Min tidligere Collie fik livmoderbetændelse, da hun var omkring 8 år tror jeg, og det gik uhyggelig hurtigt.

Den dag hvor hun blev syg, var jeg på besøg hos mine forældre, og ved 6 tiden ville vi ud og gå en tur med Dina og hun ville ikke med? Men vi havde hørt isbilen og den var hun ikke så glad for, så måske var det den der gjorde det. Men jeg hentede snoren og gik ind ved sofaen og gav hende snor på, og kaldte på hende og så kom hun med. Turen gik fint, men i løbet af de næste par timer blev hun mere og mere syg.

Ved 9 tiden kørte jeg hjem, og da jeg kom hjem, så måtte jeg bære hende ind, og jeg satte hende i stuen og der stod hun bare. Hun satte sig ikke ned, hun lagde sig ikke ned, hun stod der bare og kikkede lige ud i luften.

Jeg hev straks fat i de forskellige hundebøger jeg har og kontrollerede, hvordan symptomerne for livmoderbetændelse var. Hun havde på det tidspunkt noget ildelugtende udflåd, og jeg ringede straks til dyrlæge-vagten. Men det er jo svært for dem at sige, hvad jeg skal gøre, så det var op til mig at vurdere om det kunne vente. Men det turde jeg ikke, så jeg sagde, at jeg straks ville komme med hende. Kort tid efter var vi ved dyrlægen, og Dina fik et ordentligt skud penicillin, og hun fik taget en blodprøve, og dyrlægen var ikke i tvivl om, at det var livmoderbetændelse. Men da det var en åben livmoderbetændelse, så blev hun ikke hasteopereret, for så kommer noget at pudset ud, og der er ikke helt så stor fare for at den sprænger.

Dagen efter var der svar på blodprøven, og jeg fik at vide, at jeg havde gjort det helt rigtige, for hun havde formentlig ikke overlevet til dagen efter!

Penicillin kuren tog det i denne omgang, og hun blev frisk og opførte sig helt som hun plejede. Men jeg fik at vide, at jeg skulle være meget opmærksom på hende efter næste løbetid, for det kom ofte igen. Men så fik jeg lige lidt tid til at overveje om jeg ville have hende steriliseret.

Så kom næste løbetid, og jeg vågede nærmest over Dina, og jeg synes, at jeg begyndte at se små tegn på, at alt ikke var som det skulle være. Hun var lidt mere sløv og drak måske lidt mere, men stadig kun små bitte tegn. Så af sted til dyrlægen selv om hun denne gang ikke var akut syg.

Hos dyrlægen fortalte jeg jo om min mistanke og dyrlægen undersøgte hende, men kunne ikke umiddelbart mærke, at livmoderen var forstørret. I mens blev jeg mere og mere i tvivl om jeg måske skød lidt over mål, for måske så jeg bare spøgelser, fordi jeg var så opmærksom på hende?? Så mens han undersøgte Dina godt og grundigt og mærkede hende grundigt efter mindst 3 gange, så stod jeg nærmest og sagde, at jeg nok bare have været for opmærksom, og at jeg sikkert tog fejl, for jeg havde egentlig ikke rigtig meget andet end den der fornemmelse af, at der var noget der var galt.

Men heldigvis lyttede han ikke efter den der tåbelige hundeejer som stod der og vrøvlede, næhhh han hentede en kollega, og hun kom lige ind og mærkede efter og sagde, at den var god nok, der var livmoderbetændelse.

Så hun kom på endnu en penicillin kur, og så blev der planlagt en sterilisation. Hun fik heldigvis ikke noget problemer ud af det andet end en større pels.

Dvs. at jeg var heldig at penicillinen tog livmoderbetændelsen begge gange.

Vanilla har i den sidste tid været ret sløv, men det kan en tæve jo godt være før, under og efter løbetiden. Hendes løbetid sluttede for ca. 1 måned siden, og i fredags blev jeg for alvor bekymret.

Jeg var ude og træne noget rundering, og hun var bestemt ikke på dupperne. Hun gøede dog af figuranterne og legede ivrigt med bidepølsen bagefter. Men sådan er det jo, når de har det sjovt, så kan de sagtens glemme alt det der gør ondt og vente med at vise det til senere.

