jeg bare lige kunne binde et par snore på, men de røg jo lynhurtigt ind mod midten, og så er vognen jo ikke til at styre.

Nå, men Storm P har jo ikke levet forgæves, så jeg fandt på en løsning så vognen også var styrbar!

Der var flere som straks var interesseret i projektet, så jeg må lige få lavet en side, så jeg kan videregive råd og vejledning! Vi kan jo lige så godt hjælpe hinanden, for der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken flere gange!

Så var det tur tid! Først fik Vanilla en tur og hun synes godt nok at det var lidt underligt for vognen fulgte jo efter hende! Men med en masse guffer og lidt hjælp fra mig, så fik hun lynhurtigt styr på det!

Vi gik bare lige lidt rundt på parkeringspladsen, så de lige kunne få prøvet det, før vi tager på længere ture.

Så blev det Gingers tur, og hun synes godt nok også, at det var underligt at den fulgte efter hende! Men så gik jeg helt tæt på hende og hjalp lidt med at holde i selen, for så kunne vi jo løse opgaven i fællesskab. Det virkede straks og med et masser guffer, så kørte det også hurtigt godt for hende!

Vanilla og Ginger på tur med trækvognen. Vanilla i bevægelse men med lukkede øjne:-) Gingers billed hvor hun var i bevægelse var desværre meget uskarpt, så her er et billede hvor hun står med vognen!

Hen på eftermiddagen kørte vi en tur til Solrød Strand og gik en tur ved stranden med Merete og Jewel. Ihh hvor hundene hyggede sig og det gjorde vi såmænd ogsåJ Jeg elsker strand ture…men måske er det forbi jeg jo har boet tæt ved fjorden altid, så vi har altid gået tur langs vandet!

Så giver hundene den gas på stranden!                              Ih hvor de hyggede sig!

Ginger huskede dog også at lege lidt med Vanilla!               Vand-ræsere!

9. december, trækvogn indkøbt og samlet

Efter arbejde i dag, gik turen til Harald Nyborg, for der skulle købes julegave til hundene…selvom jeg ikke er helt sikker på, at de vidste, at de ønskede sig det!

Indkøbet var en trækvogn, som hundene skal lære at trække! Jeg har igennem lang tid gerne ville prøve det, men har så ikke lige fundet en trækvogn som kunne bruges.

For et stykke tid siden kontaktede jeg faktisk Jem & Fix, fordi flere med trækhunde anbefalede deres vogne. Men i Frederikssund havde de ikke nogen, og så blev der sendt en mail til dem…men desværre de ville først have dem igen til foråret!

Men så kikkede jeg tilfældigvis i en Harald Nyborg reklame, som jeg ellers aldrig plejer! Vupti så var der lige en trækvogn som var perfekt til hundene!!!

Så den blev indkøbt i dag og hundene hjalp med at pakke deres gave ud, og de synes at det så meget spændende ud!

Den var hurtigt samlet og så måtte de lige op og sidde i den på skift, så jeg kunne se, at der var plads til en hundJ Ihhh hvor jeg glæder mig til at komme ud og trille med den og hundene!

Ginger kikker forundret på pakken!                                    Så kommer Vanilla også lige og kikker lidt nærmere!

Ginger hjælper med at pakke ud og er gået i gang med papiret!

Ginger prøver lige vognen...og den holdt!                           Vanilla ved nu ikke lige hvad hun skal synes om gaven!

3. december, hundesvømning

I dag var vi til svømning…altså mest hundene! Jeg har i laaaang tid godt kunne tænke mig at prøve at svømme med hundene. Men har ikke lige fået taget mig sammen til det! Jeg har tidligere svømmet med vores forrige Collie, Dina, men det er vel nok 15 år siden i Kamstrup! Hun blev ikke umiddelbart begejstret for det, men accepterede da mine underlige på fund. Hun haltede faktisk også, så det var også for at få hende motioneret uden at benet blev belastet så meget!

Så nu skulle det være! Det ville også være godt for Ginger…sikkert ikke umiddelbart pga. benet, da det nok ikke kan gøre så meget ved det. Men hun får jo rørt sig uden at belaste benet så meget, og så får hun også lige brugt hjernen lidt…og det trænger hun nok til, da hun jo er gået på trænings-juleferie!

Vi var der ½ time, og egentlig ville jeg kun have haft Ginger i, da jeg ville koncentrere mig om hende, men da Mette så skiftede hund halvvejs, så ombestemte jeg mig og hentede også Vanilla, efter at Ginger lige blevet tørret lidt og kom i bilen!

De gik ikke selv ned i vandet, men var dog ikke helt afvisende overfor ideen, men synes alligevel, at det var noget underligt noget!

Da de kom i, med redningsvest på, så fandt de hurtigt ud af det og de klarede det faktisk meget bedre end jeg havde forventet. De padlede stille og roligt af sted i det lange bassin! Når de kom ned til den anden ende, så fik de hurtigt styr på, at de skulle vende for at svømme tilbage! Vanilla kunne jeg faktisk bare lige vise hånden, så begyndte hun selv at dreje omkring!

Begge 2 fik en pause midtvejs, hvor de lige trådte op på platformen, så de kunne sunde sig lidt! Og så løb der bare vand af dem og de rystede sig!! Men så stod de logrende og kikkede sig rundt. Så de kan da ikke have syntes at det var det værste de nogensinde er blevet udsat forJ Så var de i bassinet igen, og få svømmet lidt mere.

Rigtig dejlig oplevelse…det må vi prøve igenJ

Da jeg kom hjem, så blev hundene lige føntørret lidt mere, så de ikke var helt så våde, og det synes de var sjovt, da jeg i badeværelset jagtede dem rundt med føntørreren! Bagefter hoppede de op i hver sin sofa og så hørte jeg ikke mere til dem, de næste par timer! Jeg pakkede et tæppe om hver og så blev der bare snorket igennem!

Jeg har selvfølgelig ingen billeder, da jeg ville koncentrere mig 100 % om hundene! Så det må vente til senere!

2. december

I dag gik turen til dyrlæge med Ginger!

Ginger har haltet i det sidste stykke tid…ikke i det daglige, men når hun har lavet noget. Dagen efter er det så væk igen.

Men her på det sidste er det blevet værre og værre….på trods af pause. Til sidst haltede hun efter en tur, hvor hun lige et øjeblik kom til at lege lidt med Vanilla, og der haltede hun også dagen efterL

Så nu ville jeg gerne have ro i sjælen og være sikker på, at vi ikke var på vej mod noget værre! Så af sted til ny dyrlæge, så nye øjne kunne kikke på hende!

Han mente heldigvis, at det var en forstuvning og sagde, at der var væske i ”håndleddet”. Der var ikke væske i det for 14 dage siden, så det bekræftede jo, at det var blevet værre. Så vi blev sendt hjem igen, med et par piller som skulle hjælpe processen!

På vejen hjem rundede vi lige Winnie, så hundene lige kunne få strækket benene. Det var bare et hit! Da jeg åbnede bagsmækken, og så lige gik hen for at hente min jakke, så kom Vanilla lige med et lille glædes hylJ Det fik straks vækket Winnies flok og så var der bare gensynsglæde! Ginger fik også lige lov at løbe lidt og hygge med hundene. Hun synes dog at de var vældig kedelige, da vi kom ind…de lagde sig jo bare og sov!!!!

26. november, Livet er en prøvelse…men en sjov prøve

I dag gik turen til Halsnæs for i aften har vi julefrokost med redningshundene og derfor skulle der jo også lige ske lidt med hundene før vi skulle sidde og æde os mætteJ

Anette havde arrangeret en for sjov prøve ala mix match for os! Der var 7 poster og ved hver post stod der en hjælper.

Jeg valgte, at det var Vanillas tur i dag, for Ginger skulle jo helst passe på sit ben!

