Hjerte/lungeorm

Skrevet af Helle Heidi Jensen i 2005

 

Min hund, Vanilla har haft hjerte/lungeorm, og jeg vil derfor gerne fortælle lidt om forløbet, så andre kan være opmærksomme på symptomerne og så deres hund kan komme under behandling hurtigst mulig.

 

Ingen appetit

Den 1. weekend i september spiste min hund ingen mad. Hun er normalt ikke meget spisende, men det undrede mig alligevel. Om mandagen den 5. september opdagede jeg, at hendes hjørnetænder var dækket af en belægning, som kunne tørres af med papir og havde farve som blod. Foran tænderne virkede tandkødet irriteret, kunne hun have bidt i et eller andet uden jeg havde set det?

 

Men da hun stadig ikke spiste noget, virkede træt og trist, og hun desuden havde hostet en lille smule, mente jeg at det var tid til at aflægge dyrlægen et visit.

Jeg skyndte mig at få taget den 1. afføringsprøve ud af 3, (som der skal til for at få foretaget en undersøgelse for hjerte/lungeorm) da jeg fik mistanke om hjerte/lungeorm. Hendes hoste havde været meget begrænset og uden hendes tab af appetit, ville jeg aldrig have reageret på det. 

 

Onsdag d. 7. september var jeg hos dyrlægen, som checkede hende uden at finde grund til bekymring. Ingen feber og intet at høre på hjerte og lunger, men dyrlæge mente alligevel, at hjerte/lungeorm kunne være en mulighed. Afføringsprøverne blev checket og jeg fik at vide, at de ikke kunne finde noget i prøverne.

Jeg skulle dog holde øje med hende, da hjerte/lunge orm kan være ret svære at påvise. Hun havde kun hostet enkelte gange og med flere dages mellemrum, så jeg overvejede, om det måske kunne være noget hormonelt i forbindelse med hendes løbetid, som burde have været startet, og at det så gik ud over appetitten. Specielt da hun også havde en periode et halvt år før, hvor hun også var begyndt at spise mindre og derved heller ikke havde så meget energi.

 

De første 14 dage i september, spiste hun højest halvdelen af sin mad, hvilket naturligvis gjorde hende endnu mere træt og gjorde at hun tabte sig en del. Jeg blev klar over, at nu skulle jeg have hende til at spise noget, da hende immunforsvar jo skulle have noget at arbejde med, for at bekæmpe det der foregik. Jeg begyndte at give hende nogle rester fra aftensmaden, sammen med hendes normale mad, og med en portion sovs ud over, så begyndte der at glide noget mere ned. Hun fik mere energi og det begyndte at tegne bedre.

 

Hostede igen

Søndag den 25. september hostede hun igen, denne gang lidt mere end tidligere, men stadig ikke særlig voldsomt. Men da hun dagen efter ikke ville spise sin morgenmad på trods af stegt lever, sovs og til sidst en klat flødeskum (godt man ikke er hund), så blev jeg for alvor bekymret igen. Jeg fik straks en tid hos dyrlægen, og hun blev checket og denne gang, var vejrtrækningen en anelse hurtigere, men ikke noget alarmerede. Der blev taget en blodprøve og torsdag den 29. september fik jeg svar på prøven. Hun havde blodmangel og tallet for hvide blodlegemer var forhøjet, hvilket tydede på parasitangreb. Hun kom straks i behandling for orm, foreløbigt i 20 dage med ½ dosis af normal ved en almindelig ormekur, da der helst ikke skal dø for mange orm på en gang.

 

Jeg fik at vide, at jeg skulle holde øje med om hun fik det værre, for så skulle hun også have noget Medrol mod luftvejsirritation, da det kan give problemer, når ormene begynder at dø.

 

Allerede om morgenen måtte jeg have fat i dyrlægen igen. Hun ville ikke spise sin mad og virkede (oversat til menneskesprog) som om hun havde kvalme. Jeg fik Medrol til hende og i løbet at det næste døgn, hostede hun mere end hun nogen sinde havde gjort før. Dette bekymrede mig en del, og jeg vågede over hende og lod hende ikke være alene. Men efter 1 døgn begyndte pillerne at hjælpe og allerede den næste aften havde hun det så meget bedre, at hun for første gang i 1 måned kom over med sin tomme saftevandsflaske og ville have lidt guffer i den, så hun kunne lege og spise gufferne. Hun spiste frivilligt!!! Aldrig har jeg været så glad for at fylde guffer i flasken som den dag og hun fik lige så mange som hun kunne spise.

