Lydighed
LP1, LP2, BRGPR, LP3, DKLPCH, RB, RV Lassies Sweet Vanilla
Vanilla har gået til træning, stort set fra jeg fik hende. Til stor fornøjelse for os begge 2. Vi startede på hvalpehold i Collieklubben hos Hanne Hedegaard. Senere kom klikkertræningen på hos Charlotte Lyngholm og lige nu går vi hos Helle Poulsen i Kvistgaard, og der får vi en fantastisk opbakning (pres:-)), træning og god råd, for hun ser alt og har en eller flere løsninger på stort set alle problemer.
Til prøverne måtte jeg dog en overgang vende mig til diverse latterbrøl, når jeg var til prøve. For Vanilla fik den idé, at det er vildt sjovt at ”bide” mig i benene. Specielt til prøver, når hun havde det rigtig sjovt, så hoppede hun op af mig og ”bed” mig i benene. Da det helt sikkert var et udtryk for, at hun havde det rigtig sjov, så lod jeg hende gøre det, for ikke at tage glæden ved træningen fra hende. Det ser man jo desværre så ofte.
Men jeg fik nok, da jeg til en prøve var udsat for, at der i 4 eller 5 af øvelserne stod nævnt, at hun bed mig. Den ene øvelse stod der endda ”Fører må værge for sig, da hund bider i benet”, så besluttede jeg mig til, at nu var det blevet for meget og så skulle det slutte.
Jeg havde forberedt mig, og vidste hvordan jeg skulle stoppe det til næste prøve, men pudsigt nok, har hun stort set ikke gjort det siden. Hun gør det af og til mellem øvelserne, og det er ok, for det kan jeg nemt stoppe. Så det handlede om at min holdning skulle ændres, og så kom resten af sig selv. Ret tankevækkende!
Hun blev, som den 17. collie i Danmark, Dansk Lydighedschampion i en alder af 3 år, og 13 dage efter den titel blev erhvervet, bestod hun en endnu vigtigere prøve, da hun bestod en redningshundeprøve. Så nu kan hun kalde sig både Danske Lydighedschampion og redningshund.
Pudsigt nok så fik hun 1. præmie i klasse 1 da hun har 1 år, 1.præmie i klasse 2 da hun var 2 år og klasse 3 blev klaret da hun var 3 år. Det var ikke noget jeg stillede efter, sådan blev det bare. Jeg er forøvrigt meget opmærksom på at tage det på hendes præmisser, for jeg vil helst have at hun bevarer glæden i det lange løb, og vi har jo ikke noget vi skal nå.
Forøvrigt klarede hendes søster, Vonda, samme forløb, da hun var 1, 2, og 3 år gammel, så det er altså et par super søstre, som begge er utrolig glade og arbejdsvillige.
I Landskonkurrence i 2004 blev hun klubvinder og vinder med 177 point ud af 180 i klasse 1.

Landskonkurrence vinder

Landskonkurrence vinder fra Collieklubbens scrapbog.
Vanilla er i Dansk Collie Klub blevet kåret blandt årets lydigshedshund siden 2004 og hun er blevet:
Årets LP hund 2004, nr. 3
Årets LP hund 2005, nr. 2
Årets LP hund 2006, nr. 2
Årets Lp hund 2007, nr. 2
Årets LP hun 2008, NR 1!

17/9 2006, da Vanilla blev Dansk Lydighedschampion
Brøndby, hvor hun blev 1.vinder i klasse 3 om lørdag og 3.vinder om søndagen.
I rally, ekspertklassen om søndagen blev hun også 2.vinder.
Tilbage til forsiden