Hold da op hvor Vanilla bare hyggede sig! Hun gik nærmest rundt med et smil på munden hele tidenJ

1. post, Så ruller vi

Ved første post skulle hundene køre på skateboard. Vanilla nøjes dog med at sætte forbenene op på og bare gå efter med bagbenene…thi der var ikke plads til hendeJ Hun opdagede slet ikke i starten at hun satte forbenene op på noget, for jeg stod jo med en lækker pølse i hånden…så det var det eneste hun tænkte på! Så pølsen fik en mindre rolle, og så blev hun trukket af sted ca. 8-10 meter!

2. post, Blindebuk

Så var det af sted til næste post, som var ”blindbuk”. Vanilla blev bundet til en pæl og så gik vi 40-50 meter væk, og så fik jeg bind for øjnene! Så blev jeg drejet rundt nogle gange og så skulle jeg finde Vanilla! Hmmm nå ned i lommen og finde en guf frem og så kalde på hende og bede hende om at give hals. Hun var dog lidt tid om at få startet, for hun plejer jo ikke at skulle gø, når hun står bundet! Masser af ros og så halse igen.

Jeg fik hurtigt sporet mig ind på retningen, når hun gøede og sjovt som ens sanser blev skærpet. Nogen gange blev fødderne bare drejet en lille smule for at have den rigtige retning.

Vanilla stod bundet, så der var en masse træer lige bag hende og det kunne jeg sagtens fornemme, selv med bind for øjnene. Jeg havde nærmest en fornemmelse af at jeg ville ramme hovedet ind i noget, så til sidst var det frem med hænderne og så ramte jeg Vanillas næseJ

3. post, Pak hunden sammen

Ved næste post skulle vi ”proppe” hunden i en sæk, og så trække hund og sæk 10 meter.

Øhh hvorfor er det lige at man har en stor hund?? Nå, men jeg fik da pakket sækket op omkring Vanilla, og så var det bare med at trække. Vanilla havde dog fundet et hul i sækken, så det ene ben stak ud, så mens jeg trak så forsøgte hun at gå medJ Sjov øvelse!

4. post, Tørresnoren

Så kom vi hen til et tørrestativ hvor der hang sokker på. Vi skulle så finde de to sokker som der var guffer i. Hmm jeg fik vist ikke helt formidlet budskabet, for Vanilla stod med logrende hale og prøvede ivrigt at hitte ud af, hvad det var jeg ville have hende til.

Hun stak hovedet op gennem snorene og sokkerne og blev nærmest filtret ind i tørrestativet…med logrende haleJ

5. post, Så skyller vi

Næste opgave var sjov! Der var en spand som stod på hovedet og oven på den stod der 2 små glas, et med juice og et med gammel dansk. Oven på den store spand blev der sat en lille spand ned over glassene. I den lille spand var der en snor som gik op over et fodboldmål og så var der en lang snor med en karabinhage i. Opgaven var så at hunden skulle have snoren på og skulle så hæve den lille spand uden at vælte glassene og så skulle jeg drikke det ene glas, hvorefter hunden så igen skulle føre spanden ned på den store spand.

Nogle prøvede en fremadsendelse, men det var vist lidt modigt tænkte jeg, så jeg valgte den sikre løsning. Snoren på Vanilla og så fulgtes vi ud, hvor jeg dækkede hende af, før jeg gik tilbage og drak et glas. Så tilbage til Vanilla og så gik vi stille og roligt tilbage!

6. post, Elefanten

Ja, den skulle vi jo nok klare, selv om jeg ikke har trænet den med Vanilla i mange år. Den er Ginger meget bedre tilJ

Vi havde 5 forsøg og hver gang hunden bare satte en pote ned, så talte det som et forsøg!

Jeg valgte den sikre, når det nu var så lang tid siden, så da Vanilla straks stillede sig straks op på baljen, så stod jeg overfor. Så gik jeg bare rundt, med Vanilla lige foran mig, og så klarede hun det i første forsøgJ

Bagefter tog Vanilla så bare lige turen igen…selv…show offJ

7. post, Held og lotto

Så var det bare med at stikke hånden ned i den sorte sæk og vælge 3 ting. De 3 ting skulle så ned i en balje med vand og så skulle Vanilla tage dem til mig!

Jeg havde valgt en flaske, en tennisbold og en kong. De 2 flød ovenpå, men den 3. sank til bunds. Vanilla tog glad de 2 flydere, men den sidste var hun nu ikke meget for. Hun prøvede på et tidspunkt at ”grave” i vandet og det roste jeg hende for, men det lykkedes hende ikke at få fat i den sidste! Hun prøvede endda at drikke sig fra problemet…men det var alligevel også en lidt for stor ”mundfuld”J

Super sjov konkurrence!! Vanilla endte på en 5. plads og fik præmieJ

Jeg har i flere år gerne ville lave en konkurrence ala det i collie regi, men da jeg aldrig havde været med til en mix match, så var der lige et par ting jeg var usikker på! Men nu fik jeg jo lige prøvet det, så nu håber jeg at jeg kan lave sådan et arrangement en dagJ

 

Jeg har endda fundet en masse forskellige mulige udfordringer, så det er bare at vælge fra listenJ

Fordelen er at alle kan være med lige fra hvalpe til gamle hunde og man behøver ikke at have gået til træning med dem. Selvom det selvfølgelig er en fordel at hund og fører er vant til at samarbejde!

25. november, Ulveforedrag

I dag var jeg til Ulve foredrag med Dorthe Rasmussen som arbejder i Norge hos Polar Zoo. Det var arrangeret af Soft Agility klubben og foregik i Holte.

Da hundene ikke har middagsluftning mere, pga. min fars sygdom, så er det bare noget hø, at skulle væk om aftenenL Så jeg smuttede et par timer før hjem fra arbejde, så tøserne ikke skulle være alene hjemme i så lang tid! Det var også lidt hyggeligt at være hjemme…mens det var lyst og hundene blev rigtig glade for at se mig!

Nå, tilbage til foredraget! Hun fortalte lidt om ulvenes tydelige sprog! De er indrettet, så det er meget nemt at se f.eks. deres mundvige og øjne!

Ulve

I Polar Zoo er ulvene præget på mennesker, hvilket gør det meget nemmere at studere og interagere med dem. Ellers ville ulvene jo gøre hvad de kunne for at komme væk fra menneskerne og formentlig være helt panikslagen når der kom et menneske.

De laver bl.a. arrangementer hvor man kan kom ind til ulvene, og man skal så være forberedt på, at ulvene tungekysser altså!! Og ikke noget med huer og vanter, for det er en ren sport at hugge den slagsJ

I den ene indhegning bor der også 2 bjørn, Salt and Peber, og den ene af bjørne er en albino og ser ikke så godt og ender formentlig med at blive blind. Men ulvene og bjørne blev sat sammen i indhegningen for, at give begge hold noget at forholde sig til og til at holde begge hold på dupperne!

Men efterhånden er ulvene blevet frækkere og frækkere og nu kan de godt finde på, at komme bagfra og nappe bjørnene i bagdelen! Den mest effektive løsning på det problem var, at når ulvene kom for tæt på, så satte bjørnene sig bare ned og så turde ulvene alligevel ikke!

Der kunne også blive lidt ”kamp” om maden, men i det spil var der kun en vinder….og det var bjørneneJ Hun havde 2 super billeder af det. På det første billede lå den ene bjørn med et dejligt ben, og kikkede skævt ud af øjenkrogen. Næste billede var af et fuldt bjørne tandsæt og der var ingen tvivl om, at den mente altså hvad den sagde!

Bjørnetest

De havde også lavet en indhegning, hvor de testede hunde på bjørne. For det kan jo være livsfarligt, hvis en hunden bliver bange, og flygter tilbage til jægeren, for så trækker den jo bjørnen med. Omvendt er det også skidt hvis den går til angreb, for sådan en angreb vil den med stor sandsynlighed tabe.

Bjørnen synes, at det var en super opgave, for der blev kastet pølser til den, så det var bare et hit!