 

Symtomerne

Vanilla havde ikke mange symptomer, så jeg måtte lægge mærke til de små tegn og stole på min intuition.  Hun hostede engang i mellem, men ikke særlig meget og det kunne være med mange dages mellemrum. Derudover havde hun ingen appetit, hvilket ikke er unormalt for hende. Hun var også sløv og træt, men det er jo ikke unormalt, hvis man ikke spiser så meget, og skal til at komme i løbetid. For ½ år siden havde hun også en periode hvor hun ikke spiste så meget, og der var hun selvfølgelig også træt og sløv. Dengang begyndte jeg at give hende noget aktiv foder, da jeg træner meget med hende, og det hjalp.

 

Det går fremad nu, men hun bliver nemt forpustet, så i starten lufter jeg hende gerne steder, hvor hun kan gå fri, for så kan hun gøre det hun har lyst og kræfter til. Og jeg husker naturligvis altid at samle op efter min hund, selv om hun formentlig ikke smitter med levede orm nu, så ved jeg jo ikke om og hvornår hun bliver angrebet igen.

 

Lad dette være en opfordring til ALLE om ALTID at samle op efter jeres hunde, det er via hundens afføring, som så bliver spist af en snegl, at smitten bliver bragt videre – nemlig når en ny hund spiser eller slikker på det græs som sneglen har kravlet hen over og derved lavet et giftigt slimspor!

Vanilla Lungeorm, del 2

Marts 2011

Vanilla fik nogle måneder efter også en behandling med ”Advocate”, da jeg stadig ikke synes, at hun var helt frisk. Det tog ret lang tid, før hun kom ovenpå, og hvem ved hvor meget skade der kom på lungerne!

Falsk negative afføringsprøver

Vanilla har siden den første gang, haft lungeorm flere gange, og hver gang hun ikke lige er på toppen, så tænker jeg altid lungeorm. Jeg tror snart, at dyrlægen er træt af mig, men indtil nu har jeg ikke taget fejl. Men det er aldrig lykkes at finde noget i afføringsprøverne.

 

Forrige gang var jeg faktisk også i tvivl, men hun fik en behandling og inden for det næste døgn hostede hun mere end normalt, og hun hostede noget tykt skummende slim op. Så den var også god nok!

 

Ginger har også haft det, også uden at det kunne ses i afføringsprøverne.

 

Så kunne man jo fristes til at sige, hvorfor få taget afføringsprøver hvis de ikke er sikre? Men en blodprøve er også usikker, for den kan ikke specifikt sige hvilken form for parasitangreb hunden har. Så afføringsprøver er gode nok, men er ikke 100 % sikre. Så derfor skal man fortsætte med at holde øje med sin hund. Men hvis man finder larver i afføringen, så er man sikker på, at hunden får den korrekte behandling.

Mikroskop

Jeg har købt et mikroskop for så kan jeg selv teste afføringerne, og det kan jeg jo gøre lige så tit jeg vil og i lige så mange dage jeg vil.

 

Problemet med afføringsprøverne er, at larverne ikke bliver udskilt hele tiden. Derfor tester man dem typisk 3 dage i træk, men det er jo ikke lige sikkert at der bliver udskilt noget i de 3 dage. Eller hvis hunden nu har afføring 2 gange på en dag? Skal begge så testes, for der kan jo teknisk set være larver i den ene og ikke i den anden?

 

Men indtil nu har mine hunde faktisk fået behandlinger et par gange om året.

Så mikroskopet har kun været i brug en enkelt gang.

Smitter lungeorm?

Smitter lungeorm? Ja, det gør det jo egentlig, bare ikke direkte.  Men når vi ikke samler op efter vores hunde, så kommer der små snegle og rydder op efter os! Og det er lige sådan at lungeormene føres videre, for de kræver en mellemvært som f.eks. snegle. Rævene er også med til at føre smitten videre, for de glemmer også at samle op!

 

Nu render de fleste hunde jo ikke rundt og spiser snegle…andet end måske hvalpe. Men man mener, at det er nok at hunden bare spiser noget græs, hvor sneglen har afsat et slimspor på.

 

Men det smitter altså ikke direkte fra hund til hund!

 

I 2004 mente man at 48,7 % af alle ræve var inficeret…og mon ikke at der er sket lidt siden!

Ormens vej

Hjerte/lungeormenes vej er en cyklus hvor sneglen spiser afføring fra en inficeret ræv/hund, med larver i. Derefter kommer en hund til at spise f.eks. græs med slim fra en snegl eller en godbid med en snegl på.

Larven borer sig så via tarmen ind i blodkarrene og via blodbanerne og leveren videre til hjertet og lungerne. Der udvikler larven sig så til en voksen orm, som lægger æg. Disse æg klækkes og larverne borer sig fra de små blodkar i ud lungevævet, hvorefter hunden hoster og larverne hostes med op og synkes. På den måde kommer larverne så med ud i afføringen, som så igen tiltrækker snegle…..

Tiden fra smitte til udskillelse er 38-60 dage for hjerteorm og ca. 3 uger for lungeorm. Infektionen kan ofte være kronisk over måneder eller år. Men udskillelsen af larver kan formentlig variere pga. årstid og måske andre faktorer. 