Men bagefter da vi var færdige, så blev jeg alligevel mere bekymret. Da hun kom ud af bilen havde hun kastet gul galde op….ingen mad, for hun havde ikke spist det sidste døgn. Jeg synes faktisk også, at hende gummer var lysere end de plejer, men kapilar fyldningstiden var normal, dvs. man trykker på gummerne i 10 sek., og så skal de få farve igen indenfor 3 sekunder. Hvis hunden er kommet til skade med f.eks. indre eller ydre blødninger kontrollerer man det 2 gange, for at se om der sker ændringer. Lyse gummer kan dog også være tegn på blodmangel, som det var for Vanilla da hun havde lungeorm.

Jeg havde selv 3 bud på hvad der kunne være galt. For ca. 3 uger siden afleverede jeg en afføringsprøve hos dyrlægen, så begge hundene kunne blive kontrolleret for lungeorm, fordi jeg synes, at Vanilla ikke var helt på toppen, men ikke noget alarmerende. Men da Vanilla sidst havde lungeorm, så viste prøverne heller ikke noget, så min erfaring siger mig, at man ikke kan være helt sikker på dem. Så måske var det alligevel lungeorm?? Vanilla har hostet lidt, men ikke mere end at det ikke normalt ville være noget jeg reagerede på…..men hun hostede næsten heller ikke sidst, da hun havde lungeorm.

En anden mulighed var om det var tid til en kiropraktor?? Hun var sidst på besøg hos Maja Guldborg i marts/april, tror jeg nok. Men måske var der alligevel noget?? Hold da op hvor kan man dog bare kan stirre på de hunde, og jeg havde måske en lille fornemmelse for, at der kunne være noget nederst i ryggen, omkring hoften…..men ikke noget jeg var sikker på….og tro mig jeg har holdt øje med hende i flere uger, uden rigtig at være sikker.

Tredje mulighed var livmoderbetændelse? Drak hun mere?? Måske lidt mere…men det kan være svært at være sikker på, når vejret nu er lidt varmere og man har 2 hunde. Men jeg synes måske, at hun tissede lidt mere end hun plejer, men det gør de jo når de er i løbetid, og det kunne måske bare være eftervirkninger. Jeg løftede lige halen og kontrollerede om der var noget udflåd, men det var der ikke umiddelbart. Men måske slikkede hun sig lidt mere end normalt??

Da vi kom hjem fra træningen, var jeg nærmest klar til at ringe til dyrlægen straks, men så kastede hun sig ivrigt over maden, og jeg blev lidt beroliget, for det måtte da være gode tegn. Jeg ringede dog hurtigt til Winnie W. Ørngreen fra Kennel Lassie, hvor jeg har Vanilla fra, og så fik vi lige en lille snak om min mistanke, for det er altså rart at få vendt tingene med en, som har rigtig mange års erfaring med hunde.

Bagefter kontrollerede jeg lige om Vanilla havde feber…men det havde hun ikke, så jeg slog koldt vand i blodet og bestemte mig til at vente og se hvordan det gik dagen efter. For hun virkede ikke meget dårlig, bare ikke helt på dupperne.

Resten af weekenden gik egentlig ok, og jeg var naturligvis meget opmærksom på hende det meste af tiden, og hun virkede ikke til at få det dårligere, men i den sidste tid havde hun haft lidt triste øjne, så jeg var helt sikkert på, at der stadig var noget som ikke var helt som det skulle være. Så mandag morgen ringede jeg til dyrlægen og fik en tid. Min far fik besked på, at holde ekstra øje med hende og ringe hvis hun fik det værre.

Vanilla blev lyttet på og mærket på, uden at dyrlægen kunne finde nogle spor. Hun røg også på vægten og hun vejede omkring 24 kg. men jeg ved egentlig ikke, hvad hun normalt vejer. Men jeg ved, at hun har tabt sig, men hun har heller ikke spist så meget i den seneste tid. Hun havde stadig ingen feber og selv om dyrlægen flere gange prøvede at mærke om livmoderen var forstørret, så kunne han ikke mærke noget….men det har jeg også prøvet før. Så det kunne jeg jo ikke helt stole på.

Måske det kunne være en urinvejsinfektion da jeg måske mente, at hun tissede lidt mere?? Så jeg fik en petriskål med hjem, som jeg så kunne prøve at tage en urinprøve i? Mere om det senere!!