Hun fortalte bl.a. om en som havde en 5 hunde, og det var den lille chihuahua som bestemte over resten af flokken. Så de besluttede, at bjørneteste den!

Da bjørnen slog poten på tremmerne, så veg chihuahuaen et skridt tilbage, og gik så frem igen og skældte ud! Det ville den sgu ikke finde sig i! Så det er rigtigt det man siger. Der kan bo en meget stor hund inde i en lille hunds kropJ

24. november, Alene hjemme problemer

Ja, jeg plejer jo ikke at have alene hjemme problemer, og det har jeg jo egentlig heller ikke nu. Men hunden får ikke mere deres luftetur midt på dagen, da min far er blevet syg! De kan sagtens holde sig, selv om jeg er væk i 10 timer, men det er jo ikke ensbetydende med, at jeg ikke har set en reaktion!

Tidligere var det ikke altid, at de gjorde noget på morgenturen, for de vidste jo godt, at min far kom senere. Men nu har det fundet ud af, at de skal altså sørge for, at få klaret det der skal klares om morgenen…for ellers bliver det en laaaang dag!

Ginger besluttede sig derudover til, at hun ville gå i gang med et nedrivnings projekt i mit bryggers. Først væk med skoene på ”bænken”, og så der op og stå, for så kunne hun lige nå ind til væggen under mit gasfyr! Hun har nemlig fundet ud af, at det drysser så sjovt, når man når ind bag glasvævet! Så nu er der dybe furer i min væg! Det har hun bare ikke gjort i flere år! Men ret tydelig, at der har været noget der har drillet og frustreret hende! Hun har dog kun gjort det en gang!

Også Vanilla har opført sig pudsigt! Vanilla eeeeelsker at slikke…både mig og sig selv. Hun kan ligge om aftenen og bare ligge og hygge slikke på hendes egne forben…altså op af benene, så hårene bliver helt lyserøde! Huden nedenunder er dog helt fin, så det er ikke fordi, at det har generet.

Hun har også tidligere i perioder kastede sig over specielt en af poterne, som hun også slikkede ovenpå, så hårene blev slidt helt af. Men det er lang tid siden nu. Men her på det sidste er hun begyndt igen, og det virket helt sikkert som om det er en stress reaktion, formentlig på de pga. manglende ture. Og nu er det heldigvis aftagende igen!

Begge hunde er dog faldet til ro igen og de virker som om de nu har accepteret, at omstændighederne nu er sådan!

Alt i alt har de sgu klaret forandringerne super godt, små og korte reaktioner….og en stor glæde, når jeg kommer hjem! Det er et par super piger jeg har og flot klaret, at de kan være så meget aleneJ Men så må jeg jo også sørge for, at der sker noget når jeg kommer hjem til de små pus!

23. november, fleece halsbånd

I dag gik turen til DCH Jyderup til lidt hygge og så skulle vi sy/lave halsbånd!

Jeg tog lidt før hjem fra arbejde, da hundene ellers var alene hjemme alt for lang tid! Det synes de var rigtig hyggeligt.

Så gik turen mod DCH. Hm jeg manglede nu lidt en saks, målebånd, symaskine mv. så jeg nåede ikke så meget, for jeg måtte låne lidt hist og her, når det var ledigt.

Men jeg fik næsten lavet 2 halsbånd, et til hver af hundene. Laila Clausen var der også og hun broderede navne påJ

Jeg fik som sagt ikke lavet dem færdig der, men lavede dem så da jeg kom hjem!

Det blev super fine…når jeg selv skal sige detJ

Jeg havde allerede fundet en vejledning, men rart at få lidt fif hist og her. For man kan jo lige så godt lave det så nemt som muligt!

Her er nogle af resultaterne!

20. november, dommerkursus dag 3

Morgenmad igen i dag kl. 7:30!

I dag fik dommerne en teori prøve som Ida havde oversat fra svensk, for der skulle jo ikke være nogen undskyldning for at svare forkertJ Derudover så de vist også lidt video af nogle arbejdende hunde!

I mens gik Ida, Marianne og jeg i gang med frokosten!

Da vi havde spist så var det tid til at overrække diplomer til dommerne og de 2 nye dommeraspiranter og sammen med det fik de også lodtrækningskortene som de kan bruge, når de skal ud og dømme i det nye IPO-R program!

Det lød til at folk var tilfredse og havde haft nogle gode dageJ

Bagefter ventede en omgang rengøring og oprydning efter en laang weekend!

Så blev hundene lige luftet, før Ida kørte af sted mod Aalborg!

Det har godt nok været en lang weekend for vores hunde, for der er godt nok ikke sket meget for dem! Vi havde håbet på lidt træning ind i mellem, men det var der ikke tid til!

19. november, dommerkursus dag 2

Kl. 7:30 skulle der være klar til morgenmad, så jeg startede med at køre forbi og købe morgenbrød, mens Ida kørte ned i klubhuset og gik i gang med at brygge kaffe og få dækket morgenbord!

Jeg nuppede lige hurtigt en bid brød, før jeg hastede af sted med Marianne ud til sporområdet! Hun skulle nemlig lægge sporet!

Bagefter var det tid til lidt uofficielle prøver, som dommerne kunne øve sig på! 4 ruinsøg, 2 A-prøver og 2 B-prøver. Jeg var mere eller mindre prøveleder på det, mens Ida fik lavet frokosten klar til de ca. 20 mennesker!

Støjen i ruinen var en sirene som egentlig fik for lidt strøm, så det lød nærmest som en vingeskudt svane. Død irriterende og jeg havde flere gange lyst til at aflive ”dyret”. Det forstyrrede faktisk nogle af hundene en del! Så det er vist noget der skal trænes på!

Efter frokost var der 3 hunde i rundering, 1 A-prøve og 2 B-prøver. Vi sluttede af med 2 hunde som gik lydighed/færdighed!

Vi fik afsat Leif til nogle af de andre som skulle på Sushi restaurant. Ida og jeg havde nemlig mest lyst til, at gå hjem og smide benene op….efter en laaaang dag! Og det endte da også med, at vi lå på hver sin sofa og sov til en filmJ

Hundene fik dog også lige en god aftentur, før vi gik i seng!

18. november, dommerkursus dag 1

Både Ida og jeg havde jo taget fri fra arbejde i dag, for at kunne nå at blive klar til aftenens dommerkursus!

Da vi jo havde lidt svært ved at gå i seng i ordentlig tid, så sov vi lidt længe her til morgen! Efter morgenmaden gik turen ud for at se på sporområde og samtidig luftning af hundebasserne! Hmmm svært at planlægge sådan et spor, for der er jo nogle krav til det. Først et felt til opsøgning af sporet, så 700 meter spor med 4 knæk, og så skal sporet jo ende et sted hvor der kan sidde en person gemt! Nå, ja, der skal jo også lige være et terrænskifte! Nå, men vi endte med at starte bagfra og så planlægge sporet ud fra det….altså derhjemme på et kort!

Så var det shoppe tid, for der skulle købe, mad, drikke og service fra fredag aften til søndag frokost. Hold da op der blev læs på! Vupti så var det meste af dagen gået og ved 3 tiden kom Leif fra Sverige jo, så der skulle vi være færdige!

Så sendte vi Leif ud og se på runderingsområdet og bagefter skulle vi lige nå at få noget at spise før der skulle være teori om aftenen!

Ved 10 tiden var teorien færdig og så var det ud med hundene og gøre klar til en lang dag om lørdagen!

17. november

I dag kom Ida og hendes 2 hunde på besøg fra Aalborg, for vi skal jo afholde dommerkursus i weekenden og der er lige en hel del ting der skal ordnes før!

Vi startede med at gå en god tur med alle hundene, for et par af dem havde jo siddet i lang tid i en bil!

