Hyrdetræning

Vanilla er jo en Collie, og der kan vel ikke være mange hyrde-instinkter gemt i sådan en Collie.

Selv om de for rigtig mange år siden blev brugt til at hyrde, så er Border Collien jo klar avlet videre for at styrke hyrdeinstinkterne, hvor Collie har været mere avlet for udseendets skyld.

Men sådan nogle instinkter skal man nu ikke ryste på hovedet af og afskrive med det samme. For de er der, selv om de nogle gange kan være lidt gemt. De var nu ikke særlig gemte i Vanillas tilfælde.

Vanilla har flere gange prøvet at hyrde og det er absolut det bedste i hele verdenen. På trods af at hun, på det tidspunkt, næsten var lydighedschampion, kendte hun ikke ordet lydighed. Ørene blev slået helt fra, og så blev der hyrdet. Jeg synes det er fantastisk, at på trods af at collien ikke er blevet brugt som hyrdehund gennem mange generationer, så kan instinkterne godt ligge lige under overfladen, og hun fandt lynhurtigt ud, at hvor hun skulle stille sig i forhold til får og mig.

Det vi har kæmpet mest med er at få hendes tempo ned, og at hun skal opdage, at jeg også er til stede, og at hun skal høre efter hvad jeg siger. På trods af farten, så havde hun lynhurtigt styr på, hvor hun skulle stille sig i forhold til fårene og mig. Det gjorde hun så også en dag, hvor vi var på besøg hos nogle med en hønsegård, hun stillede sig straks modsat hvor jeg stod (klokken 12 og klokken 6). Hvis jeg gik en meter til den ene side, så gik hun også en meter! Så høns kan også hyrdes.

Vanilla synes bestemt, at sådan nogle uldtotter er de bedste i hele verdenen. Hun glemmer dog alt om, at jeg også er til stede, og så går hun i gang.

Jeg fik taget noget video på et tidspunkt og det var ret godt at gå hjem og se det. For det kunne jeg meget nemmere se, hvor jeg begik fejl, og hvor hun rendte om hjørnerne med mig. Specielt fordi det gik så stærkt i roundpennen, så jeg fik en del ud at se det under mere rolige forhold. Så det kan anbefales.

Vi var på et tidspunkt på kursus hos Anne Egede www.team-egemosen.dk med Collin Seabourne, og det var rigtig godt, og han blev da også ret imponeret af vores Collier.

Efter den weekend sov Vanilla i sengen i 14 dage, og hun lå fuldstændig klistret op af mig. Det skal siges, at det var rigtig varmt og alligevel skulle hun bare have så meget kontakt som muligt. Normalt kan hun godt finde på at hoppe i sengen ganske kort, men hun gider ikke ligge der en hel nat. Det er typisk, hvis vi har lavet noget rigtig sjov, at hun så nærmest ikke kan komme tæt nok på mig.

Se også billeder fra hyrdekursus, juli 2006

 

Tilbage til forsiden