Derudover så tog han også et svab af skeden/livmoderhalsen, for at kontrollere om der var bakterier der. Så fik hun lige et skud penicillin for en sikkerhedsskyld, og den ville så holde omkring et døgns tid, og så ville vi jo have svar på de 2 prøver.

Tænk om aftenen synes jeg faktisk allerede, at hun var friskere? På gå turen gik hun ikke 100 meter bag mig, og hun fulgte faktisk med på turen og det har hun ikke gjort i den sidste tid. Hun tilbød endda hele tiden at gå på plads. Jubii min Vanilla var tilbage…mere eller mindreJ

Dagen efter om morgenen lå Vanilla i frø-stilling, og jeg synes faktisk, at der var lidt vådt der hvor hun havde ligget, og når hun ligger på den måde, så ligger hendes mave jo helt ned på gulvet. Måske det alligevel var noget udflåd og om aftenen havde hun drukket vand, men jeg var ved at gøre mig klar til at gå i seng, og før jeg nåede at falde i søvn, var hun ved skålen igen. Men skålen var ikke tom næste morgen, så hun havde ikke drukket fuldstændig uhæmmet, som jeg har hørt nogle hunde gøre.

Nå, men urinprøven skulle jo indsamles.. så af sted med hundene. Måske jeg skulle have gået med en af gangen, for petriskålen skulle jo helst ikke bliver forurenet?

Nå, men jeg gik af sted og overvejede, om jeg skulle holde mig på fliserne, for selv hun ikke er så glad for at tisse der, så havde jeg jo ikke græs og lignende til at forstyrre. Men det opgav jeg og valgte græsset. Jeg gik dog på en vej hvor der kørte flere biler forbi, og jeg vil helst ikke vide hvad de tænkte på, da jeg nærmest kastede mig i gruset, da begge hundene satte sig og tissede. Projektet lykkedes dog og jeg var alligevel glad for, at jeg havde droppet ideen om at give hende hårelastikker i ”bukserne” for at få håret væk, for så var Vanilla da gået hjemmefra i protest…eller jeg var blevet fanget og indlagt af forbi kørende bilister!

Af sted til dyrlægen med prøven, og så var det bare at vente på svaret, og det kom efter et par timer.

Urinprøven så fin ud, men svabet havde vist bakterier, så nu røg Vanilla på penicillin.

Endnu engang har min 6.sans ikke snydt mig, så jeg har heldigvis lært at stole på mine fornemmelser, for de har ikke snydt mig mht. hundene endnu. Og jeg har efterhånden prøvet det en del gange, både med livmoderbetændelse og lungeorm.

Livmoderbetændelse er faktisk en sygdom som starter med hormonelle problemer, for det skyldes for store mængder af progesteron. Det er det hormon, som man måler når man tester, hvornår en tæve har ægløsning, og det er også det man giver en tæve for at udsætte en løbetid, har jeg læst mig til. Det sidste havde jeg egentlig ikke tænkt over, men man siger jo også, at det senere kan give større chance for livmoderbetændelse, og det lyder egentlig logisk, for sådan en amatør som migJ

Nå, men tilbage til sagen. Progesteron får livmoderens slimhinde til at producere mere slim end normalt, og det ophobes så stille og roligt i hundens livmoder, uden det kan ses og mærkes på hunden. Derudover virker progesteronen også sådan, at den mindsker livmoderen sammentrækningskraft, og derudover hæmmer den de hvide blodlegemer, som jo er en del af kroppens naturlige forsvarsmekanisme. Dvs. at det er progesteronens påvirkning af livmoderslimhinden der derved fremmer en vækst af bakterier.

I 60-90 % af tilfældene er det bakterien E-coli, der er den bakterielle årsag til sygdommen.

Dette sidste indlæg er skrevet ud fra nettet: http://www.netdyredoktor.dk/sw4885.asp

Da det jo åbenbart er en hormonel ubalance, der sætter gang i hele sygdomsforløbet, så kan man jo godt forstå, at når hunden først har haft en livmoderbetændelse en gang, så kommer det ofte igen. Ikke fordi der måske er en lille rest tilbage af bakterier, som jeg egentlig gættede på, men fordi den hormonelle ubalance jo stadig er der.

Det var også det dyrlægen sagde til mig, da vi aftalte en sterilisering af Vanilla, for penicillinen kunne jo fjerne bakterierne, men ikke de hormonelle problemer, som er den egentlige årsag.

Tilbage til forsiden