Specielt Ginger synes godt nok, at det var hyggeligt med gæster. Kio ville rigtig gerne lege med Ginger…som altså ikke gad at lege, for hun ville lege med Frenzi, som ikke gad at lege med hende. Skøre hundeJ

Nå, men Ginger og Kio fik da alligevel leget lidt, og jeg fik dem da til ikke at lege vilde dyr og kaste sig rundt i stuen, for det er jo ikke godt for Gingers ben! Nå, men så legede de da bare tæt i stedet for! Jeg tror godt nok, at jeg får et par trætte hunde efter sådan en weekend.

Ida og jeg fik også lamineret lodtræningskortene, næsten 100 stk.! Så skulle de være klar til overrækningen af diplom mv. søndag efter dommerkurset! Bare vi nu har husket det hele…og det vi har glemt, må vi så få styr på i morgen!

15. november

I dag gik træningen til Søndergaard, som er et nedrivnings firma i Frederikssund. Vi havde en super træning i mørket og hold da op hvor var alle hundene bare gode!

Jeg startede med at lade Ginger løbe først i stedet for at sende hende direkte ind i et stort mørkt telt. Jeg ved fra tidligere at teltet kan være ret svært, så godt at hun lige fik løbet lidt af gassen af først. Hun søgte hurtigt helt ned i den anden ende og fandt hurtigt første figurant.

Han kom så ned til os, mens jeg sendte Ginger ud igen. Så sagde han, at hun da havde gøet, af den 2. figurant som lå i området. Jeg kikkede undrende på ham, for jeg mener bestemt, at Ginger løb helt ned i bunden og direkte til ham. Ja, teknisk set vidste jeg jo ikke hvor hun og figuranten var, for Ginger var jo bare forsvundet i mørket!
Men hvis hun var gået fra en figurant, så mente jeg jo bestemt at jeg havde vidst det? Hmm nå men det var da alligevel nok til, at jeg blev lidt i tvivl? Men jeg blev alligevel mere og mere overbevidst om, at jeg altså ikke tog fejl. Og så gav Ginger hals af den figurant som hun ikke havde været ude hos.

Vi blev enige om, at det var hunden før han havde hørt, for den hund fandt den figurant til sidst!

Til sidst blev hun sendt ind i telt hvor der bare var kulsort. Men der gik ikke lang tid før hun gav hals! Super hundJ

Bagefter delte vi os i 2 hold og gemte nogle flere figuranter!

Desværre haltede Ginger da hun kom hjem fra træningenL Øv altså det er efterhånden lang tid siden at det startede, og jeg troede egentlig at det var i orden nu. Men nu bliver det bare værre og værre. Hun halter kun efter hun er kommet hjem fra træning, efter at hun har ligget og slappet af! Så det er svært at holde styr på, da hun jo ikke halter i det daglige! Sådan noget hø!!

13. november

I dag gik turen til Asserbohus! Vi startede inde i det store hus i stue etagen!

Første rum er et stort lokale med parketgulv på, som nogle steder har rejst sig i store bakker pga. fugten. Vi startede med 2 figuranter og det var sjovt at se hundene…det var bestemt ikke nogen nem opgave, da færten bliver fylder rummet godt og grundigt op. Men Ginger fandt da både figuranten i køkkenet og i den store pejs.

Sjovt at se hende på parketgulvet….hun løb bare af sted med legetøjet i fuld fart. Det var lige så hun lavede hjulspind når hun startede. Og når hun først kom i gang, så var der bare fart over hende og så sprang hun let og galant over ”bakkerne”.

Bagefter flyttede vi over i det lille hus, hvor der var en masse spændende gemmesteder. Hundene var super gode og det var bestemt en rigtig god træning…selv om det var svært af og til!

12. november, på sporet af de 3 ege

I dag fik vi lokket Bente, Yoki og Kevin på tur. Vi kørte til Jægerspris og startede med at ligge et par små spor til hundene! Hold da op hvor er det bare lang tid siden Ginger har gået spor. Sikkert et år…vil jeg tro! Så jeg var ret spændt på hvordan det ville gå!

Hm jeg synes da faktisk også, at sporselen var krøbet, mens den hang i bilen…det må jeg være lidt det samme som det der sker med mit tøj i skabet. Eller også er det noget med de små bæster kaldet kalorier som sidder inde i skabet og syer mit tøj ind!

Ginger var dog slet ikke i tvivl om hvad hun skulle. Ja, det var jo nok ikke det kønneste spor, men hun gik ivrigt frem og fandt da også knækket! Hun tog et hurtigt kik på første genstand og lagde sig så ned! Hold da op hvor er hun bare sej….og hvor har hun en god hukommelseJ

Efter sporene så gik vi af sted mod de 3 ege. Dejlig tur, og vi havde et par trætte hunde…og hundeførere efter endt tur! Men en super dejlig og hyggelig tur. Vi sluttede på parkeringspladsen med, at hundene fik lidt vand, og så fik vi en sodavand og et par småkager. Så kan man da næsten ikke ønske mere!

4 skønne hunde!

Smukke Vanilla kikker gennem storke-egen!                        Sno-egen

Smukt scenarie...som kun kan blive bedre hvis der også havde været et par collier....vupti!

9. november, Geniale Ginger

Jeg havde lige 5 minutter før jeg skulle ud af døren her til morgen. Så jeg fik lige lyst til lidt træning!

Så vi nuppe lige lidt indkald med dæk! Vi tog 2 gange og så drillede jeg lidt og lavede indkald med stå. Hold da kæft hvor kan hun altså bare være super kvik og fantastisk. Ingen tvivl i hendes sind…hun stoppede og gled et par meter hen af parket gulvetJ

Tænk hvor langt hun kunne nå, hvis vi kun trænede lydighed og holdt fokus på det!

Jeg synes, at det er super sjovt at lave nye ting og Ginger fanger det bare så hurtigt, men jeg er en spade til at få stabiliseret øvelserne. Selvfølgelig også fordi LP ikke bliver prioriteret så højt. Men det er jo mit valg, og Ginger er heldigvis ligeglad, og elsker alt hvad vi laver sammenJ

8. november, Mørketræning

I dag startede vi med alertboxen…og ihhh hvor synes hundene bare at det er sjovtJ

Bagefter fik de 3 figuranter i ruinen og Ginger fandt dem bare lynhurtigt..men bliver næsten helt i tvivl om hun har set dem blive gemt?? For hun løb næsten direkte til figuranterne…nåh, men det skyldes nok mere en god vind.

Men flot at se hvordan hundene bare arbejdede flot i mørket!  Vi har godt nok lys på, men det giver sådan nogle ubehagelig skygger, så det er faktisk ikke så sjovt at gå rundt i ruinen, når der er lys på!

Desværre haltede Ginger lidt da hun kom hjem, sådan noget hø! Hun fik lidt massage og lidt TLC, så gik det straks bedreJ

7. november, indkald med dæk

Til træningen i dag hos Helle trænede vi lidt indkald med dæk! Den fangede hun forholdsvis hurtig. Det er selvfølgelig slet ikke på plads, men hun fangede alligevel hvad jeg ville have hende til.

Jeg startede med, at jeg kaldte på hende med 5-7 meters afstand. Så snart hun lettede, så vendte jeg mig om og løb. Jeg gav hende dækkommandoen, da hun ca. nåede mig. For hun skal jo lige have bevægelsen fra løb til dæk ind i kroppen! Efter et par gange, så prøvede jeg og vupti så dækkede hunJ

Men kun en gang for så sænkede hun hastigheden…bisse!

Jeg har trænet en lille bitte smule indkald med stå hjemme i stuen og i gangen. Når hun stopper, så glider hun 1-2 meter på parketgulvet og hun synes bare, at det er sjovtJ Hun stopper stadig ret tæt på mig, men vi har som sagt kun trænet det meget lidt! Så nu må vi vist i gang med indkald med dæk også…så nytter det nemlig ikke at hun begynder at tilbyde noget…for hun ved jo ikke hvad hun skal. Derudover skal jeg bruge indkald med dæk til IPO-R programmet, og så kan vi lige så godt tage begge ting på en gang.

Vanilla var med til træning, da jeg kørte alene i dag. Det synes hun bare er super hyggeligt og så har jeg heller ikke så dårlig samvittighedJ

På et tidspunkt ville lige træne lidt stillingsskift med Ginger og Vanilla lagde sig fint ved siden af og de tog den flottest synkron dæk til ståJ

Men ellers blev der nu trænet med en af gangen og mest med Ginger, men Vanilla fik en tur i Gingers pause! Ginger var derimod i stolehumør...og i hver ubevogtet øjeblik..vupti så hoppede hun op på stolene. Og tog den ud over ryglænet, når vi skulle træne igen!

Hmm, det kunne være sjovt at lære hende kontrolleret at vælte stolen via balancenJ Sjovt, men det får jeg nok ikke lige taget mig sammen tilJ

Hov jeg glemt at fortælle at efter Hedelandsturen, så kørte vi ind på en gård og købte friske grønsager. Og da jeg lige lagde grønkål og rosenkål i bilen, så fik hun øje på, at jeg havde hund med. Så var hun straks interesseret, og jeg kunne jo så fortælle, at jeg havde faktisk 2 med!

Neeeejjjj, hvor er de søde…luk dem bare ud….de løber vel ikke væk? Øhh, næh det gør de vel ikke! Men hun insisterede og så kom Lassiepigerne ud! Hold da op hvor var der bare spændende! Ind i stalden, ud på græsset, over og kikke på grønsagerne, og så lige over og få nogle guffer.

Måske lidt stressende for mig, for de skulle jo helst ikke lave ballade, men hunden havde en fest og hyggede sigJ

Og jeg er sikker på at ligegyldig hvad de kunne have fundet på at lave…så ville det have været helt i ordenJ

4. november, Cheeseburger

Fredag gik turen til træning i ruinen og Kirsten havde taget et par færdigkøbte Cheeseburgere med! De blev placeret i ruinen under en træplade og med et par store sten på!

Så blev hundene sendt af sted en af gangen og med kun 1 figurant gemt! De må selvfølgelig ikke markere (gø) af mad i ruinen. For hvis vi en dag blev sendt af sted til et jordskælvs område, så vil der jo typisk ligge mad og køleskab midt i alle murbrokkerne.

Ginger har ikke prøvet det før, men jeg kan huske at første gang Vanilla prøvede det, så kom der et meget forsigtigt og nærmest spørgende vuf fra hende. Men så sendte jeg hende bare videre og så var der styr på det. Næste gang hun kom forbi det rå kød, så gik hun bare videre uden at ænse det!

Ginger løb op i ruinen og fandt hurtigt cheeseburgeren og hun gik lidt rundt og undersøgte det…men så droppede hun det og søgte videre efter figuranten! Sådan!! Hun er sgu en skrap hundepige! Hun får endda godbidder i ruinen, men hun ved altså godt, at det ikke er godbidderne hun skal findeJ

Bagefter fik de lige en tur med uden mad i ruinen og vi afsluttede med at de lige fik en løber og en standhals ude på græsset i lyset, da det var blevet helt mørkt!

30. oktober, Hedeland

Søndag morgen gik turen til Hedeland og til en Lassiegåtur i det pragtfulde område! Vi mødte en stor flok Lassiehunde op til en rigtig dejlig tur og der blev bestemt hyggesnakket undervejs på turen og joh..samtalen faldt af og til på Collier og i særdeleshed på Lassie hundeJ

Bagefter blev der nydt kaffe og kage på bordene og bænkene udenfor hytten!

Tak for en super dejligt tur, i en perle af en naturområde!

29. oktober, En HOH dag (hænderne over hovedet)

I dag havde Kennel Lassie/Winnie inviteret til Hyrde-intinkttest hos TipTopAussies, ved Svinninge.

Selv om Ginger har prøvet før, så var hun alligevel heldig at få en plads!

Da vi ankom så fortalte Camilla lidt om de forskellige hyrdehunde, om hvordan hundene får fårene til at flytte sig mv.

Bagefter blev vi delt i 2 hold og så skulle vi hyrde fårene rundt i indhegningen og på den rigtige side af nogle kegler. Så skulle fårene hen i et felt mellem 4 kegler og der skulle de stå stille før vi skulle føre dem ud af folde og gennem nogle grinder og så tilbage igen. Alt sammen uden hund! Fin øvelse som giver én en god fornemmelse for hvor man skal placere sig for at flytte fårene og hvor meget eller lidt der skal til at få dem til at flytte sig!

Så blev det tid til at hundene skulle på banen!

Camilla startede med at sige, at Ginger jo skulle være fri på fårene…altså uden snoren…øhhh?? Hmm jeg følte mig godt nok lidt usikker for hun har altså ikke været på får i ca. 1 år. Men det var nok mere mig der synes, at jeg havde behov for snoren!

Så jeg valgte at stole på Camilla og det gik også rigtig godt. Ginger var super god, og hun kastede sig bare frygtløs helt ind ved grinderne, når hun ville have flyttet fårene ud! Men hold da op det kan altså være lidt svært at holde fokus, når det går så stærkt!

Da vi kom ud fra roundpennen første gang, så spurgte Camilla mig om jeg havde soltag i bilen, for hvordan ville jeg ellers kunne køre hjem....med armene over hovedetJ Så det må man vist betegne som en rigtig hænderne over hovedet dag!

Desværre var det tåget stort set hele dagen, så det der med billeder var altså lidt svært! Men Winnie fik da tage lidt af GingerJ

En super god dag og alle hundene synes bare at det var sjovt og kunne slet ikke få nokJ Super Lassie hunde!!!

Tak til Winnie for en super god dag…og bare sig til, vi er altid frisk på en gang mere!

Da jeg kom hjem, så tog jeg med min mor og søster på besøg hos min far på Hillerød sygehus…og vupti, så var den dag også gået!

Ja ja...få nu snakket færdig så vi kan komme igang!            Så er vi ved at være klar!

Juhuuu hvor er det her bare sjovt!!

Ja ja, jeg kommer med fårene nu! Jeg skal bare lige ind bag dem!

Tak til Winnie for billederne!

25. oktober, Tivolis lagerhal

I dag var vi blevet inviteret til Tivolis lagerhal til en omgang træning! Et super spændende sted med nogle store haller. Vi startede med at dele os i 3 hold, og så fik vi hver vores område at starte i!

Vi startede i en stor hal, hvor en del af området lå i mørke og der gemte vi så 2 figuranter!

Ginger fik hurtigt sporet sig ind på 1. figurant, men hun var nu ikke helt sikker på at Brian sad gemt i et af de kunstige træer…som var lige ved siden af hvor han sad gemt…oppe i en vogn! Men der var ingen tvivl om at færten var der og forklaringen var der oppe i loftet sad noget ventilationsanlæg, og det lavede helt sikker noget rod i det og færten blev så fanget ovre ved træerne.

Til sidst fik vi lige flyttet Brian lidt ned, men stadig oppe…i mørket.

Ginger rendte rundt og lige pludselig fik hun meget tydeligt færten af ham og kikkede op. Men selvom han faktisk var synlig for os, selv om han sad i mørket, så havde hun ikke fået øje på ham, men stod og kikkede op og gav hals!

Så blev hun sendt af sted efter 2. figurant, så var langt inde i mørket…hvor man ikke kunne se en meter! Men Ginger løb flot af sted og forsvandt i mørket. Lidt efter kom hun tilbage og jeg sendte hende af sted igen, og så gik hun lidt mere systematisk af sted og søgte ind mellem tingene på vejen ned af ”gangen”. Men da hun kom ned i bunden af hallen, så tog det kun et øjeblik, så havde hun fundet MetteJ Super flot….i så svært et område!

Det er svært i sådan en hal fordi der jo vil være fært stort set over det hele. Når der så endda er et ventilationsanlæg, så er det næsten umuligt for hundene at finde kilden til færten.