Jeg kunne faktisk godt forestille mig, at Vanilla allerede var inficeret ½ år før, for der havde hun en lignede periode med sløvhed og manglende sult.

Derudover så er hvalpe og unghunde mere tilbøjlige til at blive smittet. Det skyldtes formentlig, at de er mere tilbøjelige til at gå og rode i alting.

Blodet koagulerer ikke

Et af de store problemer med lungeorm er, at blodet ikke koagulerer som det skal! Dvs. at selv en lille blødning kan være fatal.

 

Så jeg havde ret dengang, da jeg fik mistanken bl.a. pga. Vanillas belægninger på tænderne. Det har været gammelt blod som ikke ville størkne som det skulle.

 

Selv når hunden er i behandling, så skal man stadig holde den i ro, for det tager noget tid, før blodet igen koagulere som det skal. Det er desværre en meget vigtig ting, som dyrlægerne ikke altid husker at fortælle!!

 

Jeg hørte om en unghund, som var kommet i behandling for lungeorm. Men under leg i haven, så fik den en lille bitte indre blødning, og et døgn efter var den død!! Et uheld som under normale omstændigheder slet ikke havde givet nogle problemer!

 

Hunden skal holdes i ro under behandlingen. Trækkeleg, vilde lege og tyggeben osv. skal undgås, da det kan give mindre blødninger. Derudover øges iltbehovet og blodgennemstømningen ved motion!

Godbidder i græsset og på sporet?

Lige efter at Vanilla havde haft lungeorm første gang, så var det slut med at smide mad ud på græsset og slut med at lægge godbidder på sporet. Ja, jeg blev måske nok lidt hysterisk og overforsigtig.

Men jeg var heldig, at jeg var så opmærksom på hende og at det ikke gik galt. Selvom der faktisk gik over 3 uger fra første gang jeg faktisk opdagede belægningen på hendes tænder, som helt sikkert skyldtes at blodet ikke koagulerede som det skulle, til hun kom i behandling. Det kunne have været fatalt, hvis hun var kommet til skade!

Men efter et stykke tid, så begyndte jeg alligevel at slappe af, og så blev der igen kastet mad ud på græsset og lagt godbidder på sporet. For det handler jo også om livskvalitet!! Så må jeg bare sørge for at få hende tjekket lidt oftere og holde øje med hende! For jeg ved at det tydeligvis er i de områder som vi færdes i.

Træning

Mange jagthunde bliver inficeret af hjerte/lungeorm og det skyldtes formentlig, at de færdes i områder, hvor der er mange ræve og mange snegle!

Men det var også pga. træningen, at jeg opdagede, at Vanilla havde lungeorm. For hun blev hurtigere træt og sløv og det var specielt tydeligt, når vi var til træning. Hvis hun ”bare” havde været en hjemme/klappe hund, så havde jeg formentlig først opdaget det meget senere…og måske endda for sent!

Jeg får stadig gåsehud, når jeg læser min artikel, for jeg ved at det kunne være gået rigtig galt! Og jeg var endda opmærksom på det! Men jeg huske også den enorme glæde og lettelse, da hun begyndte at spise guffer igenJ Jeg sad bare i sofaen og kikkede jublende på hende, mens hun legede med flasken for at få alle gufferne udJJ

Vi bruger jo også rigtig mange timer sammen med vores hund, og hvis de lige pludselig ikke kan præstere som de plejer, så skal man blive mistænkelig.

Jeg har flere gange tænkt…nå, så er hun nok ved at blive voksen og blive lidt mere rolig!! Men hver gang har det vist sig, at det bestemt ikke havde noget med alderen at gøre!

Desværre kommer den slags som regel meget snigende, men jeg har efterhånden lært at stole på min mave fornemmelse, for den har ikke snydt mig endnu! Men det kan være rigtig svært, for det er jo ikke noget der kommer fra den ene dag til den anden. Men hold da op en forskel, når de så bliver raske igenJ

Men jeg kender flere hunde som slet ikke har haft nogen symptomer! Vanilla havde meget få, og jeg var heldig, at jeg fangede dem! Men det vigtigste symptom var, at hun bare ikke rigtig var glad. Alle de andre symptomer var kun noget jeg lagde mærke til, fordi noget ikke var som det skulle være!

Et spørgsmål om hvornår og ikke om

Hjerte/lungeorm, som det normalt bliver slået sammen til, fordi de minder meget om hinanden, er desværre kommet for at blive! Jeg mener faktisk, at det kun er et spørgsmål om hvornår og ikke om hundene får det.

 

Her i efteråret hørte og kendte jeg personligt til over 10 tilfælde…inden for ca. 14 dage! Mange af dem helt uden symptomer!

 

Så det er noget som vi er nødt til at være meget opmærksomme på!

 

 

Tilbage til forsiden