Hvis det var en virkelig situation, så havde man lukket for ventilationen og havde åbnet portene og fået ”blæst” hallerne igennem, så ville det have været nemmere for hundene. Men det er også super og se hvordan hundene løser disse svære opgaver…det lærer vi som hundeførere også en del af.

Bagefter blev der gemt 2 figuranter mere og de var også ret svære for hundene, men Ginger løste det nu ret hurtigt, så jeg var bestemt tilfreds med hendes arbejde!!!!

Hyggelig sted med en masse spændende ting!                    Måske man skulle have sådan et skilt??

Ginger finder 1. figurant! Oplyst af blitzen!                         2. figurant...og der var bare mørkt!

3. figurant, som hun faktisk fandt ret hurtigt.                      Ginger på vej mod 4 figurant!

Op på en kasse og så op...på et snelandskab!                    Så blev det vinter!

24. oktober

I dag til træning skulle vi først vise vores bedste øvelse. Bagefter blev vi spurgt om hvorfor den øvelse var en favorit og hvad der gjorde den god!

Jeg valgte dæk under gang, for den synes Ginger bare er så sjov…hvilket så også er en af årsagerne til, at jeg synes at den er sjov. Hun er god til at lave dækken hurtig.

Så skulle vi lave 3 øvelser i træk uden godbidder. Jeg valgte 2 lp øvelser og et tricks.

Til sidst var der ønske-kanalen, hvor vi skulle finde på en øvelsen som en af de andre skulle udføre. For nogle af de mere ”grønne” så var den en super måde lige at se de øvelser, som de var lidt usikre i. Så til sidst var der næsten rift om at få lov til at vælge en øvelseJ

Sjov og god træningJ

23. oktober

I dag gik turen til Lille Skensved. Jeg kørte hjemmefra lidt over 11, for jeg skulle lige aflevere nogle frosne ål, lige overfor hvor Knud Djernes bor! Vi skulle godt nok først mødes kl. 13, men jeg var der ved 12 tiden.

Det var egentlig slet ikke meningen, at jeg skulle have været med. Men det man ikke har i hovedet, da må man…øhhh køre i bilen! For jeg havde lovet, at komme med en DVD med færdelsprøven…og det havde jeg glemt alt om.

Derudover havde jeg jo også lovet mine forældre at være budbringer, næste gang jeg skulle til Lille Skensved….da ingen af dem kan køre for tiden pga. sygdom og et stk. ny hofte!

Nå, men Knud var da heldigvis hjemmeJ

Vi startede med en gåtur med hundene og så blev det tid til lidt kaffe og en pærekage som jeg havde bagt!

Det lykkes mig til sidst at finde det om færdelsprøven på DVD’en. Af en eller anden årsag, så kunne jeg ikke se DVD på maskine derhjemme? Hm, det viser bare at jeg ikke har set DVD efter jeg købte nyt fjernsynJ

Efter en lille snak og lidt DVD kikkeri, så var det tid til at komme udenfor. For at udnytte tiden, så delte vi os i 2 hold…et hold som så lidt om Tinas program til de svenske prøver og et hold som arbejdede med problemløsning.

Jeg kan godt lide problemløsninger, så der holdt jeg mig. Jeg synes, at det er fedt at kunne komme med gode råd og mulige forslag til hvordan de kan blive bedre. Og der kom da også flere gode forslag frem til dem der havde brug for nogle gode råd!

Det sjove er faktisk, at man selv lærer næsten lige så meget af at kikke på andre træne som hvis man selv er på! Jeg trænede også lidt med egne hunde og Ginger var bare tændt…for nu havde hun siddet og ventet i laaaaaang tid.

Bagefter sluttede vi af med hygge og kaffe indenfor….og en masse hundesnakJ

22. oktober, Troldeskoven

I dag kørte vi til Melby lejren for at gå en tur med hundene. Vi mødtes med Bente med BC’erne, Yoki og Kevin, og vi gik en rigtig dejlig tur med hundene.

Vi gik i skoven i mindst 2 timer og det var en pragtfuld tur.

Vi nåede også til Troldeskoven…men jeg er meget skuffet….der var ingen trolde?? Det er da falsk varebetegnelse!! Men jeg kan godt forstå, at skoven har fået sit navn, for jeg er ikke sikker på, at jeg ville synes, at det var så sjovt at gå der en mørk aften…alene! For så er jeg sikker på at jeg nok skulle få øje på troldeneJ

Jeg kunne se, at Vanilla begyndte at halte lidt på det venstre forben da vi var ved at være tilbage ved bilen. Men hun gik stadig foran sammen med Vanilla, så det kan ikke have været så slemt!

Pudsigt hun halter af og til på det ben….men der kan gå lang tid i mellem. Og det er jo altid svært at gøre noget ved den slags periodiske fejl! Nå, jeg må hjem og give hende lidt massage!

Jeg har overvejet at lave en hvedepose til hundene. Jeg har nogle til mig selv som så lige får en tur i mikroovnen, og så bliver de lagt på ømme muskler og skader! De kan selvfølgelig også lægges i fryseren til pludselige skader som jo helst skal behandles med kulde.

Nå, men det bliver en dag hvor jeg har lidt ekstra energi og ikke ved hvad den skal bruges til!

Se....ingen trolde...tror jeg nok?

Men her er der vist to sæt trolde:-)

16. oktober, Fr.værk

I dag gik træningen til Fr.værk ruin, som vi havde lånt! Vi var dog ikke så mange, da der jo var mønstring i denne weekend!
Men vi var da 5 og det giver jo lidt bedre tid til at fokusere på nogle lidt andre ting! Så jeg havde lagt en plan!

Vi startede med at træne fokus på figuranten, selv om hundeføreren kommer og ”forstyrrer”. Hold da op hvor kunne man bare se en forbedring i løbet af træningen…for alle hundene! Så skal vi bare gøre det nogle flere gange før vi begynder at gøre det i ruinen! Så hundene bliver sikre i det før vi skifter miljø!

Det er en god øvelse og ren motivation for hundeneJ Så det er simpelthen en vind-vind situation!

Så gemte vi en figurant af gangen i ruinen og så fik hundene 3 turen, mens vi andre stod og observerede hvad der skete både for hunde og førere! Man lærer nemlig også rigtig meget af at se de andre! Og så kan man få vendt forskellige problemer og mulige løsninger!

 

15. oktober, LAUs/DCKs Lp/Rally prøve i Køge

Puha, jeg synes godt nok at vækkeuret ringede alt for tidligt i dag!!! Jeg var jo lige gået i seng?? Nå, men heldigvis var tingene stort set pakket, så ud i bilen med det og hundene!

Jeg havde taget flere lag tøj på for kl. 6.30 i Køge på sådan en oktober dag…er nu altså en kold fornøjelse! Selv vanterne kom på!

Vi fik hurtig sat telte op, båret borde og stole og alt muligt andet ud og med 4 ildsjæle i gang så gik det næsten som på samlebånd! Heldigvis var minestimlen lagt ud dagen/aftenen før, så baner var klarJ

Det varede ikke længe før de første deltagere begyndte at dukke op, så kom dommere mv.  og vupti så var klokken 9 og prøverne gik i gang!

Jeg havde kun nået at melde Ginger til i LP1, og ærgrede mig lidt over, at jeg ikke havde meldt Vanilla til en rally prøve.

Ginger skulle op som nr. 4, og hun gik bare super godt! Hun er bare en fornøjelse at arbejde medJ

Nå, men jeg fik taget en masse billeder af forskellige hunde, men det er dog svært at være alle steder på en gang, så jeg fik ikke billeder af alle collier!

Vejret blev bare bedre og bedre i løbet af dagen! Så efterhånden røg der et par lag afJ En super flot solskins efterårsdag!

Så blev det tid til præmieoverrækkelse, og Rally blev først færdig, så det startede vi med, mens LP ringene blev færdige!

Ginger fik 176 point ud af 180 og blev dagens bedste collie i LP1J

På 2. og 3. pladsen i LP1 var der også collierJ Tænk alle i LP1 fik 1. præmie på nær 1, som desværre fik nul i en øvelse og endte ½ point fra 1.præmie. Det er godt nok flot…højt niveau af Lp1 hundeJ

Der var nogle super flotte præmier til vinderne…mon ikke Ginger vil dele med VanillaJ

Så var det tid til oprydning og ved 6 tiden tror jeg at vi kørte hjem!

Jeg gik dog lige en tur med hundene før hjemturen, og på skolen ved siden af havde de fældet træer, og der var bare de smukkeste træstammer! Og de kunne da kun blive kønnere med 1 Lassiepige eller 2 på!

På vejen hjem kørte jeg langs Roskilde Fjord og der var den skønneste solnedgang, så jeg kørte ind til siden og tog et par billeder!

Og så var det bare med at komme hjem og vupti, så blev jeg angrebet af sofaen som kastede sig op på ryggen af migJ

Lp1 vinderne! En i hver farve!                                           En flok Lassie hunde!

Da hundene på et tidspunkt var ved at gå til at kedsomhed, så gik vi ind ved siden af og så var der legetid, og mens Vanilla snuste, så fandt Ginger en pind at lege med!

Imponerende træ-stammer...og de pynter da på Lassiepigerne!

Se lige en solnedgang!!

Dagens vinder i LP1 Lassies Glowing Ginger med alle præmierne!

14. oktober, Instruktør seminar

Puha der venter en lang dag foran os! Og en masse timer i bilen for både hundene og jeg!

Ved 8 tiden kørte vi af sted mod Tinglev men der var nu ikke så meget bagage med som der plejer. Ingen træningsting, soveposer eller lign. For vi skal nemlig til instruktør seminar og skal høre om den nye redningshunde uddannelse!

Vi startede med en tur over grænsen og fik shoppet lidt! Bagefter kørte vi vanen tro til Avifauna, for mon ikke vi kunne finde et par hundeting, som vi ikke kunne leve uden! Jo det lykkes da også at finde et par småting…Selv om jeg måske ikke lige manglede noget, så opstod der alligevel et par behov undervejsJ

Hundene var lige med på den ide, for de eeeelsker at komme der…for de får altid lokket guffer ud af ekspedienterne. Men før vi gik ind så blev de lige luftet på pladsen bag butikken, så de lige kunne løbe og lege lidt. De fik også lige hilst på kaninerne (i indhegning) som de straks fik øje på og jeg tror at hundene synes at kaninerne var sjovere end modsat. Selvom det alligevel var tydeligt at kaninerne var vant til hunde.

Bagefter kørte vi til Tinglev og gik en tur sammen med Ida og hendes hunde…uhhhha, så var der bare hundeleg! Det var lige noget de kunne bruge!

Mine hunde undlod heldigvis at badeJ

Nåh, men så var det ind i bilen med hundene og så var det tid til mødet.

Der blev fortalt og talt om den nye uddannelse og bagefter var vi ude og kikke på den nye ruin! Spændende hvordan det kommer til at gå for hundene de næste par dage?

Så var det tilbage til lokalet og så fortalte Bille lidt nyt om hundens lugtesans eller i nogen tilfælde manglende lugtesans!

Så var det tid til aftensmad og det blev til en 3 retters menu og det smagte rigtig godt!

Men så var tiden efterhånden ved at være så fremskreden, så jeg var nødt til at køre mod Frederikssund, for hjemturen er jo på ca. 3-3½ time. Hundene fik dog lige en luftetur i mørket før vi kørte!

Lang dag for både hundene og jeg. Og lidt synd for Ginger for hun var overbevidst om at nu skulle vi træne hele weekenden og så skulle hun slet ikke nogetL

Jeg var hjemme omkring 23.30 og i morgen venter en dag med LP/Rally prøver i Køge…og et vækkeur som ringer kl. 5.00!!!

Hundene hilser på kaninerne.                                           Ginger overvejer en tur i åen!

Dejlig løbe/lege tur med Kio...og de andre!                        Man kunne jo også soppe lidt...eller nuppe et mudderbad!

Ren hygge!!

12. oktober

I dag kørte min far og jeg igen på besøg hos min mor og i dag var ”prædikestolen” væk og erstattet af et par krykker! For der er ikke noget med at hvile på laurbærrene! Men hun får også kun 3 overnatninger på hospitalet, så er det hjem!

Min mor fortalte forøvrigt at på trods af en masse smerte-stillende medicin mv. så havde hun dog en helt anden fornemmelse end sidst, så mon ikke benlængden efterhånden er blevet god igen!

Senere skal hun så til noget genoptræning, for en del muskler har jo været skåret over, og hun kan f.eks. ikke flytte benet til siderne, pga. de overskårne muskler! Og ikke noget med at falde eller bukke sig i det næste lange tid!

Motionscyklen er flyttet ind i stuen og så kan hun jo tage et par ture på den, så hun får lidt motion!

Før vi tog af sted var der dog lige tid til lidt vild leg i haven…altså for hundene!

11.oktober

I dag var vi besøg hos min mor på hospitalet. Operationen var heldigvis gået godt. Det gælder jo om at de kommer på benene hurtigst mulig og hun gik da en tur med i opholdsstuen…godt nok med en ”prædikestol” som hun kunne støtte sig. Hun blev dog lidt bekymret, da hun skulle op af stolen igen…for kunne hun  mon det. Men det gik nu okay!

Men hun er dog blevet et par centimeter eller mere højere! Det plejer ellers at være sådan at man bliver lavere jo ældre man bliver...men ikke min mor!

Årsagen til hendes vækst i højden er, at da hun for snart mange år siden fik skiftet den anden hofte, så blev det ben for langt! Så det har hun døjet med i snart mange år og har fået lavet flere sko om hos en skomager, som har sat en ekstra sål i den sko som passede til det korte ben!

Men denne gang ville de så korrigere så benene forhåbentlig igen kunne få cirka samme længde.

Ja, ja der er jo nogen der vil gøre hvad som helst for at få nye bukserJ

10. oktober, knogleknuserne

I dag var det så store sygehus dag for familien Jensen. Hillerød sygehus var åbenbart nået til ”Jensen”…mon det så er Karlsen i morgen??

Ikke mindre end 3 familiemedlemmer skulle på hospitalet i dag, 2 til operationer og en til lægesamtale! Min mor skulle have udskiftet sin hofte! Hun fik skiftet i den anden side for snart mange år siden…og der blev benet for langt. Så nu håber hun, at de kan rette det andet til, så de passer sammen! Normalt bliver folk ellers lavere med alderen…undtaget min mor. Men så har hun jo også en undskyldning for at få nye bukserJ

Da vi så sad i venteværelset, og de så kaldte Helle Jensen…Og jeg altså ikke skulle opereres eller noget i den stil. Så kikkede jeg bare ned i jorden og holdte lav profil! Så var der heldigvis en anden der rejste sigJ Puha jeg var lige ved at blive nervøs!

Min mor røg heldigvis til operation fra morgenstunden! Så ved 13 tiden så ringede hun til os og sagde, at nu var det overståetJJ Rart at høre at det gik godt!

Vel ankommet i Frederikssund, så kørte jeg lige forbi Føtex, og jeg plejer lige at kikke om de har noget gode kraftben (til hundene)…men jeg køber meget sjældent. Men i dag havde de i en af pakkerne et knæled og en osso buco med rigtig meget kød på. Ihhh tænkte jeg… den skal Vanilla have. Hun spiste nemlig næsten ikke noget sidste gang de fik ben…men med så meget kød på, så skal hun da nok komme i gang! 

Det var lige noget hundene kunne bruge….de kastede sig begge over benene…selv om Ginger sendte et par misundelige blikke over på Vanilla benJ Men efter et stykke tid, så byttede deJ

9. oktober, Collie seminar

I dag var der så Collie seminar i DCK! Emnerne var om HD og øjenlysninger. Blandt andet skulle man skulle fortsætte med de regler der har været i de sidste 5 år. Reglerne har indtil nu været at HD og øjenstatus på forældrene skulle være kendt. Ingen krav ud over DKKs krav om, at man ikke må avle på D og E (HD).

Selvom det umiddelbart så fint ud for collien så ville man forsøge at få DKK til at godkende, at det fortsætter og at alle collie hvalpe også skal øjenlyses. Jeg mener at pt. blev kun ca. 50 % af hvalpene blev øjenlyst.

Godt tiltag som kan gøre, at man har et bedre indblik i om der er stigende eller faldende problemer!

Nu er jeg jo slutbruger og ikke opdrætter, så jeg har det jo ikke på samme måde inde på livet. Men for mig lyder som super godt hele tiden at holde fokus på HD, da det kan få meget alvorlige konsekvenser for de stakkels hunde og ejere.

Derudover må det jo være meget vigtig i avlsarbejdet! Jo flere der er fotograferet jo mere ved man om racen har et problem….eller om nogle bare undgår at fotografere dem, hvor der måske er problemer. For så er de nuværende resultater jo bare et glasbillede af hvordan det ser ud for racen!

Øjenlysningen er også vigtig at holde for øje…hi hi fik I denJ Da der pt. er få som ikke er bærer af genet og de fri…er måske slet ikke fri men bærer! Tænk hvis man med tiden kunne få det avlet væk….ja, jeg ved godt, at det ville tage rigtig mange år. Men hvis man ingen mål har, så ændre tingene sig jo ikke!

Heldigvis er det jo ikke noget som umiddelbart giver problemer for collierne, men hvis man intet gør, bliver det så værre og værre og så begynder det måske med tiden at give problemer! Så hellere fokus, så man ved hvad man har med at gøre!

Da jeg kom hjem fra seminaret så fik jeg lokket Bente til en hundetur ved stranden…hold da op, det var lige før vi fløj væk! Men det var nu alligevel en dejlig tur! Godt at blive blæst godt efter at have siddet inde hele dagen.

Om aftenen bagte jeg nogle småkager med marcipan..uhm de var nu gode…det bliver vist ikke sidste gangJ

7. oktober

I dag var der træning i ruinen med Ginger. Vi fandt på et par gode gemmesteder og det ene drillede faktisk lidt på grund af vinden!

Bagefter fik alle hundene en tur ude på græsset med lidt løbemønster. Uha, det var lige noget de kunne bruge. Det er pudsigt nok noget de er helt vilde medJ

Og de ”gamle” hunde fik selvfølgelig også en tur på græsset! Det var lige noget Vanilla kunne bruge, for der var jo pølser hos figuranten! Hun er villig til hvad som helst for sådan en pølse, og godt for hende lige at få en løbeturJ

4. oktober, Nordisk Stål

I dag gik turen til Nordisk Stål og en omgang super træning!

Niels og Pernille havde sørget for 2 område, hvor de havde fundet på lidt forskellige udfordringer!

Vores hold startede hos Niels og jeg var figurant først! Jeg blev gemt i en kæmpe tromle, hvor hundene skulle op på de skrå kanter for at komme tæt på figuranten. Nogen som de flest hunde ikke var så meget for…men der var også så skrå, så de næsten ikke kunne stå fast!

Den anden figurant blev gemt inde i en container.

Nå, men figuranterne var faktisk ikke de mest spændende. Næh for først skulle hunden ud på en lille ”flyvetur”. Hund og fører blev sat op i en kurv på en kran og blev så hejst op, og kørt hen på nogle store metalplader, og der blev vi så sat ned!

Så skulle hundene ud og finde figuranterne og når de så havde gjort det, så skulle vi tilbage til kranen, op på pladerne og så blev vi hejst op igen og kørt tilbage!

Super udfordring og ret spændende at se om hunden stressede så meget op, at de ikke kunne arbejde bagefter!

Jeg var ret spændt på Ginger for den slags har hun slet ikke prøvet før, men hun tog det forbløffende flot. Jeg havde sat mig ned i kurven og havde hende halvvejs siddende hos mig. På den måde havde jeg godt styr på hende hvis hun nu havde tænkt sig at stå af midtvejs! Men hun sad stille og roligt og kikkede.

Bagefter blev hun sendt af sted og hun fandt hurtigt 1. figurant!

Næste figurant var længere væk og selv om hun søgte og arbejdede flot på et forholdsvis stort område, så kom hun ikke rigtig ned i bunden af området. På det tidspunkt var det også blevet ret mørkt, så jeg tror, at hun ikke mente, at det mørke område hørte medJ

Så jeg sendte hende af sted flere gange og pludselig fattede hun, at hun altså skulle helt ned i bunden af området, og så forsvandt hun i mørket!!! Hmmm gad vide hvor hun blev af? Men så kunne jeg se hende søge skarpt til venstre og så var der halsgivning! Hun kom faktisk ikke op på det helt skrå i tromlen, men på det tidspunkt var der også helt mørkt, så det var helt i orden og forståeligt! Hun kunne jo ikke se hvor hun gik!

Så var det tid til at ”flyve” tilbage i kranen. Spændende at se om hun havde stresset mere op end jeg havde lagt mærke til. For så ville hun måske ikke være meget for at gå ombord igen! Men det var der nu ingen problemer medJ Så vi blev båret tilbage af kranføreren!

Område 2

Så kom turen til Pernilles område…og jo hun havde da fået ½ minuts vejledning som kranførerJ Det beroligede os megetJ

Nå, men her blev rollerne byttet lidt om, for her var det figuranten som blev lagt i en kæmpe stor stål kasse, og den blev så hejst op med en kran!

Så blev hundene sendt ind i området og når de begyndte at gø, så blev den kørt lidt til siden og så hejst ned...mens hunden selvfølgelig skulle fortsætte med at gø!

Ginger blev faktisk lidt forstyrret, for der hvor hun fik færten, der sad en lille pige, men lige så snart hun blev flyttet, så var hun ikke i tvivl. Hun sprang dog op på nogle plader og tog færten bag stålkassen og sprang så ned de kassen blev sat ned!

Så var det tid til anden figurant som var gemt et godt stykke væk. Hun var lidt tid om at finde figuranten, men havde en fin halsgivning og kom glad løbende tilbage med hende præmieJ

Hun havde dog vundet en side-gevinst for hun må være kravlet under en maskine eller lign. for på ryggen, var hun smurt ind i olie.

Åh åh...hvad nu med den nye fedt afgift??? Godt jeg ikke skal sælge hende, for så har hun da blevet en del dyrereJ

Super god træning og sjovt, at se hvor gode hundene faktisk var på trods at ”forstyrrelserne!

1. oktober, syltedag

Så var det sylte dag i dag. Jeg havde nemlig fundet en opskrift på pickles som jeg ville prøver, så grønsagerne blev ordnet i går og skulle så saltes og stå lidt. I dag blev de så skyllet, kog og blandet. Så blev de hældt i glas og eddikeblandingen over! Det ser altså ret godt ud…når jeg selv skal sige detJ Jeg glæder mig til at smage det!

Jeg havde også fundet en opskrift på syltetøj med figner og vindruer, og da jeg har en masse vindruer, så tænkte jeg at det selvfølgelig måtte prøves.

Men jeg lærte da at det egentlig kan være en god ide at læse opskrifterne igennem inden man går i gang….mon jeg kan huske det næste gang jeg kaster mig over et projekt??

Nå, men da tingene var blevet vejet, målt og sat på komfuret, så stod der at det skulle stå og småsimre i 5 timer….5 TIMER!!! De må da være gale??? Men et opskrifte tjek gav samme svar! Hmm nå, men det fik så lov til at småsimre i så lang tid! Jeg besluttede mig dog for at si noget at frugtkødet fra for det blev altså lidt kedelig efter 5 timer. Nå, men nu er jeg spændt på resultatet og om det bliver som det skal!

 Tilbage til